Syv eksempelbyggerier skaber fremtidens boliger i nutidens bygninger – og Bevar Mere søger flere eksempler
25.2.2026 09:11:54 CET | Realdania | Pressemeddelelse
Syv bygherrer får nu støtte af Realdania i indsatsen Bevar Mere til deres arbejde med at omdanne eksisterende bygninger til fremtidige boliger. Og det er vidt forskellige typer af bygninger rundt om i Danmark, der nu skal have en ny fremtid. Samtidig lanceres et nyt call efter endnu flere eksempelbyggerier.

Et tidligere rådhus. Et nedrivningstruet sygehus. En tom butik.
Syv bygherrer får nu støtte fra Realdania til at give eksisterende bygninger nyt liv som boliger. Projekterne spænder bredt – geografisk og typologisk – men har ét fælles mål: at skabe attraktive boliger med lavere klimaaftryk ved at bevare og transformere frem for at rive ned og bygge nyt.
Bygherrerne modtager samlet ca. 6 mio. kr. af Realdania til udviklingsaktiviteter, der skal kvalificere byggerierne, dokumentere erfaringerne og skabe ny viden, som hele byggebranchen kan bruge.
Læs meget mere om de syv projekter på Realdanias hjemmeside.
Fra rådhus til boliger i Høje Taastrup
I Høje Taastrup skal Ikano Bolig transformere det tidligere rådhus fra 1980 – en bygning, der ellers stod over for nedrivning – til cirka 200 nye boliger. Projektet bliver samtidig en del af en større fælles indsats for at udvikle og dele viden om, hvordan transformation kan skaleres i praksis.
”Det, man giver opmærksomhed, vokser. Og bygge- og ejendomsbranchen har brug for struktureret vidensdeling, for at for alvor at kunne skalere transformation som en del af løsningspaletten. Med støtten fra Realdania får vi mulighed for at opsamle indsigter fra vores processer og afprøve flere scenarier for etablering af boliger i et tidligere rådhus. Derudover ser vi frem til et godt samarbejde med de øvrige projekter – og deraf både lære og vokse,” siger Lone Lindgård Laursen, bæredygtighedschef i Ikano Bolig.
Selvom de udvalgte eksempelbyggerier er vidt forskellige har de det til fælles, at de både arbejder med at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning og samtidig vil øge bolig- og livskvaliteten hos de kommende beboere i boligbyggerierne. Denne dobbelte målsætning er vigtig, og der er brug for de gode eksempler, lyder det fra Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania:
”Mange nye boligbyggerier i dag har enten fokus på de klimamæssige mål eller på de sociale mål. Det spændende ved de eksempelbyggerier, som støttes i regi af Bevar Mere er, at de gør begge dele. Og det er svært og kræver mod og indeholder nogle risici. Det er noget af det, vi kan hjælpe med gennem både vores økonomiske støtte, men også ved at samle bygherrerne og deres rådgivere til inspirationsoplæg og videndeling undervejs i deres udviklingsprocesser. Vi glæder os til at følge bygherrernes udviklingsaktiviteter og de konkrete eksempelbyggerier, og håber, de kan inspirere mange flere til at omdanne eksisterende bygninger til boliger.”
Løsninger, der kan gentages og skaleres
Eksempelbyggerierne skal teste løsninger, dokumentere resultater og gøre det lettere for fremtidige bygherrer at gå samme vej. Projekterne er derfor også udvalgt med øje for, at løsninger kan gentages og skaleres i lignende projekter. Projekterne arbejder bl.a. med maksimal genanvendelse af konstruktioner og materialer, dokumentation af økonomi og business cases for transformation og udvikling af nye boformer og fællesskaber.
Flere af projekterne vil desuden kortlægge, hvor de møder udfordringer i de nuværende rammevilkår. Dén viden skal bidrage til at kvalificere grundlaget for mere bevaring og transformation i boligbyggeriet fremover.
Nyt call efterlyser flere eksempelbyggerier
Samtidig åbner Bevar Mere i dag for en ny ansøgningsrunde. Her kan bygherrer inden for boligbyggeriet søge op til 1 mio. kr. til udviklingsaktiviteter i eksempelbyggerier, hvor eksisterende bygninger omdannes til boliger.
I den nye runde lægges der særligt vægt på projekter i den afsluttende fase (udførelse eller ibrugtagning), hvor erfaringer kan dokumenteres og deles, og på projekter, der viser konkrete alternativer til nedrivning af almene boliger.
Alle bygherrer – private og offentlige, erfarne og nye – kan dog søge i én af call’ets tre kategorier:
Kategori 1: Tidlig fase - kom godt i gang og fasthold de høje ambitioner: Til bygherrer med en konkret bygning og en stærk idé, men som har begrænset erfaring med transformation og omdannelse. Her kan der søges støtte til f.eks. analyser, brugerinddragelse og værdiprogrammer, der styrker de tidlige faser og holder fast i de høje ambitioner.
Kategori 2: Tidlig fase - innovér på kanten og vis vejen frem: Til erfarne bygherrer med mod til at udfordre vaner og rammer. Støtten går til innovative projektidéer, der bevæger sig på kanten af gældende praksis – og som måske kræver dispensationer. Fokus er her på at udvikle nye løsninger, som kan inspirere og omsættes til praksis.
Kategori 3: Afsluttende fase – forløs potentialet og dokumenter dine resultater: Til afsluttede eller næsten færdige projekter, hvor støtten kan bruges til at dokumentere og formidle erfaringer og resultater – og dermed inspirere andre bygherrer til at gentænke det eksisterende.
Ansøgningen for det nye call åbner i dag med frist den 30. april 2026 kl. 12.00.
Realdania afholder online informationsmøde om det nye call den 11. marts 2026 kl. 13.00 - 14.00. Tilmeld dig her.
Er du bygherre med et konkret boligprojekt i en eksisterende bygning? Og arbejder du med transformation, omdannelse eller fortætning til boliger, eller med alternativer til nedrivning? Så læs mere om kriterier, ansøgningsfrist og hvordan du ansøger her.
Kontakter
Simon Kofod-SvendsenProjektchefRealdania
Tlf:20 94 89 95sks@realdania.dkLaura Sofie ToftdahlHead of CommunicationsAART
Tlf:30 24 04 00lst@aart.dkLinks
Om Realdania
Realdania er en filantropisk forening med ca. 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø - forstået som de fysiske rammer for vores hverdag. Det er f.eks. byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Realdania har siden år 2000 støttet omkring 5.200 projekter med ca. 24 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.
Følg pressemeddelelser fra Realdania
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Realdania
Ny pulje skal få flere brugte materialer tilbage i byggeriet11.6.2026 12:34:39 CEST | Pressemeddelelse
Realdania åbner ny pulje for virksomheder, der kan gøre brugte materialer til nye byggematerialer. Iværksættere og SMV’er kan søge op til 1 mio. kr. til at udvikle og bringe cirkulære løsninger tættere på markedet.
Missionsrettede investeringer bidrog i 2025 til at undgå udledning af 75.480 ton CO28.6.2026 09:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Realdania har nået sit strategiske mål om at placere fem procent af den kommercielle investeringsformue i missionsrettede investeringer. En ny rapport viser, at investeringerne i 2025 har bidraget til bl.a. at undgå udledning af 75.480 ton CO2, markant reducering af energiforbrug og omdirigering af 24.000 ton affald fra deponering.
15 gamle bygninger bliver til nye mødesteder28.5.2026 09:24:36 CEST | Pressemeddelelse
En tidligere turbinehal i Næstved bliver til bevægelseshal for børn og unge. Kruså vandmølle omdannes til mødested for lokale brugere og besøgende. Og et tidligere autoværksted skal danne rammen om livemusik og kulturliv på Sydfyn. Realdania støtter nu 15 nye projekter, der skal styrke lokale fællesskaber med afsæt i stedernes potentialer. Det sker gennem indsatsen Underværker.
Danskerne renoverer deres nye hjem i stor stil - er det tid til et opgør med den perfekte bolig?18.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
88 pct. af danskerne foretager ændringer, når de køber ny bolig, og bl.a. køkken og bad vælger mange at skifte. Det viser en ny undersøgelse fra den filantropiske forening Realdania, der opfordrer danskerne til at bo et år i deres nye hjem, før de ændrer noget.
Cirkulært byggeri: Ny indsats skal få flere byggematerialer tilbage i kredsløb8.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får byggebranchen flere byggematerialer tilbage i kredsløb og ind i ny produktion? Realdania lancerer en ny flerårig indsats Cirkulært Byggeri 2.0, der skal styrke genanvendelse af byggematerialer gennem viden, dokumentation og fælles udvikling. Med indsatsen vil Realdania bidrage til at løfte risiko og skabe løsninger, der kan fungere i praksis og skaleres i branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum