Ny analyse: Stigende forsikringspriser presser SMV’erne – mobiliteten halter trods store prisforskelle
23.2.2026 08:18:19 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Forsikringspriserne stiger for tre ud af fire SMV’er, og i nogle brancher er stigningerne over 20 pct, viser ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark.

Forsikringsudgifterne stiger markant for danske SMV’er, men konkurrencen på markedet fungerer ikke, som man kunne forvente. En ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser, at 76 pct. af virksomhederne har oplevet prisstigninger det seneste år, og i flere brancher er stigningerne betydelige
I transport og godshåndtering har hver tredje virksomhed oplevet prisstigninger på over 20 pct. Samtidig viser analysen, at selv store prisforskelle ikke automatisk fører til, at virksomhederne skifter forsikringsselskab
Markante prisstigninger på tværs af brancher
Prisstigningerne rammer bredt. 49 pct. af virksomhederne har oplevet stigninger på op til 10 pct., 20 pct. har oplevet stigninger på op til 20 pct., og 9 pct. har haft prisstigninger på mere end 20 pct.
Ifølge underdirektør for politik og analyse i SMVdanmark, Alexander Søndergaard, er udviklingen bekymrende:
”Forsikringer er en helt grundlæggende del af virksomhedernes drift. Når priserne stiger så markant og så bredt, rammer det direkte på bundlinjen hos de små og mellemstore virksomheder. Det er ikke en udgift, man bare kan vælge fra, og derfor skal vi kunne have tillid til, at markedet fungerer, og at konkurrencen er reel.”
Han peger på, at der er tale om et generelt pres på tværs af erhvervslivet, og at virksomhederne i forvejen kæmper med stigende omkostninger på en række områder.
Store prisforskelle får ikke flertallet til at skifte
Analysen viser samtidig, at mobiliteten på markedet er begrænset. Hvis virksomhederne kunne få de samme forsikringer 10 pct. billigere i et andet selskab, ville kun 45 pct. overveje at skifte. 28 pct. ville ikke, og 27 pct. er i tvivl.
Selv ved en prisforskel på 20 pct. er det kun 34 pct., der angiver, at de vil overveje at skifte selskab
”Det er tankevækkende, at selv en besparelse på 20 pct. ikke får et klart flertal til at reagere. Det tyder på, at der er barrierer i markedet, som gør det svært for virksomhederne at handle på prisforskelle,” siger Alexander Søndergaard.
Analysen viser, at næsten halvdelen af virksomhederne er bundet af flerårige aftaler. 36 pct. har aftaler på op til tre år, og 13 pct. har aftaler med en løbetid på over tre år SMVdanmark opfordrer til, at der sættes fokus på gennemsigtighed, mobilitet og konkurrence på forsikringsmarkedet, så virksomhederne reelt får mulighed for at reagere på prisstigninger.
Fakta
- 76 pct. af SMV’erne har oplevet prisstigninger på deres forsikringer det seneste år.
- Kun 34 pct. vil overveje at skifte forsikringsselskab ved en prisforskel på 20 pct.
- Næsten halvdelen af SMV’erne er bundet af flerårige aftaler.
Kilde: SMVdanmarks medlemsundersøgelse, efteråret 2025.
Kontakter
Alexander SøndergaardUnderdirektør – politik & analyse
Tlf:+45 54 34 57 00soendergaard@smvdanmark.dkBilleder
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Erhvervstilliden deler sig: SMV’er går frem, mens de store virksomheder mister modet22.5.2026 09:52:59 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden blandt små og mellemstore virksomheder stiger i maj, mens de store virksomheder bliver mere pessimistiske. Særligt industrien og detailhandlen blandt de store virksomheder trækker ned. Ifølge SMVdanmark skyldes det blandt andet usikkerhed om den internationale udvikling.
Kun hver anden virksomhed overlever de første to år: 78 forslag fra SMVdanmark skal give iværksættere medvind på cykelstien27.4.2026 21:55:12 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder i Danmark overlever de første to år. Samtidig er iværksætteriet samlet set i tilbagegang og skævt fordelt geografisk, hvor det koncentrerer sig omkring hovedstadsområdet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med 78 konkrete forslag, som skal gøre det lettere at starte og udvikle virksomhed.
Stigende erhvervstillid midt i en urolig tid – men stor tilbagegang i byggeriet og blandt SMV’erne22.4.2026 10:15:59 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro i Mellemøsten og stigende energipriser, så stiger erhvervstilliden. Men analyse fra SMVdanmark viser, at tendensen dækker over forskelle mellem brancher og virksomhedsstørrelser: Store virksomheder især i industrien trækker op, mens SMV’erne går tilbage. Og byggeriet forventer nu et markant tilbageslag, hvor især de store aktører oplever det største fald i erhvervstilliden i to år.
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum