2035-plan: Forsvarsmilliarder skal skabe danske job
24.2.2026 10:19:45 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Dansk Metal bakker op om regeringens investeringer i velfærd og understreger, at de historiske investeringer til materiel til Forsvaret også bør føre til arbejdspladser i Danmark. Der er råd til at genindføre store bededag.

”Langt det meste forsvarsmateriel kan vi ikke producere i Danmark. Men vi kan bygge skibe i Danmark, og vi kan udvikle og producere højteknologiske løsninger. Danske skattekroner skal ikke bare sendes ud af landet – når politikerne vil investere så massivt i materiel til Forsvaret, skal de også stille krav om, at det skaber arbejdspladser herhjemme,” siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Han peger på, at Danmark har en stærk og omstillingsparat industri, som bør spille en central rolle i oprustningen.
Dansk Metal bakker op om, at velfærden bliver prioriteret i 2035-planen.
”Når vi bliver flere ældre, skal velfærden naturligvis følge med. Og velfærd er ikke kun varme hænder – det er også den teknologi, der redder liv. Danskerne skal også have adgang til tidssvarende behandling. Det gælder f.eks. investeringer i nyt og moderne udstyr på hospitalerne, som for eksempel strålekanoner mod kræft, siger Claus Jensen.
Han glæder sig over, at Danmark har en historisk stærk økonomi med et råderum på 135 milliarder kroner i 2035.
”Regeringen lavede et indgreb i strid med den danske model og tog en helligdag fra danskerne. Nu kan alle se, at der er råd til at genindføre helligdagen, og det bør regeringen gøre hurtigst muligt,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Regeringen vil bruge 6 mia. kr. til at sænke momsen på fødevarer. Det er en dårlig idé. I stedet kunne pengene bruges på at forhøje beskæftigelsesfradraget.
”Det er langt fra sikkert, at lavere moms på fødevarer giver lavere fødevarepriser. Der er risiko for at virksomhederne i et vist omfang beholder den sparede moms som profit, ligesom der let kommer en masse omkostninger til administration og dokumentation, som forbrugerne ender med at betale. I stedet vil det være bedre at forhøje beskæftigelsesfradraget, så lønmodtagerne kan beholde en større del af deres egen løn,” siger Claus Jensen.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Nye bud på havvind er godt nyt for både klima og danske arbejdspladser21.5.2026 10:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Der er onsdag den 20. maj afgivet bud på to nye havvindsarealer i henholdsvis Nordsøen Midt og Hesselø Ø i Kattegat, skriver Energistyrelsen på deres hjemmeside. Det vækker glæde i Dansk Metal, som ser det som et vigtigt signal om, at der fortsat er investeringsvilje og fremdrift i dansk havvind.
Dansk Metal: CCS-udbud er et vigtigt skridt – nu skal tempoet holdes5.5.2026 11:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal ser positivt på, at Energistyrelsen nu har tildelt en kontrakt om fangst, transport og lagring af CO₂ til Aalborg Portland A/S.
Resultat som forventet: Ny højesteretsdom fastslår nedre grænse for erstatning for erhvervsevnetab28.4.2026 12:39:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag stadfæstet en dom om erstatning for tab af erhvervsevne ført af HK for et medlem. I fagforeningen Dansk Metal er dommens udfald som forventet. Nu afventer man, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forholder sig til sager, der eventuelt skal genoptages. Det er fortsat væsentligt at have fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden, mener man i Dansk Metal.
Drop jagten på arbejdsudbud – det er ikke det, der gør Danmark rigere27.4.2026 11:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Dansk Metal punkterer myten om reformer som motor i dansk økonomi og peger på, hvad der reelt skaber job og velstand.
Dansk Metal: Vi skal hive mere olie og gas op fra Nordsøen24.4.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Den aktuelle usikkerhed omkring Hormuzstrædet understreger behovet for dansk energiuafhængighed, mener man i fagforeningen Dansk Metal. Samtidig skal der skrues op for tempoet i den grønne omstilling for at sikre dansk økonomi og arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum