Taulov Dry Port har fået godkendt næste udviklingsskridt
13.1.2026 11:00:00 CET | ADP A/S | Pressemeddelelse
Efter fuld udlejning af 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter tager Taulov Dry Port nu næste skridt i udviklingen: Et nyt generisk byggeri på 32.000 kvadratmeter samt etableringen af et samlet servicecenter for tung transport.

Taulov Dry Port har på få år markeret sig som et af Danmarks mest attraktive logistikknudepunkter. Med fuld udlejning i alle eksisterende bygninger har bestyrelsen givet grønt lys til næste fase i udviklingen.
– Som bestyrelse ser vi med stor tilfredshed på den udvikling, Taulov Dry Port har gennemgået. At alle eksisterende faciliteter nu er fuldt udlejet bekræfter styrken i vores strategi og den tydelige efterspørgsel i markedet. Derfor har bestyrelsen givet grønt lys til næste skridt i udviklingen, så vi kan fastholde momentum, fortsætte innovationen og sikre den gode, fleksible service, som vores kunder anerkender os for, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand, Taulov Dry Port.
Første spadestik til nyt lagerbyggeri
Siden 2019 og frem til starten af 2025 har Taulov Dry Port opført tre generiske byggerier på i alt 220.000 kvadratmeter med de bedste bæredygtige certificeringer inden for erhvervsbyggeri. Bygningerne er generiske, og med enkelte kundetilpasninger kan de leve op til en lang række forskellige kunder med forskellige behov og ønsker til lagerløsninger, hvilket er tilfældet i dag.
Nu skal den sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter tages i brug. Parallelt med Tibnor-bygningen og over for Taulov Dry Ports bygning til Mærsk skal der nu opføres yderligere 32.000 kvadratmeter, fordelt på otte haller á 4000 kvadratmeter. Allerede nu er der flere kunder, som efterspørger plads i den kommende bygning, Generisk 4.
– Før vi sætter gang i den næste store fase i Hertugens Kvarter, sørger vi for at udnytte de sidste kvadratmeter i Prinsessens Kvarter. Efterspørgslen er så stor, at vi udnytter hver eneste kvadratmeter, så vi kan tilbyde vores kunder fleksible løsninger, og det lykkes vi med, og derfor skal vi have flere varer på hylderne, siger Jesper Gemmer CEO i Taulov Dry Port.
Nyt servicecenter for tung transport
Som en del af den kommende udviklingsfase etablerer Taulov Dry Port et samlet servicecenter for den tunge transport. Målet er at understøtte den grønne omstilling med ladestationer, men også for at samle alle servicefunktioner ét sted og dermed tilbyde en effektiv one stop service til kunder og chauffører.
Dermed bliver det muligt at håndtere både vedligeholdelse, opladning og tekniske eftersyn på samme lokation.
– Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores kunder og deres chauffører. Med servicecenteret kan vi tilbyde en samlet løsning, der gør hverdagen lettere og mere effektiv, siger Jesper Gemmer.
Første spadestik til servicecenteret forventes i løbet af første kvartal af 2026, og det står klar til ibrugtagning ved udgangen af 2026.
Taulov Dry Port i tal:
Foruden de generiske byggerier har Taulov Dry Port opført domicilbyggerier for blandt andre DLG, Mærsk og Otto Schachner, så der i alt er opført 300.000 kvadratmeter. Med Generisk 4 kommer der yderligere 32.000 kvadratmeter, inden man går i gang med Hertugens Kvarter, hvor der kan bygges yderligere 220.000 kvadratmeter, som forventes at igangsættes i slutningen af 2026.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPublic Affairs- og KommunikationschefADP A/S
Tlf:29692088mba@adp-as.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra ADP A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADP A/S
EY-analyse: ADP understøtter mere end 14.000 arbejdspladser i Danmark25.9.2026 10:17:14 CEST | Pressemeddelelse
Aktiviteterne i ADP’s havne og Taulov Dry Port understøtter beskæftigelsen langt udover kajkanten og kommunegrænserne. Ifølge en analyse fra EY kan udviklingen på havnene i Fredericia, Nyborg, Hanstholm, Taulov Dry Port og Fyn Dry Port skabe grundlag for yderligere 5.000 årsværk frem mod 2035.
ADP fortsætter udviklingen og lukker første halvår af 2026 med vækst i omsætning og indtjening11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ADP har fastholdt det positive momentum fra det første kvartal i 2026, og regnskabet for halvåret viser igen høj aktivitet på tværs af havnene i Fredericia, Nyborg og Hanstholm samt Taulov Dry Port.
Opstarten af en ny Dry Port på Vestfyn er sat i gang9.9.2026 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port, med over 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter, har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart: Fyn Dry Port.
Rekordmåned: Over en million tons gods – for første gang siden 201416.6.2026 08:39:22 CEST | Pressemeddelelse
ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau.
Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne30.5.2026 13:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede borgere fra Nyborg og omegn besøgte i dag, lørdag 30. maj, Nyborg Havn, hvor et Åben Havn-arrangement bød på aktiviteter for hele familien samt information om den igangværende proces for udvidelse af havnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

