ADP investerer i nye kontrolfaciliteter på Fredericia Havn
9.2.2026 07:00:00 CET | ADP A/S | Pressemeddelelse
ADP investerer 5 mio. kr. i en modernisering og udbygning af veterinær-, grænse- og toldfaciliteterne på Fredericia Havn for at være klar til fremtiden og sikre en mere effektiv håndtering af importeret gods.

Fredericia Havn står foran en markant opgradering af de faciliteter, der håndterer kontrol af importeret gods. Projektet omfatter både renovering af de eksisterende veterinær- og grænsekontrolområder samt etablering af nye, moderne toldfaciliteter tæt ved kajen.
– Kontrollen i de danske havne skærpes, og det imødekommer vi nu med en investering i nye faciliteter, der sikrer den fremtidige drift, men også giver hurtigere processer og er en vigtig kapacitetsforbedring, siger Rune D. Rasmussen, CEO hos ADP.
Nye toldfaciliteter øger kapaciteten og gør kundeoplevelsen mere smidig
De nye toldfaciliteter placeres ved Kaj 17, hvor Toldstyrelsen har godkendt en udvidet løsning med scannerplads, telthal samt nye kontor- og servicefaciliteter. Placeringen ved Kaj 17 gør det muligt for Toldstyrelsen at bruge deres nye scanner, som både imødekommer de øgede kontrolkrav og giver kunderne en mere forudsigelig og smidig proces.
Samtidig gennemgår veterinær- og grænsekontrollen en gennemgribende modernisering af bygninger, køle- og frysefaciliteter, tekniske installationer og adgange. Renoveringen gennemføres trinvist for at sikre kontinuerlig og løbende drift.
– Optimeringen i kontrolfaciliteterne er en central investering på Fredericia Havn for at kunne følge udviklingen og understøtte væksten, vi oplever. Kunderne på havnen vil opleve mere smidige processer og dermed mindre ventetid, afslutter Rune D. Rasmussen.
Faktaboks: Formål og tidsplan
Opgraderingen af faciliteterne imødekommer myndighedernes krav for veterinær-, grænse- og toldfunktioner og styrker samtidig servicen for kunderne med øget kapacitet og effektivitet.
De nye faciliteter omfatter scannerplads, telthal, kontor- og toiletfaciliteter samt en modernisering af de eksisterende bygninger, sluser, installationer, køle- og fryserum.
Projektet igangsættes hurtigst muligt og forventes klar til ibrugtagning i løbet af medio 2026.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPublic Affairs- og KommunikationschefADP A/S
Tlf:29692088mba@adp-as.dkFølg pressemeddelelser fra ADP A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADP A/S
EY-analyse: ADP understøtter mere end 14.000 arbejdspladser i Danmark25.9.2026 10:17:14 CEST | Pressemeddelelse
Aktiviteterne i ADP’s havne og Taulov Dry Port understøtter beskæftigelsen langt udover kajkanten og kommunegrænserne. Ifølge en analyse fra EY kan udviklingen på havnene i Fredericia, Nyborg, Hanstholm, Taulov Dry Port og Fyn Dry Port skabe grundlag for yderligere 5.000 årsværk frem mod 2035.
ADP fortsætter udviklingen og lukker første halvår af 2026 med vækst i omsætning og indtjening11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ADP har fastholdt det positive momentum fra det første kvartal i 2026, og regnskabet for halvåret viser igen høj aktivitet på tværs af havnene i Fredericia, Nyborg og Hanstholm samt Taulov Dry Port.
Opstarten af en ny Dry Port på Vestfyn er sat i gang9.9.2026 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port, med over 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter, har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart: Fyn Dry Port.
Rekordmåned: Over en million tons gods – for første gang siden 201416.6.2026 08:39:22 CEST | Pressemeddelelse
ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau.
Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne30.5.2026 13:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede borgere fra Nyborg og omegn besøgte i dag, lørdag 30. maj, Nyborg Havn, hvor et Åben Havn-arrangement bød på aktiviteter for hele familien samt information om den igangværende proces for udvidelse af havnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum