DMI varsler snestorm: Alm. Brand opfordrer til ekstra forsigtighed
25.1.2026 12:32:50 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
DMI har søndag varslet snestorm fra mandag morgen i de sydlige og østlige dele af landet – herunder Hovedstaden. Det kraftige snevejr kan føre til meget glatte veje, ringe sigtbarhed og vanskelige kørselsforhold. Derfor opfordrer forsikringsselskabet Alm. Brand danskerne til at udvise ekstra forsigtighed, hvis de skal ud i trafikken.

Ifølge Alm. Brand er det typisk glat føre, der fører til uheld i vintervejret. Biler skrider af vejen, sammenstød bagfra forekommer hyppigere, og der sker flere personskader, når forholdene bliver uforudsigelige.
Christian Johansen, direktør for Motor i Alm. Brand, understreger, at der er helt enkle råd, som kan gøre en stor forskel.
”Hvis du har mulighed for det, så bliv hjemme. Hvis snevejret giver glatte veje mandag morgen, kan det være en rigtig god idé at arbejde hjemmefra eller vente med at tage afsted. Det vigtigste er, at du ikke føler dig presset til at køre under farlige forhold,” siger han.
Hvis det ikke er muligt at blive hjemme, anbefaler Alm. Brand, at man forbereder sig grundigt, inden man kører ud eller inden man kører hjem fra arbejde.
”Sørg for at have en skovl og et tæppe i bilen, og tjek, at din mobiltelefon er fuldt opladet. Hvis du skulle komme i problemer, er det afgørende både at kunne holde varmen og tilkalde hjælp, siger Christian Johansen.
Sne og glatte veje kan samtidig betyde længere ventetid på vejhjælp.
”Selvom alle mandskaber er på arbejde, kan der opstå ventetid, hvis mange bilister får brug for hjælp på samme tid. Derfor er det en god idé også at have lidt mad og drikke med i bilen, hvis du skulle blive fanget i sneen,” siger Christian Johansen.
Gode råd:
- Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.
- Sørg for at have mad og drikke med i bilen
- Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon
- Medbring varmt tøj, sko og handsker
- Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast
- Medbring startkabler, værktøj, stik
- Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen
- Hav nummeret på Vejhjælp
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
17-årige bilister sigtet næsten 2.400 gange på knap et år: For høj fart fylder halvdelen af sigtelserne25.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden de nye regler trådte i kraft 1. juli 2025, hvor 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager i dagtimerne, er der rejst 2.397 sigtelser mod unge bilister. Mere end halvdelen af sagerne handler om for høj fart. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Rigspolitiet.
Forsikringsselskab advarer: Voldsom vejrcocktail rammer store dele af landet19.6.2026 10:13:58 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret har netop udsendt varsel om skybrud og torden i store dele af landet natten til lørdag og lørdag morgen. Derfor opfordrer Alm. Brand til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet for at undgå skader.
Hver femte bilist har været i en farlig situation med en motorcykel7.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren nærmer sig, og det betyder også, at motorcyklerne bliver luftet flittigt ude i trafikken. En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at hver femte bilist har været involveret i en farlig situation med en motorcykel.
Brændstofmangel kan ramme danskernes sommerferie: Sådan bør du forberede dig24.5.2026 10:06:47 CEST | Pressemeddelelse
Flere flyselskaber har allerede aflyst flyvninger, og den urolige situation i Mellemøsten kan få betydning for danskernes rejseplaner denne sommer. Hos forsikringsselskabet Alm. Brand peger man på, at det især er risikoen for brændstofmangel, der kan føre til forsinkelser, ændrede ruter og i værste fald aflysninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum