VM-løbefest i København skal mærkes i hele Danmark
4.2.2026 14:02:00 CET | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Når VM i halvmaraton, 5 km og One Mile kommer til København i september, handler det ikke kun om elite og medaljer. Partnerne bag mesterskabet lancerer nu en aktiveringsindsats, med ambition om at få flere danskere – heriblandt udsatte borgere – ud at løbe både før, under og efter VM

Ambitionen er, at VM skal kunne mærkes længe før løbsdagene og sætte aftryk, der rækker videre end selve mesterskabet. Derfor lancerer partnerne bag VM nu en fælles indsats under navnet Vejen til VM, der rulles ud i månederne frem mod mesterskabet.
Det overordnede mål er at igangsætte aktiviteter og forløb, der engagerer flere danskere i løb og bevægelse – på tværs af alder, niveau og geografi – og samtidig styrker fællesskaber og foreningsliv.
”Når vi afholder store internationale sportsevents i København, er det ikke kun byen, der er vært, det er københavnerne. Derfor er det afgørende, at byens borgere også kan tage del i glæden, og at arrangementerne sætter sine spor i både byen og i de vaner og fællesskaber, der følger med. Med Vejen til VM skaber vi en løbefest, der bringer motionen helt ud i skolerne, klubberne og de lokale fællesskaber, så endnu flere børn, unge og ældre københavnere får lyst til at være aktive uanset tempo og erfaring. For motion handler ikke kun om sport og konkurrence, men også om bedre trivsel, stærkere fællesskaber og mere sundhed i vores hverdag”, siger Christopher Røhl, kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i Københavns Kommune.
Bred indsats i København
De korte distancer ved VM (One Mile og 5 km) gør det muligt at få mange flere målgrupper i løbeskoene. Distancerne er velegnede til alle aldre og niveauer, og derfor kan de bruges aktivt til at introducere uprøvede løbere samt børn og unge til idrætten.
I København omfatter indsatsen alt fra forløb og løbeevents for studerende på københavnske universiteter, gymnasier, folkeskoler, fritidsordninger, fritidsklubber og dagbehandlingstilbud til træningsforløb i skolernes idrætstimer, etablering af nye løbehold og foreninger samt sociale løbetilbud for udsatte voksne, der træner frem mod VM.
Derudover kobles VM-løbeaktiviteterne til eksisterende events som Skole-OL, Københavns Kommunes FerieCamp og tilbud i Københavns Kommunes Ungdomsskole, så flere børn og unge introduceres til løb og får mulighed for at afprøve idrætten i velkendte sammenhænge.
I København blev aktiveringsindsatsen allerede skudt i gang den 19. september 2025 i Fælledparken, hvor knap 200 børn fra lokale skoler dystede i et stafetløb for at markere, at der var præcis ét år til VM.
Fællestræninger i hele landet
VM-indsatsen foregår ikke udelukkende i København, men kommer til at række ud i hele landet. Ambitionen er, at atletik- og løbeforeninger får en central rolle i at samle både nye og eksisterende medlemmer til fællestræninger frem mod VM. Det skal styrke klubmiljøerne og skabe varige fællesskaber i foreningslivet.
“Vi glæder os til at opleve VM til september, men i lige så høj grad til at sætte fokus på løb og de fællesskaber, som Dansk Atletiks medlemsklubber tilbyder. Trænere, frivillige og medlemmer står klar til at tage imod nye løbere i inspirerende og motiverende træningsfællesskaber for både bredde- og eliteløbere i hele landet,” siger Klaus Nørby Jakobsen, direktør for Dansk Atletik.
Dansk Atletiks medlemsforeninger har blandt andet haft mulighed for at sikre sig startnumre til VM til den eftertragtede halvmaratondistance, som kan bruges til at samle medlemmerne og styrke fællesskabet i optakten til mesterskabet.
Læs mere om VM og tilmeld dig her
Fakta om VM 2026
- VM finder sted d. 19.-20. september 2026 i København
- Verdensmestrene kåres på distancerne: Halvmaraton, 5 km og One Mile (1,609 km)
- VM’s officielle navn er: World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26
- Verdenseliten deltager – og distancerne er også åbne for alle interesserede løbere
- VM i 5 km og One Mile finder sted lørdag d. 19. september 2026
- VM i halvmaraton finder sted søndag d. 20. september 2026
- Startnumre til halvmaraton blev udsolgt i lotteri tidligere på året
- Startnumre til 5 km og One Mile er tilgængelig i åbent salg via hjemmesiden – klik her
- Følg VM på Facebook og Instagram @wrrccopenhagen26
- World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 afholdes for World Athletics af Dansk Atletik og Sparta Atletik & Løb i samarbejde med Københavns Kommune, Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mori@sparta.dkBilleder

Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.600 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Hovedstaden fyldes af løbere, walkere og heppere til Royal Run 2. pinsedag21.5.2026 10:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run kommer til København og Frederiksberg på mandag den 25. maj. Det medfører trafikale påvirkninger, så arrangørerne opfordrer til at tage offentlig transport, når man vil benytte en af de 50.000 gode grunde til at tage del i festen i gaderne.
Copenhagen Marathon: Race Record Crushed by Debutant10.5.2026 15:06:49 CEST | Press release
Mercy Chebwogen and Tadesse Kassa triumphed on Sunday as the largest Copenhagen Marathon in history took to the streets.
Copenhagen Marathon: Kenyansk kvinde knuser løbsrekorden10.5.2026 14:08:29 CEST | Pressemeddelelse
Mens den første over stregen ved søndagens maratonløb forpassede løbsrekorden med sølle fem sekunder, kunne vinderen af kvindernes løb, Mercy Chebwogen, kappe over et minut af den tidligere rekord. I kampen om det danske mesterskab triumferede to helt nye navne fra arrangørklubben Sparta.
Copenhagen Marathon kan blive rekordernes dag7.5.2026 13:12:34 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver ikke større. I hvert fald ikke i dansk sammenhæng. De 23.000 startnumre til den 46. udgave af Copenhagen Marathon er for længst revet væk, når det forløsende startskud til det største maratonløb på dansk grund nogensinde lyder søndag.
Sparta fokuserer på genbrug ved løbeevents6.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter den store succes i 2025 gentager Sparta deres genbrugskoncept Swap Spot ved Copenhagen Marathon 2026. Swap Spot har åbent i dagene efter løbet og kommer til at have alt det efterladte tøj fra startområdet samt alt det, som folk selv kommer og bytter med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum