Billetkontrollører i forsøg med kropskameraer
6.1.2026 07:00:00 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Midttrafik samarbejder med Aalborg Universitet om et forskningsprojekt, der undersøger effekten af kropskameraer blandt billetkontrollører - både i forhold til arbejdsrelateret vold og medarbejdernes tryghedsfølelse. Billetkontrollørerne i Midttrafiks område har båret kropskameraer i perioden 20. september - 31. december 2025.

Selvom det burde være lige så naturligt at betale for sin busbillet som at betale for sin leverpostej i supermarkedet, er det nødvendigt at lave billetkontrol i Midttrafiks busser og letbane. Billetkontrollen skal sikre, at kunderne rejser med en gyldig billet. Har kunderne ikke en billet, risikerer de at få en kontrolafgift. En kontrolafgift, der nogle gange udløser en voldelig hændelse mellem kunde og billetkontrollør.
Billetkontrollører har som andet service- og frontpersonale en forhøjet risiko for at blive udsat for chikane, ydmygelser, trusler og vold sammenlignet med andre faggrupper. Et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet undersøger, om kropskameraer kan reducere risikoen og nedbringe de voldelige hændelser.
Projektet undersøger samtidigt, om kropskameraerne skaber mere tryghed hos billetkontrollørerne.
Michael Stokholm er ansat ved G4S, der udfører billetkontrol for Midttrafik. Han fortæller:
”Det er godt, at vi får afprøvet om kropskameraer har en positiv effekt i forhold til de konflikter, vi desværre møder i vores arbejde. Jeg mener helt sikkert, at det kan nedtrappe en kontrovers med en kunde uden billet, når vi gør opmærksom på, at hændelsen bliver optaget. Derfor er det også mit håb, at forsøget kan medvirke til, at kropskameraer bliver en del af kommende kontrakter”.
Midttrafik er et af tre trafikselskaber, der medvirker i forskningsprojektet. Direktør Lars Berg fortæller:
”Vi er er selvfølgelig interesseret i at finde metoder, der kan forebygge konflikter og skabe en mere tryg hverdag for billetkontrollørerne. Deres arbejde spiller en vigtig rolle i at sikre retfærdighed over for de mange kunder, der betaler for deres rejse hver gang”.
Forskningsprojektet er støttet af Trygfonden. Billetkontrollørerne har båret kropskameraer fra 20. september til 31. december 2025. Næste skridt er evaluering af forsøget.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Midttrafik har billetløsninger til alle21.5.2026 09:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra 29. maj er det slut med at bruge det fysiske Rejsekort i Midttrafiks område. Kunderne kan i stedet bruge Basiskortet, hvis de fortsat ønsker at have en fysisk billet – enten som et personligt eller et anonymt kort. Basiskortet kommer også med en fakturaløsning til september. Indtil da finder Midttrafik alternative billetløsninger til de kunder, der har behov for det.
Eksamensbusserne kører igen19.5.2026 10:36:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 21. maj indsætter Midttrafik ekstra busser på rute 200 på udvalgte dage for at gøre det lettere for studerende at komme til Eksamenshuset i Lisbjerg.
Busændringer i forbindelse med AGF-fejring15.5.2026 11:00:00 CEST | Nyhed
Midttrafik laver ruteændringer på en række busser i Aarhus fra søndag middag til tirsdag morgen, mens aarhusianerne fejrer AGF som danske mestre i herrefodbold.
Nyt mobilitetstilbud med flexbus hvert kvarter er populært29.4.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Flexbus med afgang hvert kvarter fra området ved Skødshoved og Kalø har siden juli 2025 gjort det lettere for borgerne at komme til/ fra Rønde – og videre med bus til Aarhus og Ebeltoft. Bag det nye mobilitetstilbud står Region Midtjylland, Syddjurs Kommune og Midttrafik. Sammen har de udviklet en række tiltag, der med finansiering fra Trafikstyrelsen, skal styrke mobiliteten på Djursland.
Slut med fysisk Rejsekort som gyldig billet28.4.2026 08:44:30 CEST | Pressemeddelelse
28. maj er sidste dag, hvor kunderne kan bruge et fysisk Rejsekort som gyldig billet til rejser med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Kunderne kan i stedet bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum