Lauritz.com

Christian VIII’s specialbyggede jagtriffel kommer på auktion hos Lauritz.com

5.3.2026 13:48:47 CET | Lauritz.com | Pressemeddelelse

Del

Lauritz.com præsenterer nu et enestående stykke dansk konge- og våbenhistorie: Christian VIII’s personlige jagtriffel, udført af kongelig hofbøssemager Nicolai Johan Løbnitz (1798–1867). 

Lauritz.com præsenterer nu et enestående stykke dansk konge- og våbenhistorie: Christian VIII’s personlige jagtriffel, udført af kongelig hofbøssemager Nicolai Johan Løbnitz (1798–1867). Riflen har en vurdering på DKK 125.000 og kan opleves i showroomet i Hørsholm.

Riflen er fremstillet med det klassiske Løbnitz-lukkesystem og fremstår med ottekantet damasceret løb samt rigt graveret lås, dekoreret med flere forgyldte figurer. De flammebehandlede aftrækkere og den integrerede stiksnelle vidner om et våben udført til både repræsentativ og funktionel brug på højeste niveau.

Mekanikken er funktionel med særdeles skarp og ren riffelgang og uden slør. Riflen bærer naturlige aldersrelaterede brugsspor, hvilket understøtter dens autenticitet og historie. 

Totallængde: 101 cm.

Pibelængde: 57 cm.

Mundingens diameter: 9 mm.

Original kasse med kongens monogram

Riflen ligger i sin samtidige og tilhørende kuffert udført af mahognifineret fyrretræ. Låget er indlagt med en oval sølvplakette med kongens kronede monogram. Indvendigt er kufferten betrukket med rødt stof, og alt originalt udstyr medfølger.

Kufferten fremstår med aldersrelaterede brugsspor, manglende nøglebeslag samt mindre manglende stykker finer, hvilket er forventeligt for et objekt af denne alder.

Længde: 65,5 cm.

Dybde: 19,5 cm.

Dokumenteret kongelig proveniens

Riflen har en bemærkelsesværdig og veldokumenteret proveniens. Den er nedarvet i den danske kongefamilie til Prinsesse Ingeborg af Danmark (1878–1958), som i 1897 blev gift med Prins Carl af Sverige (1861–1951). Herefter gik den i arv til deres søn, Prins Carl Bernadotte (1911–2003), gift med Grevinde Elsa von Rosen (1904–1991), og har siden været i hendes families eje.

Denne jagtriffel repræsenterer et sjældent historisk samlerobjekt med direkte forbindelse til den danske kongerække og til en af 1800-tallets mest anerkendte danske bøssemagere. Kombinationen af håndværksmæssig kvalitet, teknisk finesse og kongelig proveniens gør den til et markant indslag på auktionen.

Auktion og eftersyn

Christian VIII’s jagtriffel ryger under hammeren på Klassisk Auktion / 310 torsdag den 19. marts kl. 17:00 hos Lauritz.com, Ved Klædebo 17, 2970 Hørsholm. Forauktionen begynder online på Lauritz.com d. 6. marts.

Eftersyn finder sted:

Søndag den 15. marts kl. 12:00–15:00

Mandag den 16. marts kl. 10:00–17:00

Tirsdag den 17. marts kl. 10:00–17:00

Onsdag den 18. marts kl. 10:00–17:00

Torsdag den 19. marts kl. 10:00–12:00

Kontakter

Om Lauritz.com

Lauritz.com er et online auktionshus, som primært sælger kunst, kunstindustri, smykker, møbler og andet indbo på sin hjemmeside og via live auktioner i Hørsholm. Virksomheden blev efter en konkurs i 2023 købt af Auktionshuset.com, hvorved 7 auktionshuse og godt 50 arbejdspladser blev bevaret. I oktober 2024 relancerede Auktionshuset.com virksomheden under Lauritz-brandet.

Følg pressemeddelelser fra Lauritz.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lauritz.com

Har du nogensinde været nysgerrig på værdien af dine genstande? Få svar, når Lauritz.com kommer til Friis i Aalborg3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Et arvestykke, der har været i familien i mange år, et maleri fra bedsteforældrenes stue eller et smykke, som har ligget hengemt. Mange har genstande derhjemme, hvis historie de kender, men hvis værdi de aldrig har fået undersøgt. Det kan besøgende nu få svar på, når Lauritz.com kommer til Friis Shoppingcenter i Aalborg Fredag den. 13. november og lørdag den 14. november rykker Lauritz.com teltpælene en anelse mere mod nordøst, når vores vurderingseksperter besøger Friis Shoppingcenter i hjertet af Aalborg. Her er alle velkomne til at komme forbi og få en gratis og uforpligtende vurdering. Eksperterne vurderer blandt andet kunst, antikviteter, dansk og internationalt design, møbler, smykker, ure og meget mere. Både ældre arvestykker og nyere designgenstande er velkomne. Er genstanden enten for stor eller besværlig at medbringe, er man velkommen til at tage et billede, som eksperterne kan foretage en vurdering ud fra. Det er samtidig muligt at indlevere sine genstande, hvis man ønsker a

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye