Vanvittig videnskab indtager byens børnebiblioteker
26.2.2026 07:45:00 CET | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Slanger, stjerneskud og seje videnskabshistorier rykker ind på Københavns 21 børnebiblioteker, når børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" inviterer børn og voksne med på opdagelsesrejse i faglitteraturens forunderlige verden.

Københavns Børnebiblioteker afholder "Vi elsker bøger"-festival d. 16-21. marts: Danmarks største fejring af børnelitteraturen!
Festivalen bobler frem på byens 21 børnebiblioteker med aktiviteter for børn og unge mellem 3-14 år - og deres voksne.
Med temaet "vanvittig viden og vilde historier" giver festivalen Københavns børn mulighed for at nørde faglitteraturen, og blive klogere på verden omkring dem. Fra de mindste frø og seje dyr til stjerneskud og verdenshavenes enorme økosystem.
Mød forfattere, illustratorer, slangetæmmere, havfruer og videnskabsfolk, der belyser og undersøger børnelitteraturen, og giver en vild oplevelse for hele familien.
Kultur- og fritidsborgmester Christopher Røhl udtaler om litteraturfestivalen:
"Flere og flere låner bøger i disse år og det er særligt børnebøgerne, der kommer med hjem fra bibliotekerne. Det er en fantastisk udvikling, som vi i København skal bakke op om. Med "Vi elsker bøger"-festivalen, lader vi litteraturen flytte ud af reolerne og ind i fællesskaberne på vores børnebiblioteker, hvor historier og viden bliver levende gennem aktiviteter og møder mellem børn og formidlere."
"Med min egen baggrund som fysiker og forsker glæder det mig særligt, at vi i år fokuserer på faglitteraturen. For videnskabens begrænsning er ikke dens kompleksitet, men det er vores evne til at formidle den. Det er ikke nok, at fagfællerne samler sig om deres nyeste forskning i utilgængelige tidsskrifter. Nej, den fremmeste forsker kan formidle sit felt for en femårig. Det er i dét øjeblik, at vores faglighed har den største værdi og nysgerrigheden hos den næste generation kan sikre, at den viden lever og udvikler sig videre. Det er jeg nu glad for, at de københavnske børn kan tage del i."
Festivalleder Sif Lind-Olesen udtaler om årets tema:
"Interessen for faglitteraturen er stigende, både for børn og voksne, og det vil vi som festival gerne imødekomme. Flere undersøgelser peger på at børn og unge læser mere og på et højere niveau, når de selv får lov til at vælge emnet, og her griber faglitteraturen mange, der ellers var gået i stå. Faglitteraturen giver børn og unge mulighed for at nørde og drømme, og er ikke mindst med til at give et sikkert grundlag til en ellers omskiftelig verden, hvor det kan være svært at se forskel på fakta og fiktion."
Alle festivalens aktiviteter er gratis, hvor få kræver tilmelding. Find alle festivalens aktiviteter på Københavns Bibliotekers hjemmeside.
Nedslag i festivalprogrammet lørdag d. 21. marts
1. Blågårdens Bibliotek elsker rovfugle (Blågårdens Bibliotek kl. 10.00-15.00)
Oplev Blågårdens Biblioteks kæmpemæssige rovfugledag, hvor du og familien kan komme helt tæt på ugler, møde en falk, og undersøge uglegylp i forstørrelsesglas, lave jeres egen ugle, gå på rovfugleskattejagt, følge en havørnerede live på ØrneTV og meget, meget mere!
2. Kom til rumfest på Brønshøj Bibliotek (Brønshøj Bibliotek kl. 10.00-14.00)
Brønshøj Bibliotek inviterer til stor rumfest, hvor I som familie kan opleve rummet på egen krop gennem musik, højtlæsning og bevægelse! Kast jer ud i robotbygning, hør en ægte rumoplæsning med de lokale børnebiblionauter, tegn rumtegninger sammen med illustrator Jon Kabell, eller mød de nysgerrige Radionauter fortælle om det største og det mindste i vores univers!
3. Tag på eventyrlige rumrejser fra Hovedbiblioteket (Hovedbiblioteket kl. 10.30-15.00)
Hør Radionauterne fortælle om vores fantastisk univers, byg dit eget rumvæsen med Maria Lau Krogh, få et stjerneskud i hånden af Brorfelde Observatoriet, opfind en uopdaget fantasi-planet med Kurt Komet, eller gå på opdagelse i de mange andre rumtastiske aktiviteter!
4. Vigerslev Bibliotek driver til havs (Vigerslev Bibliotek kl. 10.00-14.00)
Vandstanden er høj i Vigerslev, og der er lagt op til en verden af van(d)vittige aktiviteter! Klap en fisk eller hold en krabbe med Øresundsakvariet, lav hornfiske-blink, oplev live-tegning, vær kreativ med havdyr, fyr den af til børnekoncert, eller mød en vaskeægte havfrue!
5. Store slangedag på Ørestad Bibliotek (Ørestad Bibliotek kl. 10.00-14.00)
Bliv klogere på slangerne og deres verden, og kom helt tæt på et par spillevende af slagsen! Mød levende kongepythoner, hør om de vildeste slangerekorder, oplev hvad der sker i bogen ”Everglades”, sæt skæl på Midgårdsormen, lav slangebadges, bliv ansigtsmalet eller gennemfør det store Slangeløb!
Husk at du hele ugen kan opleve børnelitteraturen komme til live rundt om på Københavns børnebiblioteker.
Hvor: På alle Københavns Biblioteker, find alle aktiviteter på hjemmesiden
Hvornår: 16. marts til 21. marts
Hvordan: Der er fri entré til alle festivalens aktiviteter, der kan dog forekomme tilmelding på udvalgte arrangementer. Find billetter på www.bibliotek.kk.dk/vielsker
Fakta om børnelitteraturfestivalen “Vi elsker bøger”
- Festivalen henvender sig til børn i alderen 3-14 år og deres voksne.
- Festivalen fejrer og udforsker børnelitteraturen, og fokuserer på at støtte læsekulturen hos børn og unge, samt at bidrage til inspirerende læseoplevelser.
- Festivalen byder i år på over 100 arrangementer herunder arrangementer til skoler, institutioner, og familier.
- Vi elsker bøger festival er Danmarks største børnelitteraturfestival målt på antallet af arrangementer og deltagere. Festivalen er arrangeret af Københavns Biblioteker og blev første gang afholdt i 2019. Udover et omfattende program til børnefamilierne, så laver festivalen forfattermøder til skoler, podcasts til de sultende lyttere, samt en stor novellekonkurrence for de 11-14-årige.
Følg festivalen og find yderligere information om programmet her:
Hjemmeside: https://bibliotek.kk.dk/vielsker
Instagram: @koebenhavnsboernebiblioteker
Nøgleord
Kontakter
Sif Gynther Lind-OlesenFestivalleder
Kan kontaktes ved spørgsmål om festivalen, forfatterkontakt eller arrangementer
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkOm Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
International børneteaterfestival sætter scenen på Amager21.5.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spring Festival 2026 byder for 9. gang på børneteater fra en perlerække af danske og udenlandske kompagnier – fra legende gadeteater med spankulerende giraffer til nycirkus under åben himmel. Billetterne er i salg til weekenden 30. – 31. maj 2026.
Biblioteksbøger hitter i København: På tre år er udlånet steget med 39 procent21.5.2026 13:20:42 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet satsning på litteratur og læsning har vendt en årelang nedadgående trend. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at udlånet af biblioteksbøger i København er steget markant.
Nordisk bogfestival sprænger realismens rammer og dyrker magien20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 27. til 31. maj samler Christianshavns Bogfestival landets unge forfattertalenter og vindere af Nordisk Råds litteraturpris til fem dage med samtaler, oplæsninger og performances i hjertet af København
Basement får plads til større publikum19.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det københavnske spillested Basement har udført en række foranstaltninger for at kunne gøre plads til flere publikummer. Indsatsen løser en tilbagevendende problematik og stigende efterspørgsel.
Første spadestik taget til nyt Valby Bibliotek12.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye Valby Bibliotek er officielt sat i gang med det første spadestik på Hanne Varmings Plads. Biblioteket bliver en del af et nyt kulturelt samlingspunkt sammen med Valby Kulturhus, Kraftwerket, ungdomsboliger og byliv i hjertet af Valby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum