Kommune politianmelder firma for ulovlig værelsesudlejning
30.1.2026 07:00:00 CET | Lejernes Landsorganisation | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune har politianmeldt firmaet LifeX for ulovlig værelsesudlejning. Kommuner skal kunne kræve lejekontrakter og beviser udleveret, mener Lejernes LO. Uden det bliver sagerne næsten umulige at behandle.

LLO har i flere år advaret mod kreative udlejningsmodeller, særligt via firmaet LifeX, der presser huslejen i vejret og omgår lejelovgivningen.
Nu ser det ud til, at der endelig bliver sat handling bag ordene – i hvert fald på Frederiksberg, hvor kommunen har politianmeldt boligudlejningsfirmaet LifeX for ulovlig udlejning af værelser.
”Frederiksberg Kommune har tidligere varslet LifeX om, at vi vil politianmelde virksomheden, hvis de ikke søger om godkendelse til at udleje værelser i de lejligheder, de ejer på Frederiksberg. Vi kan nu konstatere, at LifeX fortsat udlejer værelser uden at have søgt om godkendelse, og derfor har vi nu politianmeldt. På Frederiksberg vil vi bevare den blandede by, og hvis normen bliver ”servicerede” værelser til mange tusinde kroner i leje, så bliver det svært”, siger Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S) til LLO’s medlemsblad Vi Lejere.
For LLO er sagen endnu et eksempel på, hvordan smuthuller i lovgivningen bliver udnyttet til at maksimere profit – på bekostning af lejere og et presset boligmarked.
Folketinget skal gribe ind
LLO efterlyser bedre redskaber til kommunerne. Folketinget bør skærpe kommunernes mulighed for at kræve dokumentation for, at loven er overholdt. Blandt andet så kommunerne kan kræve konkrete beviser for, at udlejer og ejer ikke har nedlagt familieboliger for i stedet at lave værelsesudlejning.
”Kommunerne bør kunne kræve lejekontrakter udleveret samt beviser fra udlejer og ejer på, at de ikke har nedlagt familieboliger. Uden det bliver sagerne næsten umulige at behandle”, siger Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden.
”Sagen mod LifeX er vigtig, fordi den sender et klart signal til markedet: Udlejning skal ske efter reglerne – også når den pakkes ind i begreber som fællesskab og fleksibilitet”, mener han.
LifeX lejer store herskabslejligheder i udlejningsejendomme ejet af bl.a. pensionskasser og kapitalfonde. Herefter fremlejer LifeX værelser ud til bl.a. udlændinge og såkaldte expats for mellem 10-13.000 kr. månedligt. LifeX råder over mere end 100 lejligheder i København, og den samlede leje i én lejlighed kan løbe op i omkring 60.000 kroner om måneden - delt mellem fem lejere.
Udnytter hul i loven
”Det ser ud til, at LifeX udnytter et hul i loven, og det hul skal lappes på Christiansborg,” har borgmester på Frederiksberg Michael Vindfeldt udtalt til Dagbladet Politiken.
Ifølge Frederiksberg Kommune er der tale om ulovlig udlejning, da LifeX selv opkræver husleje, finder og udskifter lejere, dækker tab ved tomme værelser samt står for rengøring og drift. Det viser samlet set, at LifeX reelt fungerer som udlejer af enkeltværelser – uden den nødvendige tilladelse, anfører kommunen.
Professor i lejeret ved Aarhus Universitet, Hans Henrik Edlund, vurderer, at der er tale om klubværelser og kalder i Politiken LifeX-modellen ”en klar omgåelse af loven”. Den vurdering er LLO enig i.
Sagen om LifeX har fået politikere til at fremlægge et lovforslag med fem tiltag, der skal bremse LifeX-modellen.
LifeX er desuden til stede i storbyer i Tyskland, Frankrig, Norge og omtaler deres værelsesudlejning som coliving - moderne bofællesskaber - og deres lejere som "medlemmer".
"Vi har 1000 medlemmer fra mere end 50 forskellige nationaliteter i 7 større europæiske byer", skriver firmaet på sin hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Claus HøjteDirektørLejernes LO Hovedstaden
Direktør i LLO Hovedstaden
Anders SvendsenChefjurist i LLO
Tlf:33 86 09 21asv@llo.dkBilleder





Links
OM LLO
LLO blev stiftet i 1917 og er Danmarks største og stærkeste lejerorganisation med mere end 50.000 husstande som medlemmer.
LLO kæmper for rimelige huslejer, ordentlige boligforhold og stærke lejerettigheder.
LLO sikrer lejerne rådgivning, juridisk hjælp, gratis webinarer, adgang til kurser og et stærkt fællesskab.
LLO udgiver medlemsbladet Vi Lejere fire gange årligt i et oplag på 64.000 blade.

Følg pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Tusinder af lejere bliver sat ud af boligen hvert år21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år mister 2.200 lejere deres bolig ved en udsættelse. Eksperter frygter flere udsættelser i år. På 20 år har kun 14 udlejere fået frakendt retten til at udleje. LLO ønsker en autorisationsordning for udlejere og administratorer. Det bakkes op af flere partier.
Ny rapport: Boligkrise rammer lejere globalt7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport tegner et dystert billede af det globale lejeboligmarked i 2026. Den internationale lejerbevægelse og den europæiske fagbevægelse sender opråb til politikerne. Huslejen overstiger lønnen i mange lande.
EU-kommissær Dan Jørgensen og IUT-præsident mødes om boligkrisen i EU27.4.2026 13:48:22 CEST | Pressemeddelelse
Den danske EU-kommissær Dan Jørgensen mødes med IUT-præsident Marie Linder og Malmøs borgmester om den globale boligkrise forud for IUT’s verdenskonference, der markerer 100 års arbejde for lejeres rettigheder. Invitation til digitalt pressemøde med Dan Jørgensen og IUT den 7. maj.
Flertal: Stop tvangsmoderniseringer i lejeboliger – giv lejere vetoret24.3.2026 07:22:18 CET | Pressemeddelelse
Hele syv partier vil stoppe unødvendige moderniseringer, der presser lejen op og lejere ud. Det viser en rundspørge fra LLO. Giv lejerne lov til at sige nej til unødvendig og hyppig udskiftning af bad og køkken, der presser huslejen op, og tvinger lejere til at fraflytte.
Topstyring undertrykker beboere i almene boliger23.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboernes indflydelse og trivsel undergraves i flere almene boligselskaber af hård topstyring. Et flertal af partierne i Folketinget svarer i en ny valgundersøgelse, at de ønsker at give beboerne ret til at søge bistand i tvister med deres boligselskab. LLO sætter fokus på problemerne og folketingspartiernes løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum