Julen er også højsæson for butikstyveri – nye tal viser markant stigning
30.12.2025 07:32:49 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Julen er hjerternes fest – men for mange købmænd er det også årets mest tyveriudsatte periode. En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at der i årets sidste kvartal anmeldes markant flere butikstyverier end resten af året.

Analysen viser samtidig store geografiske forskelle. Især øst for Storebælt er juleeffekten tydelig. På Vest- og Sydsjælland ligger antallet af anmeldte butikstyverier i fjerde kvartal omkring 11 procent over resten af året – mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet. Vest for Storebælt er stigningen langt mindre.
Samtidig er det samlede antal butikstyverier steget kraftigt de seneste år. I dag anmeldes der omkring 80 procent flere butikstyverier end i 2021, hvor niveauet var på sit laveste. Over de seneste 15 år har der i fjerde kvartal i gennemsnit været knap fem procent flere anmeldelser af butikstyverier end i årets øvrige kvartaler.
Butikstyveri er ikke bare et irritationsmoment, men et voksende samfundsproblem. DSK har tidligere estimeret, at butikstyverier koster dagligvarehandlen over to milliarder kroner om året.
“Når tyverierne stiger så markant – og især i bestemte perioder og landsdele – er det et klart signal om, at der er behov for en mere målrettet indsats. Det gælder både i forhold til organiseret butikstyveri, hæleri og de rammer, butikkerne har for at forebygge kriminalitet,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd.
DSK peger blandt andet på behovet for en styrket indsats mod hæleri, et øget fokus på gentagelsestilfælde samt bedre muligheder for at forebygge tyveri i butikkerne – til gavn for både medarbejdere og kunder.
“Julen er for mange købmænd blevet en periode, hvor man ikke kun skal håndtere ekstra travlhed og mange kunder, men også markant flere tyverier. Det er direkte tab, som rammer butikkerne hårdt – og som i sidste ende også påvirker trygheden i butikkerne,” siger Jannick Nytoft.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!
Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. butikstyveri, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Coop og DSK: Automatisk alderskontrol via betalingskortet19.10.2026 06:59:55 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har for nylig forlænget forsøgsordningen med unge kontrolkøbere til 2028. Coop og De Samvirkende Købmænd (DSK) ønsker automatisk alderskontrol via betalingskortet ved køb af aldersbegrænsede varer som alkohol, tobak og nikotin. Forslaget er hovedpunktet i en fælles 10-punkts plan, der skal medvirke til at begrænse unges adgang til tobak og nikotin.
Hver anden ansat i dagligvarehandlen er under 20 år27.8.2026 07:12:51 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at 56.384 unge under 20 år i november 2024 havde job i dagligvarehandlen – svarende til hver anden medarbejder i branchen.
Turisterne lægger milliarder hos de danske købmænd24.8.2026 06:56:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at udenlandske turister sidste år brugte 9,5 mia. kroner på mad, drikkevarer og tobak i danske butikker – og at detailhandlen samlet set er den branche, der får allermest ud af turismekronerne.
Det skal kunne betale sig at tage sit første job22.7.2026 07:00:44 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2026 er den første sommer, hvor unge under 18 år kan tage et fritidsjob uden at betale arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig er reglerne for unges arbejde blevet enklere og mere tidssvarende. Det er en markant forbedring, som De Samvirkende Købmænd (DSK) længe har arbejdet for.
Købmænd opgiver at anmelde butikstyverier: “Det kan ikke betale sig”14.7.2026 07:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Selvom antallet af anmeldte butikstyverier ligger rekordhøjt, kan det reelle problem være endnu større. En ny panelundersøgelse fra De Samvirkende Købmænd viser, at over halvdelen af de adspurgte købmænd helt eller delvist er holdt op med at anmelde butikstyverier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum