Første kirke i Nordjylland rejser skov med Klimaskovfonden
24.2.2026 13:46:16 CET | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Ljørslev Kirke på Mors bliver den første kirke i Nordjylland, der får tilskud fra Klimaskovfonden til at plante skov. Og det skal være en skov alle kan få glæde af, lyder det fra menighedsrådet.

På Limfjordsøen Mors har menighedsrådene i Lødderup-Elsø og Ljørslev- Ørding netop fået tilskud til at plante skov på præstegårdsjorden ved Ljørslev Kirke. Det har taget tre års vedholdende indsats at nå så langt, for først skulle præstegårdsjorden nemlig byttes ud med andre arealer på grund af områdets mange fortidsminder. Derfor er der stor begejstring over, at kirkens jord nu kan blive til skov:
”Det er helt fantastisk, at vi er nået i mål. Nu kan det lade sig gøre også økonomisk. Så nu glæder vi os utrolig meget til at plante skoven, træerne er allerede bestilt,” siger Johannes Jørgensen, der er formand for menighedsrådet i Ljørslev-Ørding og primus motor i kirkens skovprojekt.
Folkekirken skal lave folkelig skov
Ljørslev kirkes jorder var mindre lodder, som det med nutidens store landbrugsmaskiner var svære at forpagte ud til landbrug. Derfor besluttede menighedsrådene at plante skov, der kunne binde lokalsamfundets natur og kultur sammen. Der er i forvejen skov ved Højriis Slot, der har tilknytning til kirken.
”Det skal være sådan at alle, der har lyst til gå en tur i skoven, kan gøre det. Skoven skal kædes sammen med gravhøjene, og der skal være stier og bænke og formidling af kulturmiljøet her,” fortæller Johannes Jørgensen.
Derfor mener Johannes Jørgensen også, det er vigtigt at inddrage lokale borgere og naboer i processen og høre, hvad de ønsker sig.
”Som Folkekirke er det vigtigt, at det bliver en skov for folket og vi har folk med os, så der kommer lokalt ejerskab. Man skal være fælles om det og have en fælles forståelse af at dem, der kommer i skoven, gerne vil naturen og vil vores område,” siger Johannes Jørgensen. Allerede sidste forår inviterede menighedsrådet til nabomøde og om et par uger samles naboer og lokale borgere til kaffemøde om projektet.
Få hjælp til processen og økonomisk tilskud
Klimaskovfonden vurderer, at flere kirker er på vej med ansøgninger. Fonden har nemlig oprettet en særlig indgang for kirker, der vil have hjælp til at komme i gang med at plante skov. Hvis man kontakter Klimaskovfonden med et potentielt areal foretager fonden en screening af arealet og samler oplysninger i en rapport, der opridser mulighederne og den videre proces.
To gange om året kan der søges tilskud hos fonden til at rejse skov.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkLinks
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Kirkeskov i Bylderup-Bov beskytter fremtidens drikkevand22.5.2026 10:32:58 CEST | Pressemeddelelse
Da kirken skulle beskytte drikkevandsboringer udenfor landsbyen Bylderup var det nærliggende at rejse skov på jorden. Menighedsrådet er i forvejen skovejere og de kan godt få det til at hænge sammen økonomisk.
Nyt partnerskab giver nye muligheder for skovrejsning i Assens Kommune6.5.2026 06:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Klimaskovfonden og Assens Kommune giver nye muligheder for, at der bliver plantet endnu mere skov de kommende år.
Sjællandske børn får en ny skov i Næstved28.4.2026 09:44:23 CEST | Pressemeddelelse
Når Næstved Kommune inden længe planter ny skov ved Vridsløse, bliver det en skov med særlige oplevelser i børnehøjde. Takket være Region Sjælland kommer endnu en Børnenes Skov med leg og læring på landkortet i Sjælland.
Fond efterlyser flere lodsejere med skovdrømme30.3.2026 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny ansøgningsrunde på vej efterlyser Klimaskovfonden flere, der vil rejse skov på deres arealer. Fonden giver et attraktivt tilskud til skovrejsning og har 50 millioner i puljen dette forår.
Mange skal engageres i at plante ny skov i Viby30.3.2026 08:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune har købt 20 hektar landbrugsjord mellem Viby og Dåstrup, som de sammen med Klimaskovfonden, Corolab og lokale virksomheder og borgere arbejder på at rejse skov på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum