Ny national mission: Alle børn skal have et fritidsfællesskab
25.2.2026 05:00:00 CET | DGI | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn står uden et fritidsfællesskab efter skoletid. Det skal en ny national Fritidsmission ændre.

Alle børn og unge i skolealderen skal gå til mindst én fritidsaktivitet sammen med andre. Det er den klare ambition med Fritidsmissionen, som DGI lancerer på et-årsdagen for Trivselskommissionens anbefalinger.
Indsatsen begynder i otte lokalsamfund på tværs af landet, hvor en bred pallet af lokale aktører på fritidsområdet går sammen om at finde løsninger, der kan få flere børn og unge ind i fællesskaber, hvor trivsel og venskaber vokser og giver glade oplevelser i hverdagen.
”Fællesskaber i fritiden spiller en afgørende rolle for et godt børne- og ungeliv. Vi kan gøre mere i idrætsforeningerne for at få flere børn med. Med Fritidsmissionen tager vi sammen med kommuner, skoler og frivillige foreninger ansvar for, at alle børn får mulighed for at være med i lokale fritidsfællesskaber. For alle vinder når alle er med,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.
Hun understreger, at det ikke er vigtigt, om børnene går til fodbold, teater, rollespil eller spejder, så længe de går til en fritidsaktivitet sammen med andre.
Kulturministeren: Børn skal opleve sammenholdet
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt giver sin opbakning til Fritidsmissionen.
”Jeg bakker helt op om missionen om, at alle børn skal gå til mindst en fritidsaktivitet. For det er en skam, hvis børn og unge står uden for fællesskaber og forsvinder ind i techgiganternes algoritmer. Børn skal opleve sammenholdet i fællesskaberne og dyrke fritidsaktiviteter sammen med andre, så de bruger mere tid på sport, leg og kreativ udfoldelse. Jeg glæder mig til at følge Fritidsmissionen, og jeg håber, at det bliver en bragende succes.”
Fællesskaber er en forudsætning for trivsel
Fritidsmissionen er på linje med anbefalinger fra Trivselskommissionen, som blev præsenteret for et år siden, 25. februar 2025. Anbefalingerne pegede bl.a. på deltagelse i fællesskaber som en central forudsætning for børn og unges trivsel, og formand for Trivselskommissionen Rasmus Meyer glæder sig over, at den del af anbefalingerne nu bliver til virkelighed.
”Noget af det mest virkningsfulde, vi kan gøre for børn og unges trivsel, er at sikre, at de er en del af et fællesskab. Fritidsfællesskaber giver børn oplevelsen af at høre til og være betydningsfulde. Derfor er det afgørende, at vi strukturelt arbejder for, at flere kan være med,” siger Rasmus Meyer.
Lokale samarbejder skal hjælpe flere børn ind
Fritidsmissionen bliver forankret lokalt i samarbejde mellem skoler, kommuner, foreninger, forældre, frivillige og andre lokale aktører. Her kan voksne, som børnene i forvejen er trygge ved fra for eksempel SFO’en eller boligområdet, hjælpe børnene ind i fritidsaktiviteter og støtte dem i at være del af fællesskabet i deres nærmiljø.
Samarbejdet skal samtidig nedbryde de barrierer, der betyder, at der er børn og unge, som ikke er en del af fællesskabet i dag.
Og Britt Jensen, borgmester i Rødovre Kommune, som er en af kommunerne, der er med i Fritidsmissionen, glæder sig til at komme i gang.
”Fritidslivet er ikke bare en aktivitet efter skoletid – det er her, børn finder venner, rollemodeller og troen på egne evner. Derfor er Fritidsmissionen en investering i både børnenes og hele Rødovres fremtid.”
Fritidsmissionen i otte lokalsamfund
Fritidsmissionen sættes løbende i gang frem mod sommeren i otte lokalsamfund:
• Aabybro (Jammerbugt Kommune)
• Gødvad (Silkeborg Kommune)
• Kolt Hasselager (Aarhus Kommune)
• Bispebjerg (Københavns Kommune)
• Brønderslev (Brønderslev Kommune)
• Sydbyen i Viborg (Viborg Kommune)
• Sophieskolens opland (Guldborgsund Kommune)
• Islev (Rødovre Kommune)
De enkelte lokalsamfund tager udgangspunkt i et geografisk afgrænset område omkring en eller flere skoler. Som led i Fritidsmissionen vil DGI løbende indsamle data og erfaringer og vidensdele, så missionen kommer børn og unge i hele landet til gavn.
Fakta om Fritidsmissionen
• National indsats initieret af DGI
• Missionen er, at alle børn og unge deltager i mindst ét fritidsfællesskab
• Starter i otte lokalsamfund i otte kommuner på tværs af Danmark
• Bygger på samarbejde mellem skoler, kommuner, foreninger, frivillige og andre lokale aktører
• Formålet er at styrke børn og unges trivsel, fællesskaber og deltagelse i fritidsaktiviteter sammen med andre
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI. Tlf. 30283295.
Casper Roslyng, presse- og mediechef i DGI. Tlf. 29287214.
Links
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6700 foreninger har over 1,9 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Nyt landsdækkende partnerskab skal bringe aktive fællesskaber helt tæt på hoveddøren i de almene boligområder16.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerhuse, grønne områder og multibanerne i baggårdene skal danne rammen om nye aktiviteter i et landsdækkende partnerskab mellem DGI og BL – Danmarks Almene Boliger. Ambitionen er at lave aktiviteter så tæt på beboernes hverdag, at det bliver enkelt og naturligt at være med.
Ny undersøgelse viser, at hvert fjerde skolebarn ikke går til en fritidsaktivitet7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert fjerde skolebarn i Danmark går ikke til en organiseret fritidsaktivitet. Det viser en ny måling: ’Fritidsbarometeret’, som Epinion har lavet for DGI. Kulturminister Zenia Stampe siger, at der skal sættes en stopper for, at så mange børn står uden for fællesskaberne.
DGI’s hovedbestyrelse indstiller Christian Budde som kandidat til posten som landsformand25.9.2026 21:23:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er den tidligere rådmand i Aarhus Christian Budde, DGI’s hovedbestyrelse indstiller som kandidat til posten som landsformand. Valget finder sted på årsmødet lørdag den 7. november 2026. Her skal DGI’s delegerede vælge en ny landsformand som afløser for Charlotte Bach Thomassen, der stopper efter otte år. Næstformand i DGI, Mogens Kirkeby, fremhæver Christian Buddes politiske profil, brede samfundsengagement og evne til at formidle foreningslivets betydning. ”Først og fremmest er jeg glad for, at Christian Budde har sagt ja til at stille op. Han har et stærkt kendskab til samfundet og politik, både nationalt og lokalt, og det er en stor styrke i arbejdet med at sikre de bedste rammer for foreningslivet og videreudvikle DGI som samfundsaktør. Christian Budde vil blive en stærk stemme for foreningerne og DGI’s medlemmer,” siger Mogens Kirkeby. Christian Budde siger om sit kandidatur, at han vil arbejde for, at DGI bliver en vigtig del af løsningen på store samfundsudfordringer. ”DGI’s
Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum