Aller Media

SPICE har fået nyt hjem - skifter fra DR til Heartbeats

26.2.2026 13:10:19 CET | Aller Media | Pressemeddelelse

Del

De to kvinder bag det populære program på P3, SPICE, skifter nu Danmarks Radio ud med Heartbeats, hvor de hver fredag fremover vil udkomme med en ny podcast. ”Vi føler, at vi nu får en anden frihed,” siger de.

I mere end tre år har de været fast inventar på statsradiofonien på P3, men nu er de trådt over Københavns kanal og ind i hjertet af Heartbeats. Her vil de hver fredag sende deres podcast, der også skifter navn fra ’SPICE’ til ’Nikkie & Laila’, men de tager energien og humoren med.

”Vi er meget spændte på det. Vi føler, at vi nu får en anden frihed til at sprede vores vinger ud, og udfolde alle de emner, som vi gerne vil snakke om. Hvad end emnerne er, kommer vi stadig til at have vores humoristiske vinkel. Vi føler, at selvom nogle ting er hårde eller tunge, så er det vigtigt, at man også kan finde noget sjovt i det, fordi det kan gøre livet lidt lettere,” siger Nikkie.

De to værter har brugt de seneste måneder fra de stoppede på DR til at udvikle formatet en smule. Det betyder, at nogle af de faste elementer vil få et nyt twist.

”Vi kommer stadig til at snakke om kendisgossip, hvad der sker i verden, osv. Så vi kommer stadig til at have den samme kerne, som man kender SPICE for. Det er stadig vores hverdagsobservationer. Men i stedet for bare at berette om en hurtig observation, kan vi faktisk nu uddybe den og diskutere den, fordi vi har længere tid,” fortæller de begge.

På Heartbeats er man glad for, at det er lykkedes at tiltrække et stort etableret format med nogle af Danmarks mest interessante værtstalenter, fortæller chefredaktør på Heartbeats og mediechef i Aller Media Nordic, Emil Norsker.

”Nikkie og Laila er et skud god energi, og vi er meget glade for, at de har valgt os. Det er vigtigt for os, at Heartbeats både kan udvikle vores egne talenter, men også være hjem for podcasts og værter, der allerede er brudt igennem andre steder. Vi ønsker at vokse hele tiden med nye spændende formater.”

Første episode af ’Nikkie & Laila’ kommer fredag den 27. februar på Heartbeats og alle tilgængelige podcastplatforme.

Kontakter

Om Aller Media

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

HULiGENNEM lancerer ny podcast med Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

HULiGENNEM har allerede forkælet børnenes ører med nyproduceret lyd som Merlinis Magiske Cirkus, Morgenknas, Universets Vildeste Dyr og meget mere. Nu kan de offentliggøre endnu en stor satsning - denne gang med tre af Danmarks kendte børnebogsforfattere: Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace. ”Den gode historie” får premiere på HULiGENNEM den 19. oktober, og der er mere godt på vej.

HULiGENNEM har premiere på ny lydmusical for børn – med Troels Lyby og Simon Stenspil15.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag, mandag den 15. juni, har HULiGENNEM premiere på den nye lydmusical for børn, Merlinis Magiske Cirkus - den første lydmusical på platformen. Med nye, originale sange og musik skrevet specifikt til serien, fortæller Merlinis Magiske Cirkus historien om Ivalu, der føler, at hun fylder ”for meget”, og hvordan hendes følelser pludselig udvikler sig til magiske kræfter. I hovedrollerne medvirker blandt andre Troels Lyby, Simon Stenspil, Betty Glosted og en række meget talentfulde børn.

Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20263.6.2026 22:43:35 CEST | Pressemeddelelse

Her til aften var strålende talenter og prominente navne samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der har samlet os det forgangne år til Det Vi Elsker Prisen 2026. Aftenens 14 prismodtagere på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast understregede tilsammen den danske kulturscenes mangfoldighed og talent. Det andet offer blev aftenens store prismodtager, der som den første titel nogensinde kunne tage hele tre statuetter med hjem fra Det Vi Elsker Prisen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye