Nyt medieudspil: Anbefalinger til et stærkt og mangfoldigt medielandskab
25.2.2026 08:00:00 CET | Danske Medier | Pressemeddelelse
Danske Medier fremlægger et samlet udspil til en ny medieaftale. Målet er at fremtidssikre mediestøtten, skabe rimelige rammevilkår og sikre, at public service-medier tager ansvar for det samlede medielandskab.

Et nyt medieudspil fra Danske Medier samler en række konkrete anbefalinger til, hvordan en kommende medieaftale kan adressere de strukturelle udfordringer i medielandskabet og styrke rammerne for et balanceret og mangfoldigt medieøkosystem. Udspillet tager afsæt i behovet for at sikre mediemangfoldigheden i bred forstand med fokus på afsender-, indholds- og brugermangfoldighed i en tid med markant forandrede markedsvilkår.
“Et velfungerende demokrati forudsætter et stærkt og mangfoldigt medielandskab. I en tid, hvor globale techplatforme presser annonceøkonomien, og hvor konkurrencen om brugernes tid og tillid er benhård, kræver det politisk mod at sikre rimelige og fremtidssikrede vilkår for frie medier. Men det handler i sidste ende om, at borgerne også i fremtiden kan orientere sig i et bredt og uafhængigt medieudbud,” siger Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier.
Udspillet peger på tre overordnede indsatsområder: Et fremtidssikret mediestøttesystem, rimelige rammevilkår for et økonomisk bæredygtigt mediemarked samt public service-medier med ansvar for det samlede medielandskab.
“Det handler ikke om særhensyn, men om balance. Ikke om særbehandling, men om lige vilkår. Vi har brug for et mediestøttesystem, der sikrer borgerne adgang til et mangfoldigt udbud af publicistiske medier, og et moderniseret skattesystem, der understøtter investeringer i journalistikken. Endelig skal klare rammer og forpligtelser være med til at sikre, at public service-medierne styrker – ikke svækker – den samlede mediemangfoldighed,” siger Dicle Duran Nielsen.
Fakta om Medieudspil 2026
Indeholder anbefalinger inden for tre hovedområder:
- Et fremtidssikret mediestøttesystem
- Rimelige rammevilkår for et økonomisk bæredygtigt mediemarked
- Public service-medier med ansvar for det samlede medielandskab
Definerer mediemangfoldighed bredt som afsender-, indholds- og brugermangfoldighed
Bygger på analyser af mediemarkedets strukturelle udfordringer
Nøgleord
Kontakter
Mads ScheuerKommunikationschefDanske Medier
Tlf:31224806msc@danskemedier.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Danske Medier
Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Line Aarsland bliver ny direktør for Danske Medier21.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Line Aarsland tiltræder som administrerende direktør for Danske Medier den 1. december 2026. Hun kommer med bred erfaring fra mediebranchen, ministerier og politisk interessevaretagelse.
Dicle Duran Nielsen stopper som direktør i Danske Medier12.10.2026 16:52:16 CEST | Pressemeddelelse
Efter knap tre år i spidsen for organisationen Danske Medier har administrerende direktør, Dicle Duran Nielsen, valgt at stoppe ved årets udgang. Det ærgrer bestyrelsesformanden, Anders Krab-Johansen, som samtidig oplyser, at der er fundet en afløser.
Ny opgørelse: Lokalmedier er til stede i hele landet24.9.2026 13:43:10 CEST | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at Danske Mediers medlemmer tilsammen har en lokal journalistisk tilstedeværelse i 97 ud af 98 kommuner og når knap tre millioner mennesker på månedsbasis. Sammen med tidligere analyser af den danske nyhedsproduktion tegner det et billede af en bred geografisk dækning. Nu handler det om at sikre de strukturelle rammer for, at den kan fortsætte.
Ny analyse fra HBS Economics: Public service fortrænger i høj grad private nyhedsmedier10.9.2026 11:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny analyse fra HBS Economics kommer 9 ud af 10 nye brugere af public service-mediernes digitale nyhedstilbud fra private medier. Samtidig viser en markedssimulation, at det kommercielle onlinenyhedsmarked ville være 73 procent større, hvis de digitale public service-nyhedstilbud ikke var til stede.
Invitation til pressen: Analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HBS Economics præsenterer ny erhvervsøkonomisk analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum