Oxfam Danmark

Oxfam fordømmer krænkelsen af international lov i Venezuela og frygter alvorlige humanitære konsekvenser

5.1.2026 13:07:13 CET | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse

Del

Udviklingen i Venezuela kan få store konsekvenser for civilbefolkningen, advarer Oxfam, der har en række partnere og ansatte i landet.   

Oxfam fordømmer den amerikanske militære intervention i Venezuela, og anser det som en krænkelse af international lov.

”Demokratiet og menneskerettighederne har i forvejen været under pres i landet, hvor otte millioner mennesker er flygtet, men vi frygter, at situationen nu vil blive endnu værre for civilbefolkningen i Venezuela med eskalerende vold og mere ulighed og fattigdom,” siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.

Regimet i Venezuela har i mange år undermineret demokratiet og gennemført alvorlige menneskerettighedskrænkelser, men en militær intervention er ikke svaret, mener Oxfam.  

”En ulovlig væbnet intervention fra en fremmed magt, hvis erklærede mål omfatter kontrol over landets olie-ressourcer, er aldrig en løsning. Udenlandske militære og økonomiske dagsordener styrker de strukturer, der koncentrerer magt og økonomi i hænderne på få, mens flertallet står over for fattigdom, ulighed og mangel på muligheder,” siger Lars Koch.

”En legitim løsning må skabes af venezuelanerne selv med støtte fra det internationale samfund,” siger han.

Oxfam har gennem mange år arbejdet for demokrati og menneskerettigheder i Venezuela i tæt samarbejde med civilsamfundsorganisationer og ansatte i landet.

Oxfam har ligeledes et omfattende programarbejde i nabolandet Colombia som blandt andet omfatter leveforhold og rettigheder for de op imod 3 millioner venezuelanske flygtninge i Colombia.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Oxfam om ny regering: Godt for klimaet, men ærgerligt med skattelettelser til de rigeste2.6.2026 16:33:59 CEST | Pressemeddelelse

Det er gode nyheder, at Danmark har fået en ny regering, der vil arbejde for klimaet og sikre ro om udviklingsbistanden, siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark: ”I en tid, hvor verden bliver mere ulige og uforudsigelig er det vigtigt, at der kommer ro om udviklingsbistanden, så det ikke skal diskuteres, om Danmark fortsat skal investere i fattigdomsbekæmpelse og udvikling,” siger han. Samtidig er det positivt, at klimaet fylder i det nye regeringsgrundlag. Særligt er det godt, at regeringen lægger op til at privatfly omfattes af passagerafgiften. Så de mest forurenede flyvninger ikke slipper for at betale skat: ”Særligt er det et fremskridt, at der skal fokus på vores forbrugsbaserede klimaftryk, så vi også tager ansvar for CO2-udledninger fra alt det, vi køber i Danmark, men som produceres uden for vores grænser og derfor ikke måles på i dag,” siger Lars Koch. Det er dog ærgerligt, at regeringen lægger op til at lette skatten for nogle af dem, der tjener mest. ”Når man sænke

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye