For højt strømniveau bag strømafbrydelse på Bornholm
22.1.2026 15:28:20 CET | TREFOR | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst har yderligere undersøgt årsagen til den knap 4 timer lange strømafbrydelse på hele Bornholm onsdag. Fejl i et system, der ellers skulle begrænse strømniveauet på øen, resulterede i et alt for højt niveau af strøm.

Da søkablet mellem Sverige og Bornholm kl. 10.16 onsdag den 21. januar udkoblede, skete det som følge af for høj strøm.
Normalt har TREFOR El-net Øst, der driver elnettet på Bornholm, et system, der begrænser strømmen på øen og sikrer, at den holdes på et acceptabelt niveau.
”Desværre var der onsdag formiddag fejl i forbindelse med systemet, der begrænser strømniveauet på Bornholm. Og samtidig slog den ekstra backup-sikring, vi har på systemet, ikke til. Vi undersøger stadig årsagen til, hvorfor heller ikke backup-systemet slog til,” siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net Øst.
Det ekstraordinært høje strømniveau medførte, at Energinets søkabel blev overbelastet og udkoblede, så forsyningen til hele Bornholm blev afbrudt. Der var ikke tale om en fejl på søkablet, men tekniske fejl hos TREFOR El-net Øst.
Worst-case
Da strømmen gik onsdag formiddag, sendte TREFOR El-net Øst SMS’er til de knap 30.000 berørte elforbrugere med besked om, at de først skulle regne med strøm i stikkontakterne ud på aftenen. Så lang tid gik der dog ikke, inden bornholmerne igen havde strøm.
”Vi melder i første omgang ud, at vi forventer at have genforsynet forbrugerne kl. 21. Det gør vi som et worst-case-scenario, der bygger på vores erfaring med, hvor lang tid det tager at genetablere forsyningen på hele øen, når nødforsyningen er trådt i kraft. Vi ender med at genforsyne langt hurtigere, da søkablet igen blev strømsat, og vi derfor ikke var afhængige af nødforsyningen,” forklarer Per Sørensen.
Klokken var omkring 12.30, da de første forbrugere fik strømmen retur. Klokken 14 var strømmen genetableret hos alle på Bornholm.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Elforsyningsdirektør Per Sørensen på telefon 2835 7346
Pressechef Ann Warren på telefon 5115 2555
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
TREFOR ændrer nettarif for at tage tempoet af stigende ladespids29.10.2026 08:08:22 CET | Pressemeddelelse
Elbilsejere i Trekantområdet er gode til at lade deres biler om natten. På seks år er elforbruget i timerne lige efter midnat steget markant og udgør en stigende andel af døgnets samlede elforbrug. For at tage tempoet ud af udviklingen ændrer TREFOR El-net nettariffen i tidsrummet mellem klokken 00 og 03.
TREFOR vil betale kunder for at levere fleksibilitet som alternativ til udbygning28.10.2026 09:50:51 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net har fået grønt lys til at afprøve, om kunder og markedsaktører mod betaling kan hjælpe med at løse kapacitetsproblemerne i elnettet. Projektet skal undersøge, om fleksibilitet hos kunder er et hurtigere og billigere alternativ til udbygning af elnettet.
Følg med hvert kvarter: Nu kan elmålere på Bornholm aflæses fire gange i timen12.10.2026 08:29:10 CEST | Pressemeddelelse
De cirka 29.000 elmålere på Bornholm sender nu data for forbruget hvert kvarter. Det giver kunder hos TREFOR El-net Øst mulighed for at følge endnu mere detaljeret med i deres elforbrug. Du kan følge forbruget via eloverblik.dk, og vil du afregnes med en ny pris hvert kvarter, skal du have en særlig elaftale hos din elleverandør.
TREFOR El-net Øst tilpasser nettarif ad to omgange30.9.2026 09:44:34 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober skifter nettariffen for private og mindre erhverv på Bornholm som sædvanligt til den højere vintertakst. TREFOR El-net Øst forudser stigende udgifter til el hen over vinteren og tilpasser derfor tariffen igen den 1. december, men som forbruger er der stadig penge at spare ved at flytte sit elforbrug til de billigste timer på døgnet.
TREFOR El-net Øst renoverer højspændingsledning på Bornholm4.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst gennemfører den kommende uge et presserende vedligeholdelsesarbejde af en højspændingsledning på en strækning fra Østerlars til Olsker. Arbejdet påvirker ikke elforsyningen på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum