Bog & idé oplever vækst og bredde i julens bogsalg
17.12.2025 08:20:00 CET | Bog & idé | Pressemeddelelse
Firkantede pakker fyldt med sidevis af underholdning ligger igen i år under juletræet hos danskerne. Hos Danmarks største boghandlerkæde Bog & idé er der endnu engang vækst i bogsalget under julehandlen.

Julen er for mange en pause fra hverdagen og en tid, hvor der bliver plads til ro, fordybelse og gaver med omtanke. Det afspejler sig i årets julesalg hos Bog & idé. ”Indtil videre har vores bogsalg i julehandlen 2025 vækstet med 6% sammenlignet med sidste år, og vi er helt blæst bagover af danskernes brede bogsmag denne jul,” fortæller administrerende direktør hos Bog & idé, Marianne Lyngby Pedersen.
Mangfoldige læsevaner
I hele Bog & idé-kæden er der solgt mere end 56.000 forskellige bogtitler i løbet af julehandlen. I normale salgsmåneder bliver der typisk solgt lidt over 30.000 forskellige titler. ”Vi kan med den brede pallette af bøger se, at danskerne i år virkelig er gået på opdagelse i vores store bogudvalg for at finde bøger, der matcher interesser og personlighed hos gavemodtageren,” fortæller Marianne Lyngby Pedersen.
Salget i årets julehandel fordeler sig bredt på tværs af skønlitteratur, biografier, faglitteratur og kogebøger. Der er ikke én genre, der dominerer, men snarere et samlet billede af at danskerne vælger bøger til både fordybelse, indsigt og inspiration.
Engelske bøger fastholder høj popularitet
Udover de mange danske titler, kommer der igen i år også til at ligge mange engelsksprogede bøger under juletræerne. Alene i årets julehandel er de engelske bøger vækstet med 50% i forhold til samme periode i 2024. Særligt de yngre læsere søger mod de engelske udgivelser.
”De engelske bøger har de seneste år været med til at skabe ny generation af læsere her i Danmark. Unge inspirerer hinanden i online fællesskaber, deler anbefalinger og finder deres næste bog gennem hinandens læseoplevelser. Det har gjort engelsksprogede bøger til en naturlig del af deres læseliv,” fortsætter Marianne Lyngby Pedersen.
Det høje salg af både danske og engelske bøger i årets julehandel peger på, at bogen fortsat har en særlig plads hos danskerne. På tværs af alder, genre og sprog vælges bøger i en tid, hvor de konkurrerer med et væld af andre underholdningstilbud.
”Det er meget positivt at se, at læselysten står så stærkt - ikke mindst blandt de unge,” afslutter Marianne Lyngby Pedersen.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Links
Om Bog & idé
Bog & idé
Mossvej 2
8700 Horsens
76752000
https://www.bog-ide.dk/
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med 112 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2024 en omsætning på 1,3 milliarder kr..
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Niels Krause-Kjær vinder MARTHA prisen 202631.10.2026 15:40:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af læsere har stemt, og Niels Krause-Kjær er årets MARTHA vinder med romanen Ude for uden. Lørdag blev han overrasket med Bog & idés læserpris på Bogforums Store Scene.
Børnene har stemt: Her er Årets Børnebog 20268.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med børnenes egne stemmer er bogen "Møgmis 8" netop kåret til Årets Børnebog 2026, mens "Lille Bille på evenDyr" er kåret til Årets Højtlæsningsbog. Priserne uddeles af Bog & idé og skal bidrage til et større fokus på børns læsning.
Brætspillet lever i bedste velgående: Her er Årets Spil 202630.9.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske familier har igen i år spillet sig gennem et stort felt af brætspil for at finde de bedste. Nu kan Bog & idé løfte sløret for Årets Spil 2026 i fire kategorier. Kåringen kommer i et år, hvor interessen for brætspil fortsat er stor, og salget endnu en gang er på vej frem.
Vi vil nulmomsen på bøger: Men giv os tid til at gøre det ordentligt15.9.2026 13:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé bakker op om nulmoms på bøger. Men hvis de nye regler først er endeligt vedtaget kort før årsskiftet, er 1. januar for tidligt. En så stor ændring kræver reel tid til implementering, hvis den skal fungere i butikkerne fra første dag.
Årets bedste børnebøger skal vælges af børnene16.7.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu inviterer Bog & idé børn og familier til at læse årets nominerede børnebøger. Sammen skal de finde de historier, der fortjener titlen som Årets Børnebog og Årets Højtlæsningsbog 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum