Alm. Brand advarer husejere mod farlig vejrcocktail i den kommende uge
12.1.2026 11:40:45 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Kombinationen af store snemængder, kraftig blæst og stigende temperaturer kan blive en dyr omgang for husejere, der ikke får tjekket deres bolig fra kælder til kvist.

Januar har indtil videre været præget af sne og frost, men i den kommende uge ventes frosten at blive afløst af plusgrader i dagtimerne. Det øger risikoen for vandskader markant. En tendens, som forsikringsselskabet Alm. Brand allerede genkender.
”Plusgrader og store snemængder er en farlig cocktail for boligejerne. Når sneen begynder at smelte, stiger risikoen for vandskader, fordi smeltevandet kan trænge ind og forårsage skader i boligen,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand, og fortsætter:
”Det er overraskende, hvor lidt fygesne der f.eks. skal til for at give vandskader. Efter nogle blæsende dage i weekenden bør man derfor være ekstra opmærksom, da sne kan være fyget ind på loftet eller trængt ind gennem selv små sprækker.”
De seneste nætters frost øger samtidig risikoen for sprængte rør. Jan Graversgaard understreger, at skaderne ofte viser sig, når man tænder for vandet igen.
For at forebygge skader anbefaler Alm. Brand, at udsatte rør frostsikres eller tømmes helt for vand. Er skaden allerede sket, bør man hurtigst muligt kontakte en fagmand for at begrænse omfanget af en eventuel vandskade.
Det varmere vejr kan også skabe farlige forhold på vejene. Når sneen smelter, mens jorden fortsat er frostkold, opstår der isslag mange steder i landet.
”Det kan give ekstremt glatte veje og fortove, og derfor opfordrer vi til ekstra forsigtighed, når man bevæger sig ud i trafikken i de kommende dage,” siger Jan Graversgaard.
Alm. Brands gode råd til husejere:
- Tjek loftet: Undersøg om der er fyget sne ind under taget eller gennem ventilationsåbninger. Fjern det med det samme.
- Fjern sne fra facaden: Fjern sne, der ligger op ad husmuren, så smeltevandet ikke trænger ind i fundamentet eller gennem døre og vinduer.
- Rens tagrender og afløb: Sørg for at smeltevand og regn kan løbe frit væk, så det ikke hobes op omkring huset.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Sæson for skybrud: Op mod 3 ud af 4 skader kan undgås med simple tiltag20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det sommerlige vejr nærmer sig, og det betyder også, at vi går ind i skybrudssæsonen. På trods af det viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand, at over halvdelen af danskerne ikke har lavet forebyggende tiltag, samt hver femte ikke ved, hvordan de kan forebygge skader på boligen.
Hver femte dansker har kørt med vinterdæk om sommeren12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beholder du vinterdækkene på for længe, får din bil en dårligere bremseevne, et højere brændstofforbrug og en større miljøbelastning. Alligevel viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand, at hver femte dansker har kørt med vinterdæk i forsommeren og sommeren.
Alm. Brand advarer: Ukrudtsbrændere kan føre til milliondyre skader30.4.2026 11:06:10 CEST | Pressemeddelelse
De tørre sommerforhold får forsikringsselskabet Alm. Brand til at opfordre til forsigtighed ved brug af ukrudtsbrændere, når vejrudsigten lover høje temperaturer resten af ugen.
Over halvdelen af danskerne har kørt et dyr ned30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6 ud af 10 danskere har kørt et dyr ned – og maj er højsæson for påkørslerne. Få styr på forholdsreglerne og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
Unikt branchetiltag kan reducere risikoen for skader markant i landbruget14.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske landmænd kvitterer positivt for et gratis forebyggelsestilbud fra forsikringsselskabet Alm. Brand. Mere end 70 landbrug har allerede fået et såkaldt Forebyggelsestjek, og erfaringerne peger allerede nu på, at selv enkle tiltag kan reducere risikoen for skader markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum