Populært hotel går i krig mod solstole-mafiaen
16.1.2026 09:00:00 CET | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
På et af TUIs mest populære hoteller på Cypern har gæsterne ikke længere grund til at stresse over, hvilken solstol de skal ligge i.

TUI Blue Village Nausicaa Beach på Cypern er et af TUIs mest populære hoteller blandt danske gæster, og her har de været godt trætte af en af solferiens mest omdiskuterede morgenrutiner: kapringen af de helt rigtige solstole til hele familien.
Alt for mange tidlige morgener er de ansatte mødt ind til en kø af gæster, som hver især står klar til sprint og iklædt bunkevis af håndklæder, mens de venter på, at rengøringsfolkene åbner op for pool-området. Derfor har hotellet siden sidste sommer taget en ny metode i brug.
”Vi griner jo lidt af det, fordi det på mange måder er åndssvagt, men sagen er den, at det kan være en reel stressfaktor for mange gæster,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
”Der er intet galt i at smide sit håndklæde på en solstol, hvis det er fordi, man skal bruge den med det samme. Det er der bare ikke mange, der skal kl. 6 om morgenen, inden solen for alvor er stået op,” tilføjer han.
Ikke mere først til mølle-princip
På flere hoteller i blandt andet Thailand, går ansatte rundt i de tidlige morgentimer for at fjerne de håndklæder, gæster har været tidligt oppe og reservere solstole eller strandpladser med, selvom de først skal bruge pladserne senere på dagen. Håndklæderne bliver lagt i en bunke, så gæsterne kan finde dem igen.
På TUI Blue Village Nausicaa Beach har de taget en anden tilgang i brug. Her tildeler de nemlig solstole til deres gæster ved ankomst. Hvis børnefamilier ønsker det, prioriteres solstole ved børneområderne til dem. Hvis gæster er utilfredse med de solstole, de har fået tildelt, kan de bede om at få en ny.
Positive tilbagemeldinger
Det simple tiltag har hen over sommeren fået så gode tilbagemeldinger, at hotellet fortsætter med deres nye solstolesystem.
”Gæsterne er mildest talt vilde med det og det afspejler sig tydeligt i tilbagemeldingerne. Specielt vores nordiske gæster nyder det, fordi det ikke længere er noget, de behøver forholde sig til. På en god ferie er alle stressfaktorer elimineret, og det her kan være en af dem. Nu skal vi se på, om det giver mening at indføre på andre af vores mest populære hoteller,” siger Mikkel Hansen.
Mere end 2.000 anmeldelser giver All Inclusive-hotellet TUI Blue Village Nausicaa Beach 9 ud af 10 i karakter, hvilket placerer dem i den øverste del af ligaen over TUIs mest populære hoteller. Hotellet er centralt placeret på en odde i Fig Tree Bay på Cypern, og tilbyder aktiviteter for alle aldre, herunder padelbane, svømmeskole og poolområde med havudsigt.


Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkOm TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Danskernes rejselyst stiger op til sommeren16.6.2026 08:40:50 CEST | Pressemeddelelse
Ny nordisk undersøgelse: 55 procent af danskerne planlægger en ferie uden for Norden – flere end sidste år. Men mange venter med at booke.
Stadig flere vælger hotel med bæredygtighedscertificering9.6.2026 12:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af TUI-gæster på bæredygtighedscertificerede hoteller er steget med over 40 procent på to år.
Her er Italiens 60 mest populære småbyer1.6.2026 16:39:05 CEST | Pressemeddelelse
Mens Rom og Venedig stadig topper de klassiske rejselister, viser søgedata, at danskere og resten af Europa i stigende grad jagter Italiens charmerende småbyer.
TUI lancerer kulinarisk hotelkollektion til madglade rejsende22.5.2026 08:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Dine & Discover-kollektion samler seks premium-hoteller, hvor maden er en hovedingrediens i ferien.
TUI lancerer globalt loyalitetsprogram med pilot i Danmark19.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TUI Smiles Rewards Club giver danske kunder adgang til medlemsfordele, eksklusive tilbud og belønninger på tværs af fly, hoteller, pakkerejser, krydstogter og oplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum