9 ud af 10 vil anbefale DGI Landsstævne til andre
17.12.2025 07:00:00 CET | DGI | Pressemeddelelse
9 ud af 10 deltagere til DGI Landsstævne i Vejle vil anbefale andre at deltage næste gang. Også de frivillige er positive, og Vejle-foreninger modtager 717.000 kr. for den frivillige indsats.

"Landsstævnet var en fantastisk kombination af idræt og fest – fyldt med glade mennesker." Sådan lyder en af de mange positive kommentarer i deltagerevalueringen efter DGI Landsstævne 3.-6. juli i Vejle.
5.596 Landsstævnedeltagere har taget sig tid til at dele deres indtryk af DGI Landsstævne, og evalueringen blev præsenteret, da bestyrelsen for DGI Landsstævne 2025 holdt sit sidste møde 16. december.
”Vi kan kun glæde os over en meget flot deltagerevaluering. Landsstævnet har sat et positivt aftryk hos deltagerne, der har haft en fantastisk oplevelse i Vejle. Der vil altid være ting, vi kunne have gjort endnu bedre, men evalueringen bekræfter Landsstævnet som et skønt eksempel på, at livsglæde og livskraft er noget, vi skaber sammen,” siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.
Deltagerevalueringen viser, at 89 procent af deltagerne vil anbefale andre at tage med næste gang. Samtidig peger 95 procent på, at fællesskabet er deres vigtigste motivation for at deltage i DGI Landsstævne.
22.000 var med til Danmarks største idrætsfestival
Danmarks største idrætsfestival samlede 22.000 deltagere i Vejle – heraf 5.192 efterskoleelever og 1.100 højskoleelever. Vejles borgmester Jens Ejner Christensen siger:
”Vi ser tilbage på en fantastisk fest for deltagere, publikum og borgere på tværs af Vejle Kommune. Jeg er glad for, at vi i samarbejde med DGI men i særdeleshed også i fællesskab med lokale samarbejdspartnere, borgere og frivillige skabte en folkefest, der fik vist vores by og kommune frem på bedste vis. Vi tager masser af god læring med videre, som bekræfter mig i, at når vi står sammen på tværs af Vejle Kommune er vi rigtig dygtige til at løfte selv megaevents som et DGI Landsstævne.”
38.000 frivillig-timer
Frivillige kræfter var altafgørende for, at DGI Landsstævne blev en god oplevelse for både deltagere, publikum, borgere og gæster. De frivillige varetog opgaver som bl.a. udlevering af mad til deltagere, opsyn ved indkvarteringssteder og billettering.
I følge evalueringen blandt frivillige er 83 procent enige eller meget enige i, at de vil deltage som frivillige med foreningen til flere lignende events.
Op til Landsstævnet var der udfordringer med at rekruttere frivillige. Men samlet set var omkring 3.000 frivillige en del af DGI Landsstævne, og de løftede omkring 38.000 frivilligtimer.
Fire foreninger skilte sig ud ved alle at leveret mere end 1000 frivillig-timer: Vinding Sportsforening med 1440 timer, Øster Starup Vester Nebel IF med 1150,50 timer, Søndersø GF på Fyn med 1090 timer og Bredballe IF med 1074 timer.
De frivilliges indsats giver 1,2 mio. kr.
Frivillige tjente 45 kroner i timen for deres indsats under DGI Landsstævne. Efter Landsstævnet er der således udbetalt 1,2 millioner kroner til cirka 290 foreninger, herunder idrætsforeninger, kulturforeninger, patientforeninger mv.
Cirka 122 af foreningerne har hjemsted i Vejle Kommune, og de har samlet set modtaget 717.000 kroner.
De 3.000 frivillige kunne også vælge at give pengene til puljen ’Foreningsliv for alle’, der hjælper økonomisk udsatte børn og unge med at være en del af det lokale idræts- og foreningsliv. Puljen har efter Landsstævnet modtaget 138.318 kroner, der nu kanaliseres videres til børn og unge.
Regnskabet ender med et overskud
Landsstævne-bestyrelsen godkendte på sit sidste møde det afsluttende Landsstævne-budget, der endte med et overskud på ca. 1,18 mio. kr.
Overskuddet tilgår DGI i tråd med rammeaftalen mellem Vejle Kommune og DGI, i det DGI bidrog med ekstra midler i forbindelse med afviklingen af DGI Landsstævne.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, tlf. 30283295
Borgmester Jens Ejner Christensen, Vejle Kommune: tlf. 76 81 10 10
Majbritt Andersen, chefkonsulent for presse i DGI, tlf. 21294115
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6700 foreninger har over 1,9 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Nyt landsdækkende partnerskab skal bringe aktive fællesskaber helt tæt på hoveddøren i de almene boligområder16.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerhuse, grønne områder og multibanerne i baggårdene skal danne rammen om nye aktiviteter i et landsdækkende partnerskab mellem DGI og BL – Danmarks Almene Boliger. Ambitionen er at lave aktiviteter så tæt på beboernes hverdag, at det bliver enkelt og naturligt at være med.
Ny undersøgelse viser, at hvert fjerde skolebarn ikke går til en fritidsaktivitet7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert fjerde skolebarn i Danmark går ikke til en organiseret fritidsaktivitet. Det viser en ny måling: ’Fritidsbarometeret’, som Epinion har lavet for DGI. Kulturminister Zenia Stampe siger, at der skal sættes en stopper for, at så mange børn står uden for fællesskaberne.
DGI’s hovedbestyrelse indstiller Christian Budde som kandidat til posten som landsformand25.9.2026 21:23:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er den tidligere rådmand i Aarhus Christian Budde, DGI’s hovedbestyrelse indstiller som kandidat til posten som landsformand. Valget finder sted på årsmødet lørdag den 7. november 2026. Her skal DGI’s delegerede vælge en ny landsformand som afløser for Charlotte Bach Thomassen, der stopper efter otte år. Næstformand i DGI, Mogens Kirkeby, fremhæver Christian Buddes politiske profil, brede samfundsengagement og evne til at formidle foreningslivets betydning. ”Først og fremmest er jeg glad for, at Christian Budde har sagt ja til at stille op. Han har et stærkt kendskab til samfundet og politik, både nationalt og lokalt, og det er en stor styrke i arbejdet med at sikre de bedste rammer for foreningslivet og videreudvikle DGI som samfundsaktør. Christian Budde vil blive en stærk stemme for foreningerne og DGI’s medlemmer,” siger Mogens Kirkeby. Christian Budde siger om sit kandidatur, at han vil arbejde for, at DGI bliver en vigtig del af løsningen på store samfundsudfordringer. ”DGI’s
Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum