Lægemiddelindustrien trak væksten i 2025 – men mørke skyer truer forude
20.2.2026 08:31:09 CET | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Lægemiddelindustrien satte et væsentligt aftryk på BNP-væksten i 2025, men mistede pusten mod slutningen af året. 2025 blev dermed samlet set et flot vækstår – men væksten er aftagende.

Set udefra havde dansk økonomi det godt i 2025. I hvert fald når man ser på tallene fra Danmarks Statistik. Men dykker man ned i opgørelserne, giver fjerde kvartal anledning til bekymring.
Tallene viser, at BNP steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed har der været vækst i alle kvartaler i 2025, og samlet set voksede dansk økonomi med 2,9 pct. i 2025.
Ser man på bruttoværditilvæksten (BVT), var der en fremgang på kun 0,1 pct. i fjerde kvartal. Men renses der for lægemiddelindustriens bidrag, voksede BVT med 1,2 pct., og lægemiddelindustriens vækstbidrag i fjerde kvartal var således negativ med –1,1 pct.
“Tallene taler deres tydelige sprog, og de understreger, hvor dominerende en rolle lægemiddelindustrien har spillet som vækstmotor i dansk økonomi. Det er en rolle, vi gerne tager på os, men som resultaterne for fjerde kvartal viser, så er der allerede nu sorte skyer i horisonten,” siger Thomas Senderovitz, adm. direktør i Lif- Lægemiddelindustriforeningen og fortsætter:
”Vi ser ind i et 2026 med lavere vækst fra vores industri. Der er en reel risiko for, at den globale usikkerhed og de ændrede internationale vilkår, vi oplever nu, kan føre til en negativ spiral, hvor investeringer og aktivitet bliver holdt tilbage, og det er en decideret dræber for vækst,” siger Thomas Senderovitz.
Internationalt press
Den globale usikkerhed kommer især fra USA’s ’Most Favored Nation’-politik, der presser virksomhederne, fordi USA vil købe lægemidler til de laveste priser blandt udvalgte lande – heriblandt Danmark. Det kan betyde noget for både priserne på danske lægemidler og eksporten af danske lægemidler.
“Danmark er en stærk life science-nation, og lægemidler er afgørende for den danske samfundsøkonomi. Næsten 20 procent af den danske vareeksport kommer fra lægemidler.
Men vores position er lige nu alvorligt truet,” siger Thomas Senderovitz og fortsætter:
“Der skal handles nu med en klar politisk ambition om, at der skal investeres i Danmark som en førende life science-nation i Europa. Det handler om investeringsvillighed, men også pris og markedsvilkår for innovative lægemidler og konkurrencedygtige rammevilkår. Ellers kommer vi til at kunne mærke det på væksten i årene fremover.”
Nøgleord
Kontakter
Mette BoysenNyhedsredaktørLif
Tlf:39150989Tlf:51929488meb@lif.dkPernille Langgard-LauridsenChefkonsulent, primærsektor
Tlf:39150913pll@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Vild start på 2026: Lægemiddelindustrien driver dansk økonomi frem20.5.2026 10:58:47 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi er kommet usædvanligt stærkt fra start i 2026 med en BNP-vækst på 1,9 pct. Fremgangen er i høj grad drevet af industrien – og særligt lægemiddelindustrien, som endnu en gang viser sin afgørende betydning for dansk økonomi.
Lif: Positivt med en snarlig evaluering af Medicinrådet19.5.2026 10:28:02 CEST | Pressemeddelelse
“Det er positivt, at Danske Regioner nu annoncerer den evaluering af Medicinrådet, vi længe har efterspurgt. Der er behov for at få fakta på bordet og skabe et solidt grundlag for en politisk drøftelse af rådets arbejde og ambitionerne for adgang til nye lægemidler i Danmark,” siger adm. direktør i Lif, Thomas Senderovitz.
Kun 55 procent af nye lægemidler er tilgængelige i Danmark - og tallet er faldende19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
93 ud af 168 nye og innovative lægemidler er tilgængelige i Danmark – svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint det seneste år. Det viser den nyeste opgørelse over tilgængelighed til nye og innovative lægemidler i forskellige lande i Europa.
Sygehusene bruger markant mere medicin for færre penge6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre måneder er udgifterne til sygehusmedicin stagneret, selvom forbruget af medicin på landets hospitaler er steget markant. Mens de regionale budgetter nyder godt af de stabile udgifter, advarer Lægemiddelindustriforeningen om, at en for stram udgiftsstyring begrænser patienternes adgang til behandling og svækker Danmarks position som life science-nation.
Lif lancerer vaccineudspil: Danmark halter bagud på vaccineindsatsen30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svært gennemskuelige vaccinationstilbud og langsom offentlig vurdering af nye vacciner. Danmark halter bagud, når det kommer til at udnytte vacciners fulde potentiale. Det mener Lif, der i dag lancerer en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi styrker fremtidens vaccination i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum