Norlys åbner endnu en ladepark og runder 1.000 udtag til lynladning
17.12.2025 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Torsdag d. 18. december åbner Norlys en ny lynladepark i Brønderslev. Med den nye lynladepark runder Norlys mere end 1.000 hurtig- og lynladeudtag fordelt rundt i hele landet.

Torsdag får elbilisterne i den nordligste del af landet endnu flere muligheder for at lade lynhurtigt.
Her klipper Norlys nemlig snoren til hele 12 ladeudtag på selskabets nye lynladepark i Brønderslev – den niende i rækken.
Åbningen af lynladeparken i Brønderslev betyder også, at elbilister nu har mere end 1.000 muligheder for lyn- og hurtigopladning fra Norlys.
- Bilsalget understreger, at danskerne ønsker en elektrisk fremtid, og skal vi fastholde momentum under den grønne omstilling, så er det afgørende, at vi løbende udvikler og udbygger et netværk af lynlader, så danskere i hele landet har sikkerhed for at kunne lade hurtigt uden at skulle holde i kø. Vi har nu rundet 1.000 udtag i alt og sat kursen mod de næste tusind, siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Laderne i parken i Brønderslev består af henholdsvis fem stk. 400 kW ladere med to udtag samt to stk. 200 kW-ladere med et enkelt ladeudtag på hver, hvilket gør opladning lettere for elbiler med trailer eller campingvogn.
Ladeparken i Brønderslev, der er placeret på Velkomstcenter Syd 4, bliver desuden den første af Norlys’ ladeparker med et særligt lounge-område, hvor bilister kan koble af og tanke op på kaffe, kolde drikke eller lidt sødt til turen videre og benytte toilettet. Samtidig etableres der en legeplads fra Naturleg på området, så de mindste kan brænde krudt af, mens bilen fyldes op med god energi.
- Vores lynladeparker spiller en særlig rolle i vores bestræbelser på at få flere til at vælge en elbil, fordi de både sender bilisterne hurtigt afsted, men samtidig giver dem et tiltrængt pusterum på vejen. Her er lynladeparken i Brønderslev ingen undtagelse og samtidig er den placeret ved et trafikalt knudepunkt tæt på motorvejen, så elbilister kan få et hurtigt og behageligt pitstop på vejen, siger Ellen Trolle.
For at markere åbningen vil Norlys tilbyde opladning til 0 kr. ved ladeparken i Brønderslev fra midnat til midnat*. Fra kl. 14-16 hvor den officielle indvielse finder sted, vil der desuden blive serveret varme æbleskiver, alkoholfri gløgg og en kop økologisk kaffe eller varm chokolade.
Norlys åbnede sin første lynladepark i april sidste år, og ladeparken i Brønderslev er den niende i rækken. I begyndelsen af det nye år åbner Norlys de næste parker i rækken i hhv. Aarup og Vordingborg.
*Opladning til 0 kroner forudsætter brug af Norlys’ opladnings app, Norlys ladebrik eller Norlys ladekort. Rabatten aktiveres automatisk i tidsrummet 00.00-00.00. Kampagneprisen gælder ikke roaming via andre operatører eller med kreditkortbetaling direkte ved terminalen.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TN Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Afsætter 50 mio. kroner til at støtte gode idéer: Nu er der kun en uge til at sende en ansøgning til Norlys Vækstpulje15.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har de senere år oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, og om blot en uge lukker fristen for at søge støtte i årets anden uddelingsrunde. For nylig besluttede Norlys’ repræsentantskab at afsætte 50 millioner kroner til puljens arbejde det kommende år.
Norlys’ kundeselskab føjer erfaren erhvervsprofil til bestyrelsen6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Norlys’ kundeselskab har fået et nyt medlem i form af Jukka Pertola, der kommer med ledelseserfaring fra nogle af de største selskaber i landet og en unik erfaring med at styre organisationer gennem større transformationsprocesser.
Norlys investerede mere end 4 milliarder kroner i kritisk infrastruktur i 202529.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte i 2025 rekordstore investeringer i den kritiske infrastruktur, øgede omsætningen med 2 milliarder og accelererede integrationen af mobilforretningen. Norlys er i en transformationsfase, og året giver som forventet underskud som følge af særligt udgifter til integrationsarbejdet.
Flot forårsvejr sender elpriser i bund: Tæt på gratis strøm midt på dagen24.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har de seneste dage kunnet fylde elbilen godt op, uden det har gjort ondt på pengepungen. Det solrige forårsvejr har siden tirsdag sendt elpriserne helt ned omkring 0 kroner midt på dagen, og igen i dag er der timer med meget lave priser.
Elprisen er faldet med en sjettedel i april15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs igennem april har den gennemsnitlige elpris ligget på et markant lavere niveau end i begyndelsen af året. Samtidig er netselskaberne overgået til sommertariffer, hvilket også er med til at give danske elkunder lavere elregninger i april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


