”Bekræft, at du ikke er en robot” – og luk hackeren ind
22.1.2026 07:32:00 CET | TDC Erhverv | Pressemeddelelse
Velkendte pop-up-beskeder og digitale sikkerhedstjek, som medarbejdere kan møde på hjemmesider, misbruges i stigende grad som indgang til cyberangreb mod danske virksomheder. Det viser TDC Erhvervs seneste Sikkerhedsrapport, der samler indsigterne fra cybertruslerne i 2025 og peger på de tendenser, der vil præge 2026.

TDC Erhverv, der sidder med ansvaret for den digitale trafik for over halvdelen af Danmarks virksomheder, har udgivet deres Sikkerhedsrapport for 2025.
Rapporten viser, at cybertrusler i året, der er gået, ikke kun var omfattende, men også mere kompleks og sværere at opdage. Skjulte og adfærdsbaserede angreb er blevet en større del af det aktuelle trusselsbillede.
En tydelig tendens i 2025 har været angreb, der udnytter menneskelig adfærd frem for tekniske sårbarheder. Særligt såkaldte ClickFix-angreb har været udbredt. Her præsenteres brugeren for velkendte pop-upper, fejlmeddelelser eller opdateringer – eksempelvis beskeden “Bekræft, at du ikke er en robot” – som får medarbejdere til selv at udføre den handling, der kompromitterer systemet.
“2025 har vist, at cybertruslen ikke kun er blevet større, men markant mere kompleks. Vi har set flere angreb, der bevidst er designet til at ligne helt normal adfærd, og som derfor kan være svære at opdage, før skaden er sket. Det betyder, at virksomheder i stigende grad skal kunne identificere det, der ikke larmer, og arbejde mere systematisk med både adfærd, overvågning og beredskab,” siger Claus Westergaard Kraft, Direktør for Cybersikkerhed hos TDC Erhverv og medlem af regeringens cybersikkerhedsråd.
Det særlige ved ClickFix-angreb er, at de ofte starter på hjemmesider, der fremstår legitime –enten som kompromitterede sider eller som overbevisende kopier af kendte og troværdige sites og programmer. Når brugeren selv udfører handlinger, der ligner almindelig fejlfinding eller opdatering, fremstår aktiviteten legitim og bliver derfor sjældent opdaget af traditionelle sikkerhedsløsninger.
Sørg for den menneskelig firewall
Rapporten peger på, at Click-Fix angreb udnytter tillid, tidspres og vaner i en digital hverdag, hvor mange er vant til at følge trin-for-trin-instruktioner uden at stille spørgsmål, når de besøger hjemmesider.
“Den menneskelige firewall er helt afgørende. Medarbejdere, der tør stoppe op og være skeptiske, når noget ikke føles rigtigt, kan i praksis forhindre langt de fleste angreb,” understreger Claus, der i rapporten uddyber hvilke sikkerhedsforanstaltninger, som bør understøtte den menneskelige firewall.
Sikkerhedsrapporten konkluderer, at et mere komplekst og konstant foranderligt trusselsbillede stiller større krav til både opmærksomhed, samarbejde og videndeling. Når angreb udvikler sig hurtigt og på tværs af aktører, bliver det afgørende at dele erfaringer for at styrke det samlede cyberforsvar i 2026.
Dyk ned i DDoS-angreb, cyberspionage og meget mere
I TDC Erhverv Sikkerhedsrapport 2025 kan man læse mere om blandt andet DDoS-angrebsbølger, der ramte i slutningen af året, stigende tendens til cyberspionage og de syv mest markante trusler, der har vist sig i internettrafikken blandt TDC Erhvervs kunder i løbet af året.
Download og læs hele rapporten her

Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef, TDC Erhverv
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkDenis KosticPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44dkos@nuuday.dkBilleder
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
TDC Erhverv styrker virksomheders og myndigheders beredskab med europæisk satellitkommunikation22.10.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat, en af verdens førende satellitoperatører, og skal styrke robustheden og holde kritisk kommunikation i gang, hvis fiber- og mobilnet svigter.
Ny sikkerhedsrapport: Medarbejdernes jagt på AI-værktøjer åbner nye døre for cyberkriminelle7.10.2026 09:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på AI-værktøjer bliver i stigende grad udnyttet af cyberkriminelle. Samtidig kan kompromitterede virksomheder blive brugt som digital mellemstation for nye angreb. Det viser seneste Sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
Hver anden danske virksomhed prioriterer ikke AI-træning af medarbejdere3.9.2026 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
AI står højt på dagsordenen, men udvikling af medarbejdernes AI-kompetencer gør ikke. Halvdelen af danske virksomheder prioriterer ikke AI-træning, på trods af at manglende kompetencer peges på som en af de væsentligste barrierer for digital transformation. Det viser seneste rapport om fremtidens arbejdsplads fra TDC Erhverv.
Hele rigsfællesskabet går sammen om at styrke cyberberedskabet1.9.2026 09:21:10 CEST | Pressemeddelelse
Grønland og Færøerne deltager for første gang i den årlige, nationale beredskabsøvelse Hele Danmark Øver. Dermed samles hele rigsfællesskabet om at styrke den digitale modstandskraft i en tid med stigende geopoliske spændinger og komplekse sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Cyber Security Festival 2026: Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
18. og 19. november samler Cyber Security Festival mere end 1.800 deltagere i København. Over 80 talere fra blandt andre Nordea, Finanstilsynet, TDC Erhverv, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, University of Greenland og Systematic deler erfaringer med cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, digital suverænitet og beredskab. Se programmet her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




