Når bakterier taler sammen: RUC-forsker udgiver bog om den usynlige verden i os
26.2.2026 05:45:00 CET | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Lektor i translationel biomedicin Fatima AlZahra’a Alatraktchi udgiver ny bog om bakterier på Politikens Forlag.

Hvordan kommunikerer bakterier med hinanden - og hvad kan deres samarbejde og konflikter lære os om sygdom, ansvar og livets store spørgsmål? Det undersøger lektor Fatima AlZahra’a Alatraktchi fra Roskilde Universitet i sin nye populærvidenskabelige bog ’Besat af bakterier’, der udkommer 3. marts på Politikens Forlag.
Ethvert menneske rummer billioner af bakterier. Nogle kan gøre os syge, mens andre er afgørende for vores sundhed. I sin forskning arbejder Fatima AlZahra’a Alatraktchi med at forstå bakteriers ”sociale liv” - hvordan de kommunikerer, organiserer sig og til tider går til angreb på en menneskekrop.
Bogen tager læseren med ind i den mikroskopiske verden og viser, hvordan bakterier danner komplekse fællesskaber. Samtidig perspektiverer den bakteriers adfærd til større spørgsmål om samarbejde, snyd og fælles ansvar - og inviterer læseren til at se mennesket som en del af et større biologisk fællesskab.
“Det fedeste er, at jeg får lov til at undersøge spørgsmål om bakteriers sociale liv, som ingen endnu kender svarene på. På en måde er det som at udforske et skjult sprog og gradvist opdage reglerne for et samfund, der længe har været usynligt for os,” fortæller Fatima AlZahra’a Alatraktchi.
Valgte RUC for det tværdisciplinære miljø
Til daglig er Fatima AlZahra’a Alatraktchi lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Hun har valgt at arbejde på RUC netop på grund af universitetets tværdisciplinære miljø, hvor hun kan kombinere mikrobiologi med bl.a. nanoteknologi, kemi, matematik og andre perspektiver for at forstå bakteriers kommunikation og udvikling af sygdom.
Hun arbejder bl.a. med at udvikle metoder til tidligere og mere præcis diagnostik ved at identificere biomarkører - små kemiske signaler i kroppen, der kan afsløre sygdom på et tidligt stadie. Forskningen kan på sigt bidrage til bedre forståelse af sygdomsforløb og nye måder at forebygge og behandle infektioner.
Formidler forskning til et bredere publikum
Med ’Besat af bakterier’ ønsker hun at gøre den nyeste forskning tilgængelig for et bredere publikum og skabe nysgerrighed om den usynlige verden, vi alle er en del af.
Fatima AlZahra’a Alatraktchi er internationalt anerkendt for sin forskning og har bl.a. været på Forbes’ liste over Europas mest indflydelsesrige unge inden for videnskab og sundhed. Hendes TED Talk om bakterier er set af millioner verden over.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Fatima AlZahra'a Alatraktchi
Tlf:4674 3590alzahraa@ruc.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Roskilde Universitet får ny prorektor for uddannelse3.7.2026 10:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristin B. Munksgaard bliver ny prorektor for uddannelse på RUC.
RUC modtager 12 mio. kr. til forskning i fremtidens maritime sektor24.6.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer. Projektet har modtaget 12 mio. kr. fra NORDEN//Orient’s Fond.
Studie: Stigende havvandstemperatur og eutrofiering kan føre til øget produktion af drivhusgasser i ålegræsmiljøer18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsker fra Roskilde Universitet har undersøgt, hvordan eutrofiering, som er en overberigelse af næringsstoffer i vandet, og stigende havtemperaturer påvirker ålegræs og udledning af gasser som lattergas, nitrogenoxid og svovlbrinte.
Jesper Nygård bliver ny bestyrelsesformand for Roskilde Universitet17.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet henter erfaren bestyrelses- og erhvervsprofil som ny bestyrelsesformand.
Ny rapport: En stigende andel af danskere undgår nyheder16.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På internationalt plan bliver nyhedsmedier udfordret af faldende betalingsvillighed, øget nyhedsundgåelse og stigende konkurrence fra nyhedsinfluencere. De danske nyhedsmedier oplever nogle af de samme udfordringer, men i mindre grad, viser ny international rapport, hvor forskere fra Roskilde Universitet står bag den danske del.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

