Plan for Cementen er klar - flere p-pladser på vej
25.2.2026 06:08:01 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Den ikoniske parkeringsplads Cementen i Nykøbing trænger til en kærlig hånd. Nu er planerne for renovering tæt på at være klar til udbud. Derfor kan Guldborgsund Kommune løfte sløret for, hvordan pladsen kommer til at se ud i fremtiden.

Parkeringspladsen Cementen i midten af Nykøbing har i flere år været på den politiske dagsorden, fordi pladsen trænger til en større opgradering. Budskabet fra politikerne har været, at man ønsker flere parkeringspladser, klimasikring og et grønnere udtryk end i dag. Det har dog taget tid at lande den endelige løsning, blandt andet fordi flere private udviklere undervejs har vist interesse for området.
Men nu er de mange bud undersøgt, forarbejdet er gjort, og det ligger nu fast, at pladsen fortsat kun skal rumme parkering. Derfor har kommunen nu slået stregerne til en opdateret skitse og plan for den ikoniske plads. Planerne har netop været fremlagt for Teknik-, Natur- & Miljøudvalget.
"Efter en god borgerinddragelsesproces står det klart, at Nykøbingenserne elsker den runde form, som pladsen har i dag, og det er et ikon for byen. Derfor vælger vi at bevare den. Men ikke én til én, som man kender i dag. Vi tilpasser den, så der bliver plads til flere biler end nu. Vi regner med omkring 60 ekstra pladser," fortæller udvalgsformand Henrik Høegh-Andersen.
Udover flere almindelige p-pladser er der også lagt vægt på at øge antallet af handicappladser, og i det hele taget arbejde med tilgængelighed. Området bliver bundet sammen af en ny stiforbindelse, så det også vil blive mere trygt at færdes til fods på pladsen. Forholdene bliver også forbedret for busser og buspassagerer.
Projektet sendes snart i udbud
Kommunen går nu i gang med detailprojekteringen, hvor alle de små detaljer kommer på plads. Planen er, at projektet sendes i udbud i starten af sommeren. Hvis alt går efter planen, begynder anlægsarbejdet til efteråret, og så kan Nykøbing se frem til en ny, grønnere parkeringsplads næste forår.
Renoveringen udføres i etaper, så der fortsat kan parkeres på området undervejs. Derudover sørger kommunen for erstatningsparkering på havnen.
"Pladsen er vigtig for bylivet og for alle aktiviteterne i hallerne. Derfor prioriterer vi en lidt længere anlægsperiode til gengæld for, at dele af pladsen hele tiden vil være tilgængelig," siger Henrik Høegh-Andersen.
Projektet får også en væsentlig klimasikringsfunktion. Ved ekstremregn skal pladsen kunne fungere som et midlertidigt vandreservoir, så vandet samles her i stedet for omkringliggende bygninger. Samtidig bliver området grønnere, så det fremstår som en naturlig forlængelse af de grønne arealer rundt om pladsen.
Kontakter
Henrik Høegh-AndersenFormand for Teknik-, Natur- & Miljøudvalget
Tlf:20 41 23 54by-hha@guldborgsund.dkStine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Østre Skole gøres nu klar til salg13.5.2026 15:41:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år, hvor Østre Skole har været midlertidigt hjem for ukrainske flygtninge, genoptager Guldborgsund Kommune nu salgsprocessen. Ukrainerne har fået andre boliger, og Økonomi- & Erhvervsudvalget har derfor igangsat udbudsprocessen, så området kan udvikles.
Guldborgsund-bibliotekernes indspark til Madens Folkemøde11.5.2026 14:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund-bibliotekerne byder ind med forskellige indslag i forbindelse med Madens Folkemøde
Kulturpasset 2026 åbner dørene til gratis oplevelser i hele Guldborgsund1.5.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune vender tilbage i 2026 og giver igen børn, unge og deres familier gratis adgang til en række lokale kultur- og fritidsoplevelser. I år kan familier besøge Pangea Park Falster, Sakskøbing Madhus, Danmarks Traktormuseum, Villa Marina samt to svømmehaller i kommunen.
Sakskøbing bliver centrum for mad, fællesskab og sundhed i Guldborgsund22.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sakskøbing står over for et markant løft de kommende år med en række spændende byudviklingsprojekter. Et nyt samarbejde med Meyers Madhus skal undersøge, hvordan byen kan blive omdrejningspunkt for en langsigtet indsats, hvor sund mad, fællesskab og levende byliv går hånd i hånd. Ambitionen er klar: Sakskøbing skal være centrum for maddannelse og måltidskundskab – til gavn for borgere i hele Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum