Bordtennis Danmark henter erfaring fra parasportens elite ind på ungdomslandsholdet
17.12.2025 12:00:00 CET | Parasport Danmark | Pressemeddelelse
Peter Rosenmeier tiltræder som ansvarlig landstræner for det danske U21/U19 landshold i bordtennis. Ansættelsen af den internationale parasportsprofil markerer et tættere samarbejde mellem parasporten og den almene eliteidræt.

Fælles pressemeddelelse fra Parasport Danmark og Bordtennis Danmark
Bordtennis Danmark har ansat parabordtennisspilleren Peter Rosenmeier som ansvarlig landstræner for det danske U21/U19-landshold i bordtennis.
Ansættelsen løber fra 1. januar til 31. juli, hvor det store sæsonmål for Peter Rosenmeier bliver Ungdoms-EM i Portugal i juni. Her skal han udtage og forberede en trup på fire spillere.
“Jeg er meget stolt over, at Bordtennis Danmark har peget på mig til at løfte den spændende opgave de næste otte måneder. Den meget konkrete opgave med at skabe en ny kultur og flytte spillerne i en positiv retning er enormt spændende, og noget jeg virkelig glæder mig til at kaste mig over,” siger Peter Rosenmeier.
Ifølge Bordtennis Danmark er ansættelsen et led i et ønske om at styrke kulturen omkring ungdomslandsholdene og understøtte talentudviklingen. Her er Rosenmeiers erfaring fra international topidræt en central faktor.
"Vi har haft et klart ønske om at skabe en stærkere vinderkultur og mindset på vores U19-landshold. Peter kommer med en enorm international erfaring og en tilgang til bordtennis, som vi vurderer, passer rigtig godt til den opgave. Samtidig mener vi, at de resultater, han har skabt som spiller, og den kultur, han har skabt som rekrutteringsansvarlig for Rising Stars, er kvaliteter, der kan bringe nye perspektiver ind i vores arbejde,” siger Magnus Mallander, eliteansvarlig hos Bordtennis Danmark.
Parasport og almenidræt styrker hinanden
Ved siden af sin aktive sportskarriere har Peter Rosenmeier været med til at starte Rising Stars under Parasport Danmark. Et initiativ, der arbejder målrettet med at få flere børn og unge med handicap i gang med idræt og danne rammerne om et miljø for talentudvikling. Den erfaring tager han nu med ind i arbejdet med ungdomslandsholdet.
“Jeg synes, det her er et godt eksempel på, at parasport og almenidræt kan lære af hinanden og løfte hinanden. Niveauet i parabordtennis er meget højt, og jeg håber, at den kultur, jeg kommer fra, kan bidrage positivt. Jeg ser frem til at bringe min viden om talentmiljøer og motivation i spil,” siger Peter Rosenmeier.
Sideløbende med den nye rolle vil Peter Rosenmeier fortsætte i stillingen som rekrutteringsansvarlig hos Parasport Danmark. Derudover er han fortsat aktiv i sin egen sportskarriere, hvor han arbejder frem mod VM i 2026.
Nøgleord
Kontakter
Peter RosenmeierRekrutteringsansvarligParasport Danmark
Tlf:24 48 83 18pro@parasport.dkMagnus MallanderEliteansvarligBordtennis Danmark
Tlf:91 17 79 59magnus.mallander@bordtennisdanmark.dkBilleder
Om Parasport Danmark
Parasport Danmark arbejder for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov får mulighed for at dyrke idræt – uanset niveau, alder eller type af funktionsnedsættelse. Forbundet støtter og udvikler idrætstilbud i foreninger og kommuner over hele landet og organiserer både breddeaktiviteter og elitesport.
Parasport Danmark er Danmarks nationale paralympiske komité og repræsenterer samtidig Special Olympics i Danmark.
Toppartnere

Følg pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Fredericia lægger gulv til fart og hårde tacklinger20.10.2026 11:02:05 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. og 8. november bliver Fredericia Idrætscenter fyldt med fart og intense dueller, når DM i kørestolsrugby og Murderball Cup 2026 løber af stablen. Der er gratis adgang for alle, der har lyst til at opleve den actionfyldte sport på tæt hold.
Lokal bocciaspiller modtager støtte i internationalt gennembrud13.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Daniel Qvist fra Parasport Ballerup modtager JYSK’s Bring Dedication-legat på 40.000 kroner efter et år med markant international fremgang.
PL-guldvinder Emma Lund skal inspirere gennem Team Toyota17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aktuel med ny TV 2-dokumentar, nybagt mor og tilbage i verdenseliten med VM-sølv. Nu bliver Emma Lund en del af Team Toyota, der skal inspirere flere danskere med historier om vedholdenhed, muligheder og troen på, at små fremskridt kan føre til store resultater.
Dansk paradressur sikrer holdplads til de Paralympiske Lege i Los Angeles 202822.8.2026 15:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er klar til at stille med et hold i paradressur ved de Paralympiske Lege i Los Angeles 2028. Holdpladsen blev sikret ved verdensmesterskaberne i Aachen og er samtidig den første danske kvalifikation til legene i 2028. Dermed er en vigtig milepæl på vejen mod Los Angeles nået.
Kolding bliver værtsby for europæisk Special Olympics-stævne18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding står for værtskabet, når Danmark for første gang afholder et europæisk Special Olympics-stævne i håndbold og bowling i 2027. Stævnet er for voksne idrætsudøvere med et udviklingshandicap.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


