Salget er godkendt: EWII siger farvel til 20-årigt fiberprojekt
29.1.2026 16:10:03 CET | EWII A/S | Pressemeddelelse
EWII Koncernens salg af fibernettet i Trekantområdet kan nu gennemføres med myndighedernes godkendelse. Dermed siger energikoncernen farvel til et kæmpe infrastrukturprojekt og knap 50 medarbejdere. Salget giver EWII mulighed for at investere yderligere i klimavenlig energi og grøn omstilling.

Det er salget af de fysiske fibernet-kabler, der er gravet ned i veje og fortove, som nu er godkendt af konkurrencemyndighederne og kan gennemføres. Fra den 2. februar er kablerne i Trekantområdet en del af Sinals fibernet.
”Det er en helt særlig milepæl i EWII. Vi har brugt knap 20 år på at udrulle fibernettet i hele vores forsyningsområde, så det er et kæmpe infrastrukturprojekt, som vi afslutter. Samtidig siger vi farvel til de knap 50 gode kolleger, som nu skal passe på fibernettet i en ny organisation. Det er kolleger, der har været med til at fuldføre vores vision om at styrke Trekantområdet med digital infrastruktur, hvilket vi alle er utroligt stolte af,” siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.
Konkurrencerådet har godkendt, at Sinal overtager EWIIs fibernet. En godkendelse, der i første omgang var betinget af, at Norlys-koncernen, der ejer Sinal, skulle stoppe samarbejdet med en række antenneforeninger. Den betingelse har Norlys nu opfyldt, og dermed kan handlen gennemføres den 2. februar.
Mange internetbrugere i Trekantområdet vil slet ikke mærke, at EWII har solgt de fysiske fiberkabler i jorden. Salget ændrer ikke, hvor den enkelte har sit internetabonnement.
EWII udbyder fortsat internetabonnementer på fibernet i Trekantområdet, ligesom koncernen udbyder internetabonnementer via fiber og TV-antennestik (coax) i hele landet. Energikoncernen er også landsdækkende med elaftaler og ladebokse til elbiler.
Med pengene fra den rekordstore handel med fibernettet får EWII nu mulighed for at rette blikket mod nye tiltag og mål i forhold til energi, klima og grøn omstilling.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Lars Bonderup Bjørn, administrerede direktør i EWII Koncernen, på telefon 2323 7118
Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskaber leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII lancerer ladeløsninger til den elbilstype du er21.5.2026 08:43:46 CEST | Pressemeddelelse
Elbilister er vidt forskellige, og når de bliver spist af med én samlet løsning, betaler mange for meget for strøm og opladning. Energikoncernen EWII lancerer en serie nye fleksible ladeløsninger til elbilister. Her kan du finde et ladeprodukt, der passer til dig og dit ladebehov.
EWII fejrer åbning af lynladestation i Kolding22.4.2026 09:19:53 CEST | Pressemeddelelse
Med cirkelformet design, 400 kW-ladere og en placering tæt på indfaldsvej er EWIIs nye ladestation både opsigtsvækkende og lettilgængelig for elbilister, der har behov for lynhurtig opladning. Den 29. april fejrer EWII åbningen af ladestationen med tilbud på opladning.
Et år og samfund i slowmotion påvirker EWIIs regnskab8.4.2026 12:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Forventningerne til 2025 blev ikke indfriet hos energikoncernen EWII, hvor årets resultat er påvirket negativt af en langsommelig godkendelse af salget af fibernettet, og af en hensættelse på lange solkontrakter. Samtidig bød året på succes i ladeforretningen og et øget antal elkunder.
Omfattende ledningsarbejde i Kolding bymidte8.4.2026 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. april og ca. 13 uger frem udskifter EWII varme- og vandledninger, der skulle være erstattet inden for en kortere årrække, i Markdanersgade, Adelgade og en kort strækning på Blæsbjerggade og Låsbygade i Kolding.
EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding1.4.2026 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum