Nationalbanken sender opgraderet 50-kroneseddel i omløb
16.2.2026 08:30:00 CET | Danmarks Nationalbank | Pressemeddelelse
Som den sidste seddel i den nuværende seddelserie er 50-kronesedlen nu blevet sikkerhedsopgraderet. Farver og billeder på sedlerne er de samme som før, men der er kommet nye sikkerhedselementer til, som gør sedlerne endnu sværere at forfalske.

Frem til Danmark får helt nye sedler i 2028-2029, har Nationalbanken opgraderet sikkerheden i den nuværende seddelserie med broer og oldtidsfund (2009-serien). I 2020 blev 500-kronesedlen opgraderet, i 2024 blev 100- og 200-kronesedlen opgraderet, og nu er det så 50-kronesedlens tur.
”Den teknologiske udvikling betyder, at falskmøntnere løbende får adgang til mere avancerede muligheder for at efterligne pengesedler," siger Niels Kaas, hovedkasserer og ansvarlig for kontantforsyningen i Nationalbanken.
”Derfor vurderer vi løbende kvaliteten af sikkerhedselementerne i pengesedlerne, og med denne opgradering har 50-kronesedlerne nu samme sikkerhed som de øvrige sedler, " siger han.
De sikkerhedsopgraderede udgaver af sedlerne kaldes for 2009A-serien. De ligner de oprindelige versioner meget, men der er små forskelle. På Nationalbankens hjemmeside er der mere information om de nye sikkerhedselementer på sedlerne. Både de oprindelige og de sikkerhedsopgraderede sedler er gyldige, frem de til nye danske pengesedler kommer på gaden i 2028-2029.
Den sikkerhedsopgraderede 50-kroneseddel er den første seddel, der er blevet produceret efter at Christian Kettel Thomsen og Ulrik Nødgaard blev nationalbankdirektører i hhv. 2023 og 2024. Det er derfor også første gang, at deres underskrifter er at finde på pengesedler.
1000-kronesedlen og alle ældre seddelserier er ikke længere gyldige som betalingsmiddel. Ugyldige sedler kan stadig indløses på tre indleveringssteder i Danmark til og med 31. maj 2026. Det er der også mere information om på Nationalbankens hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Henvendelse kan rettes til presserådgiver Peter Levring på tlf. 26201809 eller PNBL@nationalbanken.dk
Billeder

Links
Om Nationalbanken
Nationalbanken er Danmarks centralbank. Vores tre overordnede formål er at sørge for stabile priser, sikre og effektive betalinger samt stabilitet i det finansielle system. Igennem de tre arbejdsområder bidrager vi til at sikre Danmark en robust økonomi.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Dansk økonomi trodser global uro23.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi vokser markant i år trods den geopolitiske og handelspolitiske uro. Det vurderer Nationalbanken i sin nye prognose for dansk økonomi, der er offentliggjort i dag.
Virksomheder ansætter færre, når de begynder at bruge AI16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder, der begynder at bruge kunstig intelligens (AI), ansætter efterfølgende færre nye medarbejdere end sammenlignelige virksomheder, der ikke bruger AI. Det viser en ny analyse fra Nationalbanken, der baserer sig på unikke danske tal.
Styrket beredskab ved cyberangreb: fælles stresstest sætter nye standarder for forberedelse og samarbejde3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finanssektoren står over for et skærpet trusselsbillede, hvor cyberangreb, hybridkrig og AI-drevne trusler skal håndteres. Nedbrud kan ikke undgås – men vi skal være klar til at håndtere dem, når de opstår. Derfor har Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank sammen med centrale aktører i sektoren gennemført en fælles stresstest. Metoden er ny og har resulteret i værdifuld læring og konkrete initiativer til at styrke sektorens samlede evne til at reagere hurtigt og effektivt på cyberangreb.
Danskerne betaler mere digitalt – det gør offline-betalinger endnu vigtigere som beredskab26.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 90 pct. af alle betalinger i Danmark er digitale, og flere og flere borgere bruger mobilen, når de betaler. Samtidig opfatter flere borgere kontanter som et betalingsberedskab, hvis ikke de kan betale digitalt, og stadig flere har en kontantbeholdning over 1.000 kr. Det er nogle af konklusionerne i de to analyser ”Danskernes brug af kontanter falder fortsat” og ”Danskerne betaler mere med mobilen”, som Nationalbanken udgiver i dag.
Sedler for mere end 21,2 mia. kr. blev indleveret, før de blev værdiløse1.6.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
1000-kronesedler fra 2009-serien og alle pengesedler fra de ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997 er nu værdiløse og kan ikke længere indløses i Nationalbanken. Indkaldelsen har varet 2,5 år og er den største indkaldelse af sedler siden 2. verdenskrig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum