Politiske tiltag mod svindel på private botilbud er gode – men det er ikke nok
9.1.2026 12:42:16 CET | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse
Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre præsenteret en politisk aftale, som skal forhindre snyd og svigt på private botilbud. Der er gode tiltag i udspillet, men det er desværre ikke nok til at stoppe svindlen, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har fredag morgen fremlagt en politisk aftale om bekæmpelse af snyd og svigt på private botilbud.
Med aftalen vil man blandt andet sætte en stopper for kommuners mulighed for at akutanbringe borgere i ikke-godkendte tilbud.
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, er tilfreds med tiltagene i aftalen, som han mener er gode og nødvendige. Men han mener samtidig, at det ikke er nok til at stoppe den omfattende svindel, som foregår på området.
"Det er gode og dybt nødvendige tiltag, som regeringen og aftalepartierne er blevet enige om. Men det er ikke nok. Når Hvidvasksekretariatet anslår, at der i rigtig mange kommercielle tilbud foregår økonomisk kriminalitet, står vi med et strukturelt problem. Vi skal sikre, at skatteborgernes penge faktisk går til at støtte mennesker med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne – og ikke misbruges. Derfor er det nødvendigt at begrænse muligheden for profit på socialområdet, stille krav til personalets faglighed og uddannelse og sikre, at kommunerne kun benytter private tilbud, hvor der er ordnede forhold for medarbejderne," siger Benny Andersen.
Slut med ikke-godkendte akutpladser
I de senere år har et utal af mediehistorier beskrevet, hvordan bagmænd har oprettet private botilbud og efterfølgende trukket særdeles store overskud ud til sig selv – oftest på bekostning af den faglige kvalitet.
En rapport fra Hvidvasksekretariatet under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) anslog, at 15 procent af de kommercielle, godkendte sociale botilbud har haft fem eller flere underretninger om mistanke om hvidvask, svindel eller bandetilknytning.
Disse tilbud har i perioden fra 2021 til 2024 modtaget offentlige midler for samlet 2,7 milliarder kroner.
"At sociale botilbud havner i samme risikokategori som pizzeriaer og nedrivningsfirmaer, er fuldstændig galt. Der er mange gode initiativer i den politiske aftale. Det er for eksempel rigtigt godt at sætte en stopper for brugen af ikke-godkendte tilbud. Tidligere er der også lavet aftaler med kommunerne om udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet. Det er godt og kan være med til at begrænse den efterspørgsel, som driver kommunerne til at vælge de mest tvivlsomme private tilbud. Vi ser også frem til, at der bliver mulighed for at fastsætte et takstloft på området. Det vil også modvirke muligheden for at trække penge ud. Jeg må dog konstatere, at der desværre fortsat er et stykke vej, hvis vi skal have bugt med svindlen på socialområdet. Det mener jeg, kræver mere markante tiltag," siger Benny Andersen.
Kontakter
Niels SøndergaardPresseansvarlig
Tlf:+45 23691899nis@sl.dkOm Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Ny takstmodel skal følges op af krav til medarbejdernes uddannelse og vilkår7.11.2026 14:25:42 CET | Pressemeddelelse
Det er en god politisk aftale, der i dag er blevet præsenteret om en takstmodel for botilbud på socialområdet. Men for at undgå et ræs mod bunden skal den nye takstmodel følges op af krav til medarbejdernes uddannelse og vilkår, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Socialpædagogerne om finanslovsudspil: Hvor er kvaliteten på socialområdet?9.10.2026 11:48:44 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov tager ikke hånd om socialområdets alvorlige udfordringer og forringer adgangen til seniorpension, lyder det fra Socialpædagogernes formand.
Rammeaftalen er opsagt – men socialområdets udfordringer består23.9.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagogernes formand understreger, at udfordringerne med kvaliteten på socialområdet fortsat er de samme, efter at regeringen har opsagt rammeaftalen for området. Han forventer, at der nu tages politisk ansvar for at sikre kvaliteten af landets socialpædagogiske tilbud. Det kræver blandt andet en rekrutteringsplan.
Socialpædagogernes formand: Loft over profit på private tilbud er et vigtigt skridt for socialområdet14.9.2026 13:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen åbner for et loft over profit på private botilbud. Det er en god og vigtig melding, hvis der skal gøres op med velfærdskriminelle på socialområdet, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Socialpædagogerne lancerer national rekrutteringsplan: Kvaliteten på socialområdets tilbud er under pres13.8.2026 06:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne risikerer ikke at få den faglige støtte, de har brug for, hvis manglen på uddannede socialpædagoger fortsætter. Derfor lancerer Socialpædagogerne nu en samlet rekrutteringsplan med en række konkrete forslag, der skal sikre flere uddannede socialpædagoger og løfte kvaliteten på socialområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum