Medicinsk stuegang i Psykiatri styrker de psykiatriske patienters fysiske helbred
20.2.2026 06:45:00 CET | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Når en psykiatrisk patient får for eksempel diabetes eller en infektion, bliver det af forskellige årsager måske ikke opdaget og behandlet. Det bidrager til at gøre psykiatriske patienters liv kortere end resten af befolkningens. En ny indsats skal være med til blandt andet at ændre det.

På Regionshospitalet Randers går en medicinsk speciallæge hver uge stuegang i Psykiatri for at undersøge patienterne og behandle deres fysiske sygdomme. Senere følges op på behandlingen. Det foregår i patientens stue eller et behandlerrum i Psykiatri, og altid sammen med en kendt kontaktperson fra Psykiatri, hvilket gør det trygt for patienten og sikrer en bedre behandling.
- Med den medicinske stuegang får vi mulighed for at opdage og tjekke mere systematisk op på fysiske sygdomme og dermed også at få behandlet patienterne i tide, siger Pernille Sarto, cheflæge i Medicinsk Afdeling og fagligt ansvarlig for stuegangene.
Det nye initiativ har været afprøvet i to måneder for at sikre, at indsatsen lever op til forventningerne. Det gør den, og derfor bliver ordningen nu permanent.
Lighed i sundhed for alle
Med initiativet bidrager hospitalet til et af sundhedsreformens mål om lighed i sundhed for alle.
– Det her er sundhedsreformen omsat til praksis. Når de to områder - psykiatri og medicin - arbejder tæt sammen, kan vi tilbyde patienterne en mere sammenhængende og ligeværdig behandling, siger Tine Nyegaard Hansen, chefsygeplejerske i Psykiatri i Randers og fortsætter:
- Vi skal gøre, hvad vi kan for at spotte og behandle de fysiske sygdomme og ikke mindst at nedbringe forskellen i levealder mellem psykiatriske patienter og resten af befolkningen. Når vi arbejder sammen på tværs af fagområder, opnår vi mere.
Konkret hjælp her og nu
Den medicinske deltagelse i stuegangen giver mulighed for konkret behandling umiddelbart efter konstatering af diagnosen. Det oplever medicinsk speciallæge Thomas Kjær, der deltager i stuegangene.
- Vi møder både mindre og mere alvorlige sygdomme, der kræver medicinsk behandling, og det giver stor værdi at se patienterne i deres eget miljø. Vi får et bedre helhedsbillede og mulighed for hurtigere at behandle de fysiske sygdomme. Derfor er stuegangen i Psykiatri meget meningsfuld for både patienter, mine kolleger i Psykiatri og mig som medicinsk læge, siger han.
Ordningen styrker således sammenhængen i behandlingen og forbedrer patienternes samlede sundhed.
Nøgleord
Kontakter
Pernille SartoCheflægeMedicinsk Afdeling
Tlf:78 42 16 01pernsart@rm.dkTine Nyegaard HansenChefsygeplejerskePsykiatri
Tlf:20 33 17 84tinehans@rm.dkJette StensgaardKommunikationsrådgiverRegionshospitalet Randers
Tlf:24 25 07 37jettst@rm.dkBilleder


Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 230.000 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Akutafdelingen i Randers fastholder højt niveau for lægelig uddannelse18.6.2026 08:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers har for tredje gang haft besøg af Sundhedsstyrelsens inspektorer, der igen har uddelt roser for afdelingens uddannelsestilbud til yngre læger.
Regionshospitalet Randers etablerer selvstændig afdeling for hjertesygdomme6.5.2026 14:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Den nye afdeling, Hjertesygdomme, skal styrke og robustgøre det hjertemedicinske område, så en større del af patienterne i hospitalets optageområde kan udredes og behandles på Regionshospitalet Randers eller lokalt i ambulant udefunktion.
Festlig indvielse af nye lokaler til Dialysen i Randers27.4.2026 16:00:05 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev Dialysens nye lokaler på Regionshospitalet Randers indviet med taler, bobler og trompetmusik.
Presseinvitation: Indvielse af ny Dialyse på Regionshospitalet Randers21.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. april kl. 14 - 15 markerer vi, at Dialysen er flyttet i nye flotte lokaler, og pressen er velkommen til at være med.
Regionshospitalet Randers har fundet chefsygeplejerske til ny afdeling8.4.2026 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Kathrine Gellert skifter Aalborg Kommune ud med Regionshospitalet Randers, når hun 1. maj tiltræder stillingen som chefsygeplejerske for den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum