Vil du bygge nyt hus? Så har Viborg Kommune grunden klar
24.2.2026 13:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Nye og eksisterende byggegrunde er samlet ét sted, så det er let at finde drømmegrunden – uanset om du vil bo i Viborg by eller i en af vores mange landsbyer. Senest er 12 nye grunde sat til salg på Solhøjen i Bjerregrav.

12 nye byggegrunde er netop sat til salg på Solhøjen i Bjerregrav. Her får kommende husejere mulighed for at bygge nyt i rolige omgivelser med udsigt til åbne marker og med et stærkt lokalt fællesskab lige om hjørnet.
De nye grunde er en del af Viborg Kommunes samlede udbud af byggegrunde, som er samlet ét sted på viborg.dk, hvor interesserede hurtigt kan få overblik over priser, størrelser og muligheder, uanset om drømmen er en grund i Viborg by eller i en af kommunens mange skønne landsbyer.
- Vi ønsker at være en kommune, hvor der er frihed til at vælge det liv, der passer til én selv. Nogle vil bo tæt på byliv og uddannelse, andre drømmer om mere ro og natur. Med vores mange byggegrunde skaber vi rammerne for, at flere kan slå rødder her og være med til at udvikle et bæredygtigt og sammenhængende Viborg Kommune, siger Torsten Nielsen (Æ), formand for Teknisk Udvalg.
Styrker bosætningen i hele kommunen
De 12 nye grunde i Bjerregrav er samtidig en del af en større indsats for at styrke bosætningen i hele kommunen.
- Bjerregrav er et godt eksempel på alt det, vi kan i Viborg Kommune: Her er trygge rammer, natur tæt på og et stærkt lokalsamfund. Med de 12 nye grunde på Solhøjen giver vi endnu flere mulighed for at blive en del af fællesskabet, siger Lone Kastberg (V), formand for Landdistriktsudvalget.
Nøgleord
Kontakter
Torsten Nielsen (Æ)Formand for Teknisk Udvalg
Tlf:40 18 57 77torsten@viborg.dkLone Kastberg (V)Formand for Landdistriktsudvalget
Tlf:28 14 43 80lkas@viborg.dkLinks
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Idrætsforening giver psykisk sårbare et trygt fællesskab i bevægelse20.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. maj fejrer idrætsforeningen VIB IF 1-års fødselsdag. Foreningen er for borgere med psykisk sårbarhed og skal give flere mulighed for motion, fællesskab og nye venskaber. VIB IF er skabt i et samarbejde mellem Viborg Kommune og Idræt for Sindet under Dansk Arbejder Idrætsforbund.
Nu udbyder Viborg Kommune attraktiv grund til boligudvikling18.5.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En centralt placeret grund i et velfungerende boligområde i Viborg-bydelen Overlund åbner nu for nye boliger med fokus på fællesskab, tryghed og nærhed til hverdagens tilbud.
Klar til næste skridt: Nu er entreprenøren fundet til Domkirkekvarteret13.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Kaj Bech A/S fra Holstebro har vundet udbuddet på anlægsarbejdet i Domkirkekvarteret i Viborgs gamle bymidte. Arbejdet ventes at gå i gang i juni og stå færdigt i 2028.
Samling af elever fra Arnbjerg på én skole5.5.2026 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune foreslår at ændre skoledistriktsgrænsen mellem Møllehøjskolen og Søndre Skole, så alle elever i Arnbjerg bliver en del af Søndre Skoles skoledistrikt fra skoleåret 2027/2028.
Viborg-forskning indikerer lavere dødelighed efter forebyggende helbredstjek til 67-årige4.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsstudie viser, at en forebyggende helbredsundersøgelse, som 67-årige borgere i Viborg Kommune er blevet tilbudt, har ført til en lavere generel dødelighed blandt de inviterede sammenlignet med borgere, som ikke har modtaget tilbuddet. Studiet er baseret på data fra Viborg Screening Program (VISP) og er gennemført i et samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg og Viborg Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum