Rekordhøjt elforbrug hos TREFOR i januar 2026
6.2.2026 09:51:46 CET | TREFOR | Pressemeddelelse
I januar 2026 slog elforbruget i Trekantområdet alle rekorder. Elnetselskabet TREFOR El-nets opgørelse viser, at det samlede elforbrug i hele forsyningsområdet aldrig har været højere, og 21 gange i løbet af måneden slog dagsforbruget hos private husstande og mindre erhverv den tidligere rekord.

Der var rigtig godt gang i stikkontakter, varmeapparater og ladere til elbiler i Trekantområdet i januar måned, der slog rekord på rekord hos elnetselskabet TREFOR El-net.
Hos de private forbrugere og mindre erhverv slog forbruget på 81,5 mio. kWh den tidligere rekord fra december 2025 med længder. Og sammenlignet med januar 2025 steg elforbruget med 19 procent.
Det rekordhøje forbrug viste sig også på dagsniveau. I løbet af januar registrerede TREFOR El-net 21 dage, hvor forbruget hos private og mindre erhverv slog den tidligere dagsrekord fra november 2025.
Der er flere årsager til de mange nye rekorder.
“Det er en markant stigning i forbruget på én måned. Kombinationen af blandt andet koldt vintervejr, et stigende antal elopvarmede boliger og flere elbiler betyder, at vores net er i brug som aldrig før. Rekorderne viser også en udvikling i elektrificeringen af samfundet, vi som elnetselskab skal være klar til at håndtere,” siger Christopher Damgaard-Carstensen, forretningsspecialist i TREFOR El-net.
Det samlede elforbrug i hele Trekantområdet var i januar 206,5 mio. kWh, hvilket er det højeste forbrug på en måned nogensinde hos TREFOR El-net. Den rekord henviser også det samlede forbrug i december 2025 til andenpladsen, og forbruget i januar 2025 ligger på tredjepladsen.
Elforbruget hos TREFOR El-net
Top 3 i elforbrug hos private husstande og mindre erhverv i Trekantområdet:
- Januar 2026: 81,5 mio. kWh (ny rekord)
- December 2025: 70 mio. kWh
- Januar 2025: 68,7 mio. kWh
I løbet af januar 2026 slog forbruget 21 gange den tidligere dagsrekord på 2,58 mio. kWh fra november 2025. Ny dagsrekord er fra den 29. januar, hvor forbruget nåede 2,83 mio. kWh.
Top 3 over samlet elforbrug i Trekantområdet:
- Januar 2026: 206,5 mio. kWh (ny rekord)
- December 2025: 181 mio. kWh
- Januar 2025: 180 mio. kWh
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Casper Schmidt, afdelingsleder Forretningsstøtte hos TREFOR El-net, på telefon 26 88 33 92
Ann Warren, pressechef i TREFOR El-net, på telefon 51 15 25 55
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
TREFOR ændrer nettarif for at tage tempoet af stigende ladespids29.10.2026 08:08:22 CET | Pressemeddelelse
Elbilsejere i Trekantområdet er gode til at lade deres biler om natten. På seks år er elforbruget i timerne lige efter midnat steget markant og udgør en stigende andel af døgnets samlede elforbrug. For at tage tempoet ud af udviklingen ændrer TREFOR El-net nettariffen i tidsrummet mellem klokken 00 og 03.
TREFOR vil betale kunder for at levere fleksibilitet som alternativ til udbygning28.10.2026 09:50:51 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net har fået grønt lys til at afprøve, om kunder og markedsaktører mod betaling kan hjælpe med at løse kapacitetsproblemerne i elnettet. Projektet skal undersøge, om fleksibilitet hos kunder er et hurtigere og billigere alternativ til udbygning af elnettet.
Følg med hvert kvarter: Nu kan elmålere på Bornholm aflæses fire gange i timen12.10.2026 08:29:10 CEST | Pressemeddelelse
De cirka 29.000 elmålere på Bornholm sender nu data for forbruget hvert kvarter. Det giver kunder hos TREFOR El-net Øst mulighed for at følge endnu mere detaljeret med i deres elforbrug. Du kan følge forbruget via eloverblik.dk, og vil du afregnes med en ny pris hvert kvarter, skal du have en særlig elaftale hos din elleverandør.
TREFOR El-net Øst tilpasser nettarif ad to omgange30.9.2026 09:44:34 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober skifter nettariffen for private og mindre erhverv på Bornholm som sædvanligt til den højere vintertakst. TREFOR El-net Øst forudser stigende udgifter til el hen over vinteren og tilpasser derfor tariffen igen den 1. december, men som forbruger er der stadig penge at spare ved at flytte sit elforbrug til de billigste timer på døgnet.
TREFOR El-net Øst renoverer højspændingsledning på Bornholm4.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst gennemfører den kommende uge et presserende vedligeholdelsesarbejde af en højspændingsledning på en strækning fra Østerlars til Olsker. Arbejdet påvirker ikke elforsyningen på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum