Greenpeace Danmark

Korthuset falder: Klimarådet viser, at regeringen ikke viser vej til 70-procentsmålet

26.2.2026 11:00:00 CET | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse

Del

Klimarådets statusrapport konkluderer, at regeringens klimaindsats ikke længere anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Ifølge Greenpeace er det resultatet af, at regeringens grundlæggende tilgang til klimapolitik nu slår fejl.

Klimarådets årlige statusrapport for Danmarks klimaindsats offentliggøres i morgen, torsdag d. 26. kl. 11.

Dommen er klar: "Klimarådet vurderer samlet set, at regeringens klimaindsats ikke længere anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås," står der i Rådets rapport.

"Hele Danmarks klimaindsats er bygget som et korthus af alle mulige uafprøvede teknologier, som skal levere i fremtiden. Nu begynder det at stå klart, at mange af teknologierne enten fejler eller bliver forsinkede. Regeringens vej til at nå i mål er usandsynlig og fuld huller, og det er desværre svært at blive overrasket," siger Christian Fromberg, kampagneleder i Greenpeace Danmark for landbrug, skov og natur, og fortsætter:

"Det er regeringens grundlæggende tilgang til klimapolitik, som nu slår fejl. Regeringen har satset på alt for mange mærkelige teknologier, der ofte bare leverer reduktioner på papiret i stedet for også at lave konkret handling, der kan gøre en reel forskel her og nu, som at sætte skub på et mere plantebaseret landbrug."

Klimarådet konkluderer, at regeringens klimafremskrivning undervurderer Danmarks udledninger i 2030. Klimarådet fremhæver både at regeringens udbud af CO₂-fangst og -lagring (CCS) ser ud til at levere færre reduktioner end forventet, og at landbrugets udledninger undervurderes i fremskrivningerne.

Regeringens satsninger på teknologier fejler

Greenpeace peger på, at den vaklende satsning på CCS indskriver sig i regeringens længere række af satsninger på teknologier, der har vist sig svære at føre ud i livet i praksis: 

  • Udbygning af vedvarende energi er gået i stå, både i Nordsøen og på land. 

  • Energiø Bornholm, regeringens store grønne prestigeprojekt, er fordyret, forsinket og udskudt på ubestemt tid

  • Et 15 milliarder kroner dyrt anlæg, der skulle producere grønne brændstoffer i Esbjerg, er flere gange blevet forsinket og bliver nu nedskaleret

  • Der fosser langt mere metan ud fra biogasanlæg, end myndighederne stiller krav om. Det er til trods for, at biogasanlæg får en stor milliardstøtte som et klimatiltag. 

  • Det kemiske pulver Bovaer, som alle konventionelle danske køer skulle fodres med for at sænke deres klimaudledning, er blevet gjort frivilligt efter mælkeproducenter landet over meldte om køer, der mistede appetitten, kollapsede og endda måtte aflives. 

  • Pyrolyse, der skal omdanne gylle og planterester fra landbruget til biokul, er trods en stor milliardstøtte i store problemer, da det første flagskibsprojekt, Stiesdal SkyClean i Vrå, er blevet et mareridt for både udviklerne og lokalsamfundet. Det står klart, efter det har vist sig, at produktionen udleder farlige stoffer, og at naboer til anlægget oplever alvorlige fysiske symptomer, som mistænkes at hænge sammen med anlægget. 

Kontakter

Christian FrombergKampagneleder for landbrug, natur og skovGreenpeace Danmark

Christian leder arbejdet for et grønt landbrug i balance med klimaet og naturen. Han er kandidat i Klimaforandringer og har tidligere været med til at skabe dagsordensættende kampagner i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Tlf:+45 29294875christian.fromberg@greenpeace.org

Greenpeace Danmark

Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream. 

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Historisk ekspedition til Arktis: Greenpeace livestreamer fra 3000 meters dybde i det uudforskede arktiske hav6.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 8. maj stævner Greenpeace ud på en månedlang mission til det arktiske dybhav. "Deep Arctic Expedition" bringer en gruppe af verdens førende havforskere sammen for at udforske økosystemer så fjerne og utilgængelige, at de stadig er en gåde for videnskaben. Ekspeditionens mål er at indsamle videnskabelig dokumentation, der styrker argumenterne for at etablere beskyttede havområder i Arktis og stopper alle planer om dybhavsminedrift.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye