En enestående samling efter Carl Peter Sander ser dagens lys
2.2.2026 09:57:02 CET | Lauritz.com | Pressemeddelelse
Forår i keramikkens tegn hos Lauritz.com

Lauritz.com har fornøjelsen af at byde foråret velkommen med åbningen af en bemærkelsesværdig keramiksamling, der vidner om livslang passion, nærvær og kærlighed til formgivning. Nu udbydes første del af den omfattende samling efter Carl Peter Sander – en samling, der rummer flere tusinde værker og repræsenterer noget af det mest interessante inden for nordisk og international keramik.
Carl Peter Sander var gennem mere end 20 år en dedikeret og seriøs samler. Hans tilgang til keramikken var præget af nysgerrighed, respekt og personlige relationer til kunstnerne bag værkerne. Han besøgte keramikere i deres værksteder og opbyggede blandt andet et nært forhold til kunstnerparret Per Weiss og Lene Regius, som er rigt repræsenteret i samlingen.
Samlingen spænder bredt og giver et nuanceret indblik i dansk keramik gennem hele 1900-tallet – fra det klassiske til det eksperimenterende – suppleret af markante, moderne værker fra både Danmark, Sverige og England. Her mødes tradition og fornyelse i et samlet udtryk, der taler til både erfarne samlere og nye entusiaster.
Den store samling udbydes over flere auktioner i løbet af foråret hos Lauritz.com – både på onlineauktioner og på den internationale klassiske auktion i Hørsholm – hvilket giver mulighed for at opleve og erhverve værkerne i flere sammenhænge.
“Vi er både meget glade og stolte over at kunne præsentere denne helt særlige keramiksamling efter Carl Peter Sander. Det er en samling af sjælden størrelse og kvalitet, som vidner om en dyb passion for keramikkens kunst og håndværk. For os er det en stor fornøjelse at invitere både samlere og nysgerrige besøgende indenfor til at opleve værkerne helt tæt på og få indblik i de mange fortællinger, der gemmer sig i samlingen,”
Udtaler Michael Frederiksen, distriktchef hos Lauritz.com.
Invitation til Eftersyn
I forbindelse med lanceringen inviterer Lauritz.com til eftersyn i showroomet i Vejle torsdag den 19. februar kl. 14–19. Her bydes gæsterne velkommen til et glas vin og en stemningsfuld eftermiddag i keramikkens tegn, hvor der er mulighed for at møde andre samlere og fordybe sig i udvalget. Derudover kan samlingen opleves i showroomets almindelige åbningstid, hvor vurderingseksperter står klar til dialog og spørgsmål.
Kontakter
Josephine GadeKommunikation og Marketing
Tlf:21339091jg@lauritz.comOm Lauritz.com
Lauritz.com er et online auktionshus, som primært sælger kunst, kunstindustri, smykker, møbler og andet indbo på sin hjemmeside og via live auktioner i Hørsholm. Virksomheden blev efter en konkurs i 2023 købt af Auktionshuset.com, hvorved 7 auktionshuse og godt 50 arbejdspladser blev bevaret. I oktober 2024 relancerede Auktionshuset.com virksomheden under Lauritz-brandet.
Følg pressemeddelelser fra Lauritz.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lauritz.com
Har du nogensinde været nysgerrig på værdien af dine genstande? Få svar, når Lauritz.com kommer til Friis i Aalborg3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et arvestykke, der har været i familien i mange år, et maleri fra bedsteforældrenes stue eller et smykke, som har ligget hengemt. Mange har genstande derhjemme, hvis historie de kender, men hvis værdi de aldrig har fået undersøgt. Det kan besøgende nu få svar på, når Lauritz.com kommer til Friis Shoppingcenter i Aalborg Fredag den. 13. november og lørdag den 14. november rykker Lauritz.com teltpælene en anelse mere mod nordøst, når vores vurderingseksperter besøger Friis Shoppingcenter i hjertet af Aalborg. Her er alle velkomne til at komme forbi og få en gratis og uforpligtende vurdering. Eksperterne vurderer blandt andet kunst, antikviteter, dansk og internationalt design, møbler, smykker, ure og meget mere. Både ældre arvestykker og nyere designgenstande er velkomne. Er genstanden enten for stor eller besværlig at medbringe, er man velkommen til at tage et billede, som eksperterne kan foretage en vurdering ud fra. Det er samtidig muligt at indlevere sine genstande, hvis man ønsker a
Få vurderet dine gemte eller glemte værdier, når Lauritz.com besøger Randers Storcenter3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad er den gamle vase egentlig værd, er arvestykket mere værd, end man umiddelbart skulle tro? Og kan et møbel, der har stået i hjemmet i årtier stadig være noget værd? Alle de spørgsmål står vores vurderingseksperter klar til at besvare, når de fredag den 20. og lørdag den 21. november er at finde på Store Torv i Randers Storcenter.
Der er biler på auktionslisten hos Lauritz.com8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. oktober afholder Lauritz.com sin anden live bilauktion i Brøndby med syv biler og en Harley-Davidson på auktionslisten. Køretøjerne kan ses ved eftersyn den 8. oktober, hvor forauktionen også åbner på Lauritz.com.
Mads P. sender pointtrøje under hammeren for dansk cykelsports næste generation2.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mads. Pedersens grønne speedsuit, Trek-hjelm og andre genstande fra Tour de France kommer på auktion hos Lauritz.com. Denne gang handler det ikke om point - men at få unge nye talenter til EM og VM.
Sjælden Basquiat-serie nu på auktion hos Lauritz.com24.6.2026 15:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Unikke fotografier af Jean-Michel Basquiat fra New Yorks kunstscene i 1979 er blandt højdepunkterne i en bemærkelsesværdig samling af international samtidskunst, der netop er sat på auktion hos Lauritz.com, som sælges på foranledning af en offentlig myndighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum