Rolf Sørensen får ny rolle hos TV 2 under Tour de France
5.3.2026 10:59:27 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Rolf Sørensen vender tilbage til TV 2s dækning af Tour de France i en ny rolle, hvor han skal fungere som ekspert hjemme fra Danmark.

TV 2s seere og brugere får igen glæde af Rolf Sørensen, når verdens største cykelløb begynder 4. juli i Barcelona. Efter et par års Tour-fravær er Rolf Sørensen tilbage som ekspert, når han skal bidrage med sine indsigter, perspektiver og analyser i TV 2s sportsnyheder, på TV 2 News og i 'Go' Morgen Danmark'.
- Jeg har cyklet Tour de France syv gange, haft den gule førertrøje og kommenteret løbet 18 gange for TV 2, hvoraf de 17 af dem har været med Dennis Ritter ved min side. Det har været et privilegie, men som de seneste to år også har vist, er det for opslidende for mig at skulle med rundt i Frankrig på trods af min store kærlighed til løbet. Derfor er jeg meget glad for denne løsning, hvor jeg stadig kan være en del af holdet - bare i en anden funktion, siger Rolf Sørensen.
Rolf Sørensen var første gang med som ekspert i 2003 og har siden 2006 kommenteret Tour de France på TV 2 - siden 2007 sammen med Dennis Ritter. De seneste to år er Rolf Sørensen dog gået glip af Tour de France på grund af henholdsvis private og helbredsmæssige årsager.
- Vi er glade for, at Rolf Sørensen igen bliver en del af vores Tour-dækning. Vi har haft en løbende og vigtig dialog med Rolf Sørensen for at finde en løsning, der passer ham, og som gør, at vores seere og brugere stadig kan få glæde af hans store indsigt i form af skarpe analyser og perspektiver på årets Tour de France, siger John Jäger, TV 2s chefredaktør på Tour de France og fortsætter:
- Rolf og Ritter er som kommentatorpar nærmest et selvstændigt brand i TV 2, så det er selvfølgelig nærliggende at spørge, hvem der nu skal sidde ved siden af Dennis Ritter under løbet - det glæder vi os til at fortælle mere om i nærmeste fremtid.
Tour de France begynder 4. juli i Barcelona i Spanien og slutter 26. juli i Paris i Frankrig.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Solen skinner fortsat i Hvide Sande, men mørke skyer trækker ind1.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tredje sæson af den populære TV 2-krimiserie går i optagelse til august
NSK trækker sager om udlevering af råbånd fra ’Den sorte svane’ tilbage18.6.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Myndighederne ønsker alligevel ikke at få udleveret TV 2s råbånd og interne redaktionelle materiale.
Camilla Dahl Hansen ny produktdirektør i TV 2 Danmark9.6.2026 10:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Dahl Hansen tiltræder 1. august 2026 i TV 2 som produktdirektør i en nyoprettet direktionsstilling, der skal sikre en fælles retning for den samlede brugeroplevelse i TV 2.
Populær TV 2-serie fortsætter - dramaet breder sig til Jylland4.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum bliver den nye arena for 'Danefæ'
TV 2 byder på fodboldfest med massiv VM-dækning døgnet rundt3.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VM kører i døgndrift på TV 2, som fra morgenstunden giver overblik, grin og en stjerneparade af gæster i 'VM-trænerne' med Carsten Werge, David Nielsen, Bo Henriksen og Heino Hansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum