Erhvervshus Sjælland: Sådan står sjællandske virksomheder stærkere i 2026
2.1.2026 12:00:00 CET | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
2026 byder på mere stabile rammer, men også nye krav til robusthed, omstilling og ledelse for sjællandske virksomheder, peger Erhvervshus Sjælland på.

Dansk økonomi går ind i 2026 med moderat vækst, høj beskæftigelse og fortsat privatforbrug. For sjællandske virksomheder giver det et solidt ståsted til at planlægge, investere og udvikle forretningen.
– 2026 bliver mere forudsigeligt, men ikke problemfrit. Virksomhederne skal navigere i et marked med potentiale, samtidig med at usikkerheden stadig er til stede. Men for de virksomheder, der er klar, er der gode chancer for at rykke sig, siger Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland, der årligt hjælper 2.500 sjællandske virksomheder med vækst og udvikling.
Usikkerhed er blevet en del af hverdagen
Selvom nøgletallene ser fornuftige ud, følger der stadig usikkerhed med ind i 2026. Krigen i Ukraine, et øget cybertrusselsniveau og nye handelspolitiske barrierer betyder, at virksomhederne skal være mere forberedte end tidligere.
– Man kan ikke længere regne med, at det kun er de store virksomheder, der bliver ramt af cyberangreb eller uro i verden, som påvirker handel og leverancer. Det er blevet en del af hverdagen, også for mindre virksomheder, siger Line Fossing Riel.
Det stiller nye krav til virksomhedernes beredskab og til, hvordan man arbejder med risiko i hverdagen.
Bestyrelse kan blive et stærkere greb i 2026
Tal fra Copenhagen Business School viser, at kun omkring hver syvende danske ejerleder har en bestyrelse at sparre med. I den sjællandske geografi er andelen endnu lavere. Her har knap hver ottende virksomhed en bestyrelse, hvilket er den laveste andel på landsplan.
– Det er ikke et udtryk for, at virksomhederne er bagud, men for at der er et stort potentiale for at styrke beslutningskraften med sparring, siger Line Fossing Riel.
CBS peger samtidig på, at mange bestyrelser primært består af interne kræfter, og at der ofte mangler eksterne kompetencer, som kan bidrage med nye perspektiver. Derfor står mange ejerledere stadig alene med beslutninger om f.eks. vækst, investeringer, generationsskifte eller håndtering af øget risiko.
– En bestyrelse handler ikke om at miste kontrol, men om at få sparring og nye perspektiver. Det vil vi virkelig gerne se flere sjællandske virksomheder gøre i 2026, siger hun.
Den grønne omstilling gør comeback i 2026
Efter et par år, hvor mange virksomheder har haft fokus på inflation, energipriser og usikkerhed, forventer Erhvervshus Sjælland, at den grønne dagsorden får ny fart i 2026.
– Omstillingen er måske blevet forsinket, men den er ikke aflyst. Vi ved, at vi skal reducere ressourceforbrug og elektrificere mere af økonomien, og virksomhederne kommer til at mærke det både i krav og konkurrence, siger Line Fossing Riel.
Hun peger på, at de virksomheder, der går forrest, allerede nu styrker deres position.
– De, der er ledende i deres branche, er i gang. Og de vil langsomt, men sikkert udkonkurrere dem, der sætter det på pause for længe.
Et andet tema, der kommer til at præge 2026, er kunstig intelligens.
– Vi går fra at tale om kunstig intelligens til at bruge den i praksis. Det skal omsættes til bedre produkter og services, bedre arbejdsgange og en stærkere bundlinje, siger Line Fossing Riel.
Vækstmotorerne kører videre
Trods usikkerhed er der fortsat stærke vækstmotorer i den sjællandske geografi, blandt andet omkring Kalundborg, Femern-forbindelsen og de kommende industriparker.
– Der er stadig godt gang i hjulene. Men i 2026 er det ikke de hurtigste, der vinder, det er de bedst forberedte, siger Line Fossing Riel.
Hun peger på, at forberedelse i 2026 især handler om at have styr på økonomien og cybersikkerheden, og at have sparring, når de store beslutninger skal træffes. Det er det, der gør virksomheder robuste, og det er det, der giver plads til at udvikle forretningen.
Nøgleord
Kontakter
Erhvervshus SjællandPressetelefon
Tlf:53 72 71 86kommunikation@ehsj.dkOm Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Sjællandske virksomheder trodser usikkerhed og skaber tusindvis af nye job30.10.2026 09:07:31 CET | Pressemeddelelse
På trods af stigende omkostninger og international usikkerhed fortsætter de private virksomheder i Region Sjælland med at skabe arbejdspladser. Nye tal fra Erhvervshus Sjælland viser 2.500 flere private job på et år og fremgang i 11 ud af regionens 17 kommuner. Særligt Ringsted skiller sig positivt ud.
Millioner af ton værdifuldt stål går tabt for Europa: Nyt EU-projekt vil gentænke skibsophugning28.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når europæiske fragtskibe tages ud af drift, ender mange på ophugningsstrande i Sydasien, hvor arbejdsforholdene ofte er farlige, og miljøbelastningen er stor. Samtidig mister Europa adgang til værdifulde råmaterialer, som kunne genanvendes i europæisk industri – herunder forsvarsindustrien.
Grønne løsninger risikerer at blive på tegnebrættet uden den rette hjælp26.10.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark efterspørger grønne løsninger, men vejen fra innovation til industriel produktion er fuld af barrierer. Den sjællandske virksomhed Cycleup har udviklet en løsning, der ifølge foreløbige beregninger kan reducere behovet for nyt træ til forskallingsplader med 80 procent. Nu handler det om at gøre potentialet til forretning. Her spiller Erhvervshus Sjælland en vigtig rolle.
SMV’er rykker tættere på milliardomsætning24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere sjællandske virksomheder har løftet omsætningen markant gennem vækstforløbet Man on the Moon. De 12 virksomheder, der fortsat er med i vækstforløbet, har i gennemsnit øget omsætningen med 89 procent. Det er markant over benchmark for sammenlignelige virksomheder.
Fra tunnelbyggeri til vækstregion: Dansk-tysk samarbejde peger på ni veje til fremtidens Femern Bælt-region25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre nye roadmaps fra Fehmarn Belt Innovation viser, hvordan Femern Bælt-regionen kan styrke sin position inden for bæredygtigt byggeri, maritime erhverv og bioøkonomi nu og efter tunnelbyggeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum