HR-direktør Peter Kirk Nielsen fejrer 20 år i 3
2.3.2026 05:32:00 CET | 3 Danmark | Pressemeddelelse
HR‑direktør i teleselskabet 3, Peter Kirk Nielsen, markerer i marts sit 20‑års jubilæum i virksomheden.

Peter tiltrådte i 2006 og har siden haft en nøglerolle i opbygningen af HR‑funktionen og har sideløbende med sit hovedområde i HR også haft andre opgaver. Bl.a. har Peter i tolv år haft øverste ansvar for Kundeservice samt ansvar for B2B-området ad tre omgange.
I dag står han som HR-direktør i spidsen for flere centrale områder på tværs af HR‑udvikling, træning, payroll og organisationsprojekter.
Gennem to årtier har Peter været en drivkraft i at professionalisere HR‑arbejdet, styrke medarbejderudviklingen og sikre, at kultur, ledelse og kompetencer følger virksomhedens vækst og udvikling.
“Peter har gennem 20 år været helt afgørende for 3’s transformation fra opkomling i den danske telebranche til i dag at være næststørst i markedet. Vores succes skyldes medarbejdernes engagement, og her har Peter spillet en central rolle i at skabe en arbejdsplads, der fastholder og udvikler dygtige mennesker, som altid er sultne efter at tage næste skridt. Jeg er meget taknemmelig for Peters indsats gennem to årtier, og ser frem til at fortsætte samarbejdet,” siger Morten Christiansen, Regional CEO for 3 i Danmark, Sverige og Østrig.
”Det er utroligt at tænke på, at der er gået 20 år i 3. Jeg er stolt af den udvikling, vores arbejdsplads har gennemgået — fra øget diversitet og en meget lige kønsfordeling i ledelsen til en stærk fastholdelse og talentudvikling gennem blandt andet 3Academy. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at fastholde 3 som en af Danmarks bedste arbejdspladser,” siger Peter Kirk Nielsen i forbindelse med jubilæet.
Privat bor Peter Kirk Nielsen på Frederiksberg med sin kone.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkOm 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,7 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 100 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. I Danmark har 3 hovedkontor i Carlsberg Byen, København, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 er nu halvvejs i sin udrulningsplan for 2026: Vil rejse 130 nye mastepositioner8.7.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende dataforbrug får teleselskabet 3 til at opruste dækningen med fokus på højhastigheds C-bånd og forbedret dækning i hele Danmark.
8 ud af 10 danskere: Mobilen gør ferien nemmere29.6.2026 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelsen viser, at 80 % af de adspurgte oplever, at mobilen i nogen, høj eller meget høj grad gør deres ferie nemmere. Men mobilen bruges i høj grad til praktiske gøremål og går ikke ud over nærværet. Det viser en ny undersøgelse fra 3, gennemført af YouGov.
Vi underminerer erhvervslivet, hvis vi kun peger de unge mod universitetet25.6.2026 13:01:52 CEST | Nyhed
Færre og færre unge interesserer sig for at tage en erhvervsuddannelse, mens optaget på universiteterne er støt stigende. Det er en skam, for erhvervslivet har brug for begge typer af arbejdskraft. Det mener HR-direktør i 3, Peter Kirk Nielsen.
3 og GreenMind indgår eksklusivt partnerskab: Nu skal genbrugt elektronik og mobilabonnementer sælges som én samlet løsning8.6.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
3 og GreenMind lancerer et eksklusivt partnerskab, der skal gøre det lettere for danskerne at vælge en nyistandsat mobil med abonnement i samme køb. Fra lanceringen kan kunder i GreenMinds 18 butikker købe 3-abonnementer direkte sammen med deres telefon, tablet eller anden mobil løsning.
3 samlede Holstebro til en uforglemmelig fejring af nuet29.5.2026 12:51:22 CEST | Blog
Det blev en anderledes pinse, da 3 lørdag d. 23. maj inviterede sine kunder i Holstebro Kommune til noget, de færreste får lov at opleve: Generalprøven på Tobias Rahims kommende sommerturné i Musikteatret Holstebro. Men hvorfor inviterer et teleselskab overhovedet sine kunder til koncert med en af Danmarks største artister? Og hvad sker der, når det, der normalt foregår bag kulisserne, pludselig bliver delt med publikum?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum