Fra agerjord til jagtdrøm: Per planter sin egen skov i baghaven
16.2.2026 12:09:35 CET | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Efter 40 år som jæger planter Per Åris Johansen sin egen drømmeskov i baghaven. Med støtte og hjælp fra Klimaskovfonden og Naturplant er otte hektar af hans jord nu klar til at blive tilplantet og vokse op som en kombineret produktions- og jagtskov.

I den lille by Tjæreby, lidt uden for Skælskør, er en ny jagtskov på vej.
Per Åris Johansen er en 65-arig landmand, som har været jæger i omkring 40 år. Det bliver helt tydeligt, så snart man træder ind i hans 80 kvadratmeter store jagtstue, hvor væggene er dækket af trofæer fra jagtrejser verden over. Hvert gevir og hvert minde fortæller sin egen historie, og nu er tiden kommet til at skabe hans helt egen jagtskov i baghaven.
Med hjælp fra Naturplant og Klimaskovfonden er Per nemlig klar til at plante lidt over otte hektar skov. En skov, der først og fremmest skal bruges til fornøjelse.
”Jeg glæder mig virkelig. Tanken om at kunne gå rundt i sin egen skov og få mulighed for at gå på jagt lige herhjemme, det ser jeg frem til,” siger han.
En drøm, der har ulmet i 20 år
Drømmen om en jagtskov i baghaven har ligget i baghovedet i to årtier. Så da Per hørte, at hans jord var blevet udpeget til skovrejsning under Grøn Trepart, gik det stærkt.
”Min ven ringede klokken seks om morgenen og fortalte det. Inden klokken tolv havde jeg ringet til Naturplant og lagt en plan. De kom forbi mandag, vi færdiggjorde planen, og allerede fredag sendte vi ansøgningen afsted til Klimaskovfonden. Det gik stærkt,” fortæller han
Ingen mistet værdi – kun nye muligheder
Skoven skal plantes på en del af Pers jord, som de seneste ti år har været forpagtet ud og brugt som agerjord. Flere har spurgt ham, hvorfor han ikke bare solgte jorden og tog gevinsten. Men Per ser ikke skoven som noget tab.
”Du har ikke mistet noget. Du har fået en skov.”
Den kommende skov bliver en blanding af blandt andet bøg, gran og lind, og skal fungere både som produktionsskov og jagtskov. En kombination, der både giver noget afkast og øger ejendommens værdi.
”Produktionsskov giver jo et vist afkast, men ved at lave en jagtskov vil mit hus og ejendom også stige i værdi - i hvert fald for de rigtige mennesker,” siger han.
En nem og smidig proces
Det var konsulenten fra Naturplant, der anbefalede Per at søge støtte til projektet hos Klimaskovfonden. Ifølge ham har processen været overraskende enkel.
”Det hele er gået snorlige. Det har været dejlig nemt og ligetil, så nu ser jeg bare frem til at få træerne i jorden.”
Pers jord er klargjort. Nu venter han blot på, at frosten slipper sit tag, så de første træer kan plantes.
Flere kan få tilskud til deres egen skov
Hvis du også vil gøre noget ved en gammel drøm om din egen skov så åbner Klimaskovfonden igen for ansøgninger om tilskud til at plante skov.
Fra den 7. april til den 13. maj er det muligt at søge op til 94.500 kroner per hektar til at rejse skov og op til 109.500 kroner per hektar til at etablere ny urørt skov, beløbet er afhængig af klimaeffekten i skoven. Der er 50 millioner kroner i puljen til skovrejsningsprojekter på 5 hektar eller mere.
Fonden anbefaler, at man får hjælp af en skovkonsulent til ansøgning og projektbeskrivelse.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkJosefine Wieliczko LarsenKommunikation
Tlf:51 9787 45JL@klimaskovfonden.dkLinks
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Kirkeskov i Bylderup-Bov beskytter fremtidens drikkevand22.5.2026 10:32:58 CEST | Pressemeddelelse
Da kirken skulle beskytte drikkevandsboringer udenfor landsbyen Bylderup var det nærliggende at rejse skov på jorden. Menighedsrådet er i forvejen skovejere og de kan godt få det til at hænge sammen økonomisk.
Nyt partnerskab giver nye muligheder for skovrejsning i Assens Kommune6.5.2026 06:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Klimaskovfonden og Assens Kommune giver nye muligheder for, at der bliver plantet endnu mere skov de kommende år.
Sjællandske børn får en ny skov i Næstved28.4.2026 09:44:23 CEST | Pressemeddelelse
Når Næstved Kommune inden længe planter ny skov ved Vridsløse, bliver det en skov med særlige oplevelser i børnehøjde. Takket være Region Sjælland kommer endnu en Børnenes Skov med leg og læring på landkortet i Sjælland.
Fond efterlyser flere lodsejere med skovdrømme30.3.2026 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny ansøgningsrunde på vej efterlyser Klimaskovfonden flere, der vil rejse skov på deres arealer. Fonden giver et attraktivt tilskud til skovrejsning og har 50 millioner i puljen dette forår.
Mange skal engageres i at plante ny skov i Viby30.3.2026 08:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune har købt 20 hektar landbrugsjord mellem Viby og Dåstrup, som de sammen med Klimaskovfonden, Corolab og lokale virksomheder og borgere arbejder på at rejse skov på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum