Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine
24.2.2026 07:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
I dag er det fire år siden Rusland invaderede Ukraine. Krigen har lagt byer i ruiner, splittet familier, sat dybe mentale spor hos ukrainerne og har fordrevet hvad der svarer til mere end Danmarks befolkning.
”Den humanitære situation i Ukraine er hjerteskærende. Lige nu gennemlever ukrainerne en ekstremt kold vinter og Putin udnytter kynisk kulden til sin taktiske fordel ved at udføre systematiske angreb på energiinfrastruktur og civil forsyning. Danmark bidrager derfor med ny humanitær støtte på 190 millioner kroner, som skal imødekomme den akutte humanitære situation og polstre på sigt. Den skal give håb til dem, der er hårdest ramt”, siger Lars Løkke Rasmussen.
Behovet for hjælp i Ukraine er fortsat massivt. I 2026 forventes omkring 10,8 millioner mennesker at have behov for humanitær bistand. Sidste år blev det mest dødelige for civile siden invasionen, og de vedvarende angreb på civil infrastruktur sætter dybe spor. Ifølge FN rapporterede 7 ud af 10 personer sidste år om mentale helbredsproblemer. Samtidig er omkring 3,7 millioner mennesker internt fordrevne i Ukraine, mens yderligere 5,8 millioner fortsat må leve uden for landets grænser.
Med det nye bidrag har Danmark samlet givet ca. 1,3 milliarder kroner i humanitær støtte siden krigens udbrud.
Fordeling af nyt bidrag
|
Organisation |
Beløb (mio. kr.) |
Formål |
|
Danske civilsamfundsorganisationer |
80 |
Levering af nødhjælp, inkl. mental sundhed, støtte til sårbare gruppe inkl. internt fordrevne, akutte vinterindsatser og forberedelse til næste vinter samt humanitær minerydning. |
|
FN’s humanitære landefond i Ukraine |
45 |
Humanitære indsatser på tværs af sektorer nær frontlinjen samt støtte til evakueringer og fordrevne. |
|
UNHCR |
25 |
Beskyttelse, genhusning og imødekommelse af basale behov til internt fordrevne i Ukraine samt ukrainske flygtninge i Moldova. |
|
UNICEF |
20 |
Fokus på børn, herunder uddannelse, beskyttelse, mental sundhed, respons på energi- og vinterkrisen. |
|
Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) |
20 |
Kritisk infrastruktur relateret til sundheds-, vand-, elektricitet og andre basale services, samt overholdelse af den humanitære folkeret, tilsyn og udveksling af krigsfanger. |
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Den fungerende udenrigsminister deltager i NATO-udenrigsministermøde i Helsingborg21.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Helsingborg for at deltage i NATO-udenrigsministermødet den 21.-22. maj.
Ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention15.5.2026 10:14:03 CEST | Pressemeddelelse
Europarådets udenrigsministre har på et møde i Moldova den 14.-15. maj vedtaget en ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen i forhold til migration.
Den fungerende udenrigsminister deltager i møde i Europarådet13.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser torsdag til Moldova for at deltage i udenrigsministermøde i Europarådet den 14.-15. maj.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn12.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 12. maj kl. 14.15.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn15.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 15. april kl. 14.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum