Tænk på fremtiden fremfor at skuffe danskerne
28.1.2026 10:21:01 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til aftalen om fødevaremomsen.

Økologisk Landsforenings administrerende direktør Rasmus Prehn siger om aftalen:
”Regeringen og Folketingets partier har nu en enestående chance for at gøre det rigtige for fremtiden. Ud over at sikre billigere fødevarer, kan vi nemlig også fremme adgangen til sunde og bæredygtige fødevarer ved at fjerne momsen på økologi. Det vil være en af de bedste og billigste måder at sikre rent vand og bedre dyrevelfærd på - samtidigt med, at det gør det muligt for langt flere danskere at købe sundt, pesticidfrit og tage hensyn til dyrevelfærden.”
”At sænke momsen generelt vil være en afsindig dyr måde at skuffe utroligt mange danskere på. Det vil stort set ikke kunne mærkes af forbrugerne. At sænke momsen på frugt og grønt kan risikere at betyde flere sprøjtemidler, da konventionel frugt og grønt er et af de områder, hvor der bruges flest syntetiske sprøjtemidler. Derfor er det kloge, det fremtidsrettede og bæredygtige valg at fjerne momsen på økologi.”
”Som det er i dag, har staten en merindtægt på økologiske fødevarer på 700 millioner kroner, fordi økologiske varer er dyrere end konventionelle. Det er en slags strafporto på økologien - alene fordi det koster at gøre noget ekstra for drikkevand, biodiversitet, vandmiljø og dyrevelfærd. Vi mener, det er helt urimeligt. Nu er der en unik mulighed for at korrigere for den fejl.”
”Økologisk Landsforening mener, at alle, også de familier der har en presset økonomi, skal have mulighed for at vælge mad uden rester af sprøjtegifte og tage del i den grønne omstilling. Det kan vi komme i møde ved at sænke momsen på økologi. Det nemme valg skal være de produkter, der belaster mindst. Sænk momsen på økologi.”
Kontakter
Simon Møbjerg SørensenPressemedarbejder
Tlf:2542 9310sms@okologi.dkRasmus PrehnAdministrerende direktør
Tlf:2542 9316rpr@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Smil og glæde på Madens Folkemøde: Rikke Grønning vinder Økoprisen22.5.2026 14:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Økoprisen 2026 er netop blevet uddelt på Madens Folkemøde. Prisen går til Rikke Grønning, der er konsulent og partner i Grønning & Kjærgaard og ejer af Good Food To Go i Klitmøller.
Økologisk Landsforening udvider bestyrelse med direktør i Dyrenes Beskyttelse6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis træder ind i Økologisk Landsforenings bestyrelse. Hun og forperson Michael Kjerkegaard ser frem til samarbejdet.
Tre nominerede kæmper om Økoprisen 202614.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu sætter Økologisk Landsforening navn på de tre nominerede til Økoprisen 2026, der uddeles den 22. maj på Madens Folkemøde.
Alle køer skal have adgang til græs og åben himmel12.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens danskerne fejrer Økodag sammen med de økologiske køer, må mange andre køer blive inde i stalden. Det vil Økologisk Landsforening have lavet om med en lov, der sikrer alle køer adgang til græs og åben himmel.
Michael Kjerkegaard fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening6.3.2026 16:28:14 CET | Pressemeddelelse
For kort tid siden blev Michael Kjerkegaard genvalgt som forperson for Økologisk Landsforening. Det skete på foreningens generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum