FOA: 2035-planen sikrer ikke vores velfærd i fremtiden
24.2.2026 11:15:36 CET | FOA | Pressemeddelelse
I regeringens 2035-plan følger pengene til velfærden ikke med velstandsudviklingen i samfundet - i modsætning til regeringens hidtidige linje. Det er en fejl, mener FOA.

”Sammenhængskraften i vores fælles samfund er helt afhængig af, at penge til velfærden følger med i takt med, at vi bliver et mere velstående samfund. Det gør 2035-planen ikke, og det er en fejl,” fastslår Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
I 2035-planen er der afsat midler til, at økonomien til velfærden følger den demografiske udvikling. Men der er ikke sat midler af til, at velfærden følger velstandsudviklingen i Danmark.
Det vil have den konsekvens, at antallet af ansatte i velfærden ikke vil kunne følge med antallet af borgere. Der vil dermed blive færre ansatte pr. borger og kvaliteten for den enkelte borger vil falde.
”Det er den forkerte vej at gå. FOA mener, at regeringen bør afsætte de nødvendige midler til at velfærden kan følge med. Det er et valg man med finansministerens egne ord kan vælge at tage. Og det skal stå lysende klar, at i FOA mener vi, at det skal en fremtidig regering gøre,” siger Thomas Enghausen.
Der er plads i økonomien
Hvis regeringens planlagte og omfattende investeringer føres ud i livet, vil der ifølge planen være 39 milliarder kroner i frie midler i 2035. Det betyder, at der er plads i økonomien til at sikre velfærden og fastholde antallet af ansatte pr. borger, understreger han.
”Det er rigtig godt, at Danmark stadig har en stærk økonomi. Og det er positivt, at regeringen som noget nyt er begyndt at lægge penge til velfærden ind som en bunden udgift, når vi bliver flere ældre. Nu mangler de bare at gå hele vejen og tage velstandsudviklingen med i pakken,” siger Thomas Enghausen.
”Vi er med på, at der ikke er ubegrænsede midler. Men så må politikerne jo vende tilbage til gammel gængs praksis og finansiere nye politiske ønsker frem for at bruge råderummet. Man kunne fx droppe det skattestop, som planen desværre også bevarer,” siger Thomas Enghausen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA om kommuneaftale: Velfærden vandt18.6.2026 10:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har lagt arm om næste års økonomi. Velfærden vandt, fastslår FOAs formand Mona Striib.
Mona Striib om ny regering: Jeg ånder lettet op2.6.2026 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter at danskerne har ventet 69 dage, har firkløverregeringen nu fremlagt sit grundlag. For FOAs formand udløser det både stor lettelse og store forventninger.
Ny rundspørge: Halvdelen af de velfærdsansatte føler sig utilstrækkelige på jobbet1.6.2026 09:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at utilstrækkelighed, dårlig samvittighed og for lav bemanding præger arbejdsmiljøet blandt FOA’s medlemmer.
Velfærdens Talent 100 hyldes på Christiansborg19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største velfærdstalenter er fundet. Det markerer PenSam og FOA med en fejring af de 100 unge mennesker på Christiansborg d. 20. maj 2026.
Stress og pres udfordrer velfærdens ledere – og velfærden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
God ledelse er en forudsætning for, at vi lykkes i velfærden. I det lys er det alarmerende, hvor hårdt pressede på arbejdsmiljø og trivsel, velfærdsfagenes ledere er i ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum