COVID-19-pandemiens babyboom var blot barn nummer to, der kom et år tidligere

I 2021 blev der født 63.473 børn i Danmark - 2.536 flere end året før, svarende til en stigning på 4,2 %.

Børn, der alle er undfanget under de første bølger af COVID19-pandemien - i en verden med nedlukninger, hjemsendelser, mundbind, surdej og sang fra altanerne - og for mange også en vis økonomisk usikkerhed.  

Men de usikre fremtidsudsigter lagde ikke en dæmper på lysten til at sætte børn i verden.  

Ser man på fødselstallene over en længere årrække, udgør de mange ekstra børn i årgang 2021 dog ikke et reelt babyboom.

De fleste af dem er nemlig barn nummer to i familier, som under mere normale samfundsforhold (dvs. uden pandemien) ville have ventet lidt længere med at få en lillesøster eller lillebror til den førstefødte.

Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden. 

Barn nummer to kom tidligere 

Mens der blev født 1,25% flere førstefødte i 2021 sammenlignet med 2020, så var der næsten 6% flere end i et normalt år, der blev født som nummer to i søskenderækken.

I alt 1368 af de børn, der blev født i 2021, er barn nummer to i deres familie.  

Og ser man på året efter, viser tallene, at der netop i 2022 er næsten 10% færre nummer-to-fødte. 

”Under COVID-19 talte vi en del om de mange babyer, der kom til verden. Og så kan man jo godt tro, at hele den opbremsning af samfundet, som vi oplevede under pandemien, gav folk mod på at få ekstra børn. Men fødselstal skal altid forstås over lidt længere perioder, og når vi gør det, kan vi se, at en betydelig del, af de mange børn i årgang 2021 under normale forhold først ville være kommet til verden i 2022,” siger Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden. 

Samme mønster i andre lande

At mange af “corona-babyerne” ikke var “ekstra” børn, men snarere børn, som forældrene blot besluttede at få lidt tidligere end ellers, er et mønster, som også ses i andre højindkomstlande, der iblandt de nordiske. 

I lande med svagere sociale sikkerhedsnet skete der til gengæld markante ændringer i hvem, som fik børn under pandemien, viser forskernes analyser.  

I nogle mellemamerikanske lande steg antallet af børn blandt de fattigste, mens de mest velhavende fik færre børn:  Mest tydeligt i Colombia, hvor fødselstallet blandt de fattigste steg med 2,6%, og i Ecuador, hvor fødselstallet for de mest velhavende faldt med hele 3%.

Også i Brasilien og Mexico skete der betydelige forskydninger, muligvis fordi ressourcesvage kvinder i Syd- og Mellemamerika generelt har dårligere adgang til beskyttelse mod graviditet eller abort.   

Forskningen dokumenterer, hvordan forskellige landes sociale sikkerhedsnet har påvirket familiers fertilitet under COVID19-pandemien, som i ekstrem grad påvirkede familiers økonomi og sociale liv.  

Men når man sammenligner COVID19-årgange med andre fødselsårgange, er det vigtigt at tage højde for, at der i nogle lande skete forskydninger i, hvem der fik børn, mens det i andre lande alene var et spørgsmål om, hvornår børnene blev født. 

Fakta om forskningsstudiet: 

“Parental socioeconomic composition of birth cohorts changed during the COVID-19 pandemic”  

• Datagrundlag: Fødselsstatistikker fra Danmarks Statistik, samt fødselsstatistikker fra 14 andre lande kombineret med socioøkonomiske indikatorer. C

• COVID-19-pandemien anvendes af forskere som et såkaldt "naturligt eksperiment" til at undersøge sociale, sundhedsmæssige og økonomiske ændringer i samfund over det meste af verden.  

• Under ledelse af forskere fra Helsinki Universitet har forskningsprofessor Peter Fallesen fra ROCKWOOL Fonden sammen med forskerkolleger i Europa, Australien og Brasilien undersøgt, om børn undfanget under pandemien (født dec. 2020-dec. 2021) blev født i familier med andre socioøkonomiske forudsætninger end før pandemien.  

• Forskningen er en del af ROCKWOOL Fondens forskningsprojekt “Understanding causes and consequences of changing patterns of family formation: Part 1” 

• Forskningsartiklen er offentliggjort i Nature Communications