Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk
6.2.2026 07:00:00 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Omkring 1.400 Novo Nordisk-medarbejdere, der blev afskediget sidste år, kan nu få ekstra hjælp til opkvalificering og intensiv hjælp til at finde et andet arbejde. Seks berørte kommuner vil således modtage samlet 13,3 mio. kroner fra Beskæftigelsesministeriets varslingspulje til den ekstra indsats.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek:
- Vi har som samfund altid et ansvar for at hjælpe ledige med at finde et job, men her står vi i en helt særlig situation, hvor mange mister arbejdet på én gang. Med puljen får kommunerne nu mulighed for at gøre en ekstra indsats i lokalområder, hvor det ellers kan være svært at hjælpe så mange samtidigt i job på det lokale arbejdsmarked. Jeg håber, at den ekstra indsats kan være med til at få mange af de opsagte tilbage i job hurtigst muligt.
Formålet med varslingspuljen er at iværksætte en målrettet og hurtig indsats i forbindelse med større afskedigelser. De seks kommuner, der får del i midlerne, er Gladsaxe, Ballerup, Hillerød, Gentofte, Lyngby-Taarbæk samt Kalundborg Kommuner. Den konkrete indsats for de tidligere Novo-Nordisk medarbejdere vil primært bestå af at matche de afskedigede medarbejdere med jobåbninger på arbejdsmarkedet, herunder bl.a. via opkvalificerings- og vejledningsforløb og jobmesser.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
Fem projekter skal gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Frivillig Kolding, Sex & Samfund, Fonden for Socialt Ansvar, Dansk Stalking Center og Sønderborg Kommune får i alt 10,2 mio. kr. til at igangsætte initiativer, der skal øge trygheden på vej hjem fra nattelivet gennem lokale løsninger.
Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort25.6.2026 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der stillet krav om id-kort på større byggepladser i Danmark for at sikre ordnede forhold, bekæmpe social dumping og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.
Ligestillingsminister indskærper regler for kønsopdelt svømning over for alle kommuner24.6.2026 10:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreninger må ikke tilbyde kønsopdelt svømning, hvor det modsatte køn ikke har adgang til fx svømmehallen. Det indskærper beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen nu over for kommunerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum