Ny forskning skal styrke viden om Arktis
19.12.2025 09:05:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.

Midlerne uddeles gennem en tematisk pulje af midler, der er afsat af den politiske forligskreds bag forskningsreserven. Midlerne støtter forskningsprojekter med fokus på aktuelle og langsigtede problemstillinger i Arktis – herunder klima, sundhed, kultur og lokal viden.
Find de syv nye arktiske forskningsprojekter her
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger om uddelingen:
- Forskning i Arktis bidrager med vigtig viden om udviklingen i de arktiske samfund samt mange af de udfordringer, vi står over for – blandt andet i forhold til klimaforandringer og sikkerheds- og geopolitik. Derfor er jeg glad for, at en række spændende forskningsprojekter går i gang, og at vi med Aftaler om forskning og innovation 2026-2029 har afsat midler til arktisk forskning igen næste år.
Udvalget har lagt vægt på samarbejde mellem forskere fra mindst to forskellige forskningsinstitutioner, og at lokalbefolkningen eller oprindelige folk i arktiske samfund inddrages som en integreret del af forskningsprojektet. Midlerne er uddelt til forskere i Grønland, Færøerne, Canada og Danmark, og der er flere samarbejder på tværs af bevillingsmodtagerne og deres Co-PI’s (Co-Principal Investigator, eller på dansk: samarbejdende forskningsleder).
Med denne pulje understøtter vi ny og kritisk viden om Arktis i samarbejde med samfundene i og omkring regionen. Det er vigtigt, at forskning i Arktis udføres i respektfuld dialog med de oprindelige folk og andre lokale interessenter i regionen, samt at forskningsaktiviteterne bidrager til kapacitetsopbygning i Arktis, og samtidig bygger på stærk faglighed,” siger Thomas Ingeman-Nielsen, forperson for det tematiske udvalg for Arktisk forskning - Klimaforandringer og bæredygtige arktiske samfund
Thomas Ingeman-Nielsen fortæller desuden, at udvalget inviterede to særligt sagkyndige personer til at deltage i udvalgsmødet, som hjalp med at vurdere projekterne ift. inddragelsen og kapacitetsopbygningen i de arktiske lokalsamfund.
Udvalget var sammensat af grønlandske, færøske, danske og udenlandske forskere med forskningskompetencer indenfor for arktisk forskning og de kulturelle, samfundsmæssige og naturvidenskabelige aspekter, som temaet berører. Forud for nedsættelsen af udvalget anmodede Danmarks Frie Forskningsfond Grønlands Forskningsråd, Færøernes Forskningsråd og Forum for Arktisk Forskning om at foreslå potentielle udvalgsmedlemmer. Alle tre organisationer foreslog medlemmer, som blevet udpeget til udvalget af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.
Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.
Kontakter
Karen Marie Bjørnstrup VølundSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Praksisnær forskning skal styrke det specialiserede socialområde20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter fire nye forskningsprojekter inden for det specialiserede socialområde med i alt ca. 38 mio. kr. Projekterne skal bidrage med ny viden og kapacitetsopbygning inden for forskellige tematikker af det specialiserede socialområde.
Fra algoritmer til etik: 57 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens7.10.2026 08:53:50 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter ni nye forskningsprojekter inden for kunstig intelligens med i alt ca. 57 mio. kr. Projekterne skal blandt andet bidrage med ny viden om brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, udvikling af energibevidste systemer og hjælp til mennesker, der har det svært.
Nye forskningsprojekter skal undersøge kunstig intelligens på kræftområdet6.10.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
7 nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i kunstig intelligens på kræftområdet. Projekterne skal blandt andet undersøge om AI kan identificere kræftvæv i realtid, forudse risici for den enkelte ved at få strålebehandling og være med til at diagnosticere knoglemarvskræft tidligere.
Fem forskningsprojekter skal give ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 30 mio. kroner til fem forskningsprojekter under temaet ’Forskning i udsathed samt mistrivsel’. Fælles for dem alle er, at projekterne ønsker at skabe ny viden, konkrete værktøjer eller på anden vis hjælpe udsatte børn og unge.
Nye forskningsprojekter skal skabe viden om ældre og demens1.10.2026 08:19:57 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i ældre og demens. Projekterne skal blandt andet undersøge livsovergange, infektionsforebyggelse, sammenhængende forløb før, under og efter akutindlæggelser for demente og tillid i plejen af ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum