Udenrigsministeren åbner Danmarks ambassade i Rwanda
14.2.2026 15:15:36 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den 15.-16. februar besøger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Rwanda, hvor han vil markere åbningen af Danmarks nye ambassade i Kigali.
På turen vil udenrigsministeren blandt andet mødes med repræsentanter fra dansk erhvervsliv og rwandiske entreprenører for at drøfte muligheder og udfordringer for danske og europæiske virksomheder og investeringer i landet.
Han skal også mødes med Rwandas udenrigsminister, Olivier Nduhungirehe, for at tale om, hvordan samarbejdet mellem Danmark og Rwanda kan styrkes.
”Min rejse til Rwanda og åbningen af ambassaden ligger i naturlig forlængelse af regeringens ønske om at styrke Danmarks aftryk i Afrika og samarbejdet med vores afrikanske partnere – ikke mindst i en tid med omskiftelige geopolitiske vinde. Rwanda er et land i rivende udvikling med store ambitioner inden for innovation, tech og grøn omstilling, og her kan danske løsninger bringes i spil,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Under sit besøg vil udenrigsministeren også mødes med civilsamfundet for at drøfte menneskerettighedssituationen i landet. Han vil desuden besøge Kigali Genocide Memorial, der er et mindesmærke for ofrene for folkedrabet i Rwanda i 1994. Endeligt skal udenrigsministeren også besøge University of Rwanda, hvor han vil møde unge rwandere, der kunne overveje at kigge mod Europa i deres videre uddannelsesforløb.
For yderligere information, kontakt: pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Den fungerende udenrigsminister deltager i NATO-udenrigsministermøde i Helsingborg21.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Helsingborg for at deltage i NATO-udenrigsministermødet den 21.-22. maj.
Ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention15.5.2026 10:14:03 CEST | Pressemeddelelse
Europarådets udenrigsministre har på et møde i Moldova den 14.-15. maj vedtaget en ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen i forhold til migration.
Den fungerende udenrigsminister deltager i møde i Europarådet13.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser torsdag til Moldova for at deltage i udenrigsministermøde i Europarådet den 14.-15. maj.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn12.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 12. maj kl. 14.15.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn15.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 15. april kl. 14.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum