Spies lancerer nyt voksenhotelkoncept: LiveEz Hotels – til voksne, der vil have ro, kvalitet og nærvær
18.2.2026 06:25:00 CET | Spies | Pressemeddelelse
Spies udvider sin portefølje af voksenhoteller med LiveEz Hotels – et nyt koncept med mindre hoteller, personlig stemning og fleksible rammer for voksne, der rejser uden børn. Lanceringen sker i takt med en stigende interesse for specialiserede voksenkoncepter, og første hotel åbner i sommeren 2026 i Side.

Efterspørgslen på rejser med en tydelig profil, mere ro og naturnære oplevelser stiger markant hos danskerne. Ifølge Spies’ rejsetrends for 2026 søger rejsende i stigende grad ferieformer med fleksibilitet, kvalitet og oplevelser, der passer til deres livsfase og ønsker – herunder voksentilpassede hoteller uden børn, fokus på ro og nærhed til naturen samt mental restitution.
Som svar på denne udvikling lancerer Spies nu endnu en række voksenhoteller, denne gang under navnet LiveEz Hotels – et nyt hotelkoncept målrettet voksne, der rejser uden børn. LiveEz kombinerer personlige rammer med attraktiv beliggenhed tæt på strand, byliv og oplevelser – samtidig med, at der er plads til afslapning og ro.
"Vi ser en markant vækst i efterspørgslen på voksenhoteller, hvor ferien handler om at koble af i rolige omgivelser, være tæt på naturen og opleve kvalitet på egne præmisser. LiveEz er skabt til gæster, der ønsker netop det – en ferie med ro, fleksibilitet og personlig stemning," siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef i Spies.
Et koncept formet af rejsetrends
Spies’ data viser, at rejsende i 2026 i stigende grad vælger ferieoplevelser, der tilbyder:
- Ro, natur og mental restitution – mange prioriterer ferier, hvor landskaber og stilhed er i fokus frem for travle aktiviteter
- Specialiserede hotelkoncepter – voksne uden børn vælger hoteller med tydelig atmosfære og profil
- Fleksibilitet og ferie på egne præmisser – ferien skal kunne skræddersys efter behov og livsfase
LiveEz-hotellerne er designet med fokus på en afslappet stemning. Gæsterne kan nyde loungeområder med behagelig baggrundsmusik og tid til samtaler, en god bog eller en drink i baren. Et par gange om ugen tilbydes små events som vinoplevelser, lokale madsmagninger eller kreative aktiviteter – altid uden krav om deltagelse.
LiveEz tilbyder lyse, moderne værelser og lejligheder skabt til to voksne. Alle har balkon eller terrasse, og lejlighederne inkluderer tekøkken, hvis man ønsker at lave et enkelt måltid selv. Poolområderne er skabt til ro, komfort og afslapning. Hotellet har egne lokalinspireret restauranter.
Første hotel åbner i sommeren 2026
Det første LiveEz-hotel bliver LiveEz Prive Side Suite & Spa i Side, Tyrkiet. Flere LiveEz-hoteller forventes lanceret i de kommende år.
Der er allerede åbnet for booking til det første LiveEz-hotel i Side, hvor priserne starter fra 2.595 kr. pr. person ved afrejse i april.
Læs mere om hotellet og det nye koncept her.
Fakta om LiveEz Hotels
- Nyt voksenhotelkoncept fra Spies
- Mindre hoteller med fokus på afslappet stemning, ro og nærvær
- Moderne værelser og lejligheder til to voksne
- Lounge, poolområder og små, fredelige oplevelser
- Første hotel åbner i Side, Tyrkiet
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkBilleder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Hotelsæbe, kaffe og tøfler: Disse ting ryger ned i kufferten, når vi tjekker ud fra hotellet8.7.2026 14:04:29 CEST | Pressemeddelelse
Adspurgte danskere er langt fra enige med de nordiske naboer om, hvilke små ting fra hotelværelset der må komme med hjem i kufferten. Det viser en ny undersøgelse fra Spies.
Sommerferien er skudt i gang: Spies ser 80 procent flere bookinger2.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle uger med sommerlige temperaturer i Danmark er salget af charterrejser igen skudt i vejret. I de første tre dage af denne uge har Danmarks største rejsearrangør, Spies, oplevet en stigning på hele 80 procent i salget af sommerrejser sammenlignet med gennemsnittet for de seneste tre uger.
Cabin crew afslører: Her er de bedste sæder i flyet26.6.2026 10:42:57 CEST | Pressemeddelelse
I dag, den 26. juni, begynder skolernes sommerferie, og mange tager på sommerferie. Hvilken plads i flyet er den bedste? Det får du svar på nu, hvor vi er klar med insider-viden fra de folk, der kender sæderne allerbedst.
Regnvejret sender danskerne mod solen: Spies sælger 51 procent flere sommerrejser9.6.2026 12:38:12 CEST | Pressemeddelelse
Mens danskerne tirsdag morgen kunne se ind i op mod 10 dage med regn, blæst og temperaturer langt fra sommerstemning, gik salget af sommerrejser gennem taget hos Spies. I går solgte Spies 51 procent flere sommerrejser end sidste mandag og 36 procent flere end samme dag sidste år.
Danske Sunclass Airlines flyver norske VM-helte hjem til fejringen i Oslo1.6.2026 11:54:57 CEST | Pressemeddelelse
Efter Norges historiske VM-bronze i ishockey er det danske flyselskab Sunclass Airlines, der sørger for at bringe de norske hockeyhelte hjem til den officielle fejring i Oslo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


