Her er sygeplejerskernes krav til OK26-forhandlingerne
16.12.2025 14:00:00 CET | Dansk Sygeplejeråd | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd går til forhandlingerne med fokus på reelle løn- og pensionsstigninger, større indflydelse på eget arbejdsliv og tydeligere karriereveje. Kravene bygger på input fra mere end 17.000 sygeplejersker over hele landet og blev i dag udvekslet med arbejdsgiverne.

I starten af 2026 begynder forhandlingerne om nye aftaler for de mere end 60.000 sygeplejersker, der er ansat i kommunerne og regionerne.
Startskuddet til forhandlingerne lyder i dag, hvor parterne har udvekslet krav, og sygeplejerskerne har særligt tre fokusområder: løn og pension, indflydelse på arbejdslivet- og miljøet, tydeligere karriereveje.
“Dansk økonomi er i god form, men mange er fortsat presset af høje priser i hverdagen. Derfor går vi til OK26 med et mål om at forbedre reallønnen for sygeplejerskerne,” siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
“OK26 handler grundlæggende om at sikre, at der er en balance mellem arbejdsliv og fritid. For et sundt arbejdsmiljø for sygeplejerskerne er en forudsætning for et sundhedsvæsen, som borgerne kan regne med,” fortsætter forkvinden.
Løn i arbejdslivet og økonomisk tryghed efter arbejdslivet hænger tæt sammen, og derfor fylder pension også blandt kravene ved OK26.
“Vi er meget optaget af at få hævet pensionen. Vi har allerede fået rykket den, men vi er ikke i mål endnu. Sygeplejersker skal kunne opretholde deres levestandard, når de går på pension, og det kræver, at pensionsprocenten kommer højere op,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Indflydelse og tydelige karriereveje
Mere end 17.000 sygeplejersker har givet input til krav og ønsker til OK26-forhandlingerne. Ønskerne om mere indflydelse på det samlede arbejdsliv samt udvikling i form af videreuddannelse og tydelige karriereveje går igen.
”Sygeplejersker arbejder hele døgnet. Så skal der også være fleksibilitet og frihed den anden vej. Derfor er det ekstremt vigtigt for vores medlemmer, at de i højere grad får indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Det sidste fokusområde for overenskomstforhandlingerne på det regionale og kommunale område er faglighed og karriereveje.
”Hvis flere skal vælge sygeplejefaget, skal der være tydelige karriereveje. Det skal være tydeligt, hvordan man kan udvikle sig igennem et helt arbejdsliv. Det skal arbejdsgiverne være med til at synliggøre,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan du læse mere om sygeplejerskernes krav ved OK26-forhandlingerne, der begynder den 6. januar på det kommunale område og den 8. januar på det regionale område.
Nøgleord
Kontakter
Jacob MouritsenKoordinerende presse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 2035 1279jam@dsr.dkOm Dansk Sygeplejeråd:
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for mere end 75.000 sygeplejersker.
Dansk Sygeplejeråd har som den eneste faglige organisation forhandlingsretten, når det handler om overenskomster for sygeplejersker, som arbejder inden for det sygeplejefaglige område. Overenskomsterne fastsætter bl.a. rammerne for løn og arbejdsvilkår for sygeplejersker ansat fx i det offentlige.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejeråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd har valgt sine næstforpersoner9.11.2026 13:32:50 CET | Pressemeddelelse
Harun Demirtas er genvalgt som 1. næstforperson, mens Anja Hoyer Didriksen er ny 2. næstforkvinde.
Nedslidte sygeplejersker skal ikke tvinges til at skifte fag8.10.2026 22:36:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger op til, at det fremover skal være sværere for sygeplejersker og en række andre faggrupper at komme på seniorpension
Kristina Robins genopstiller ikke som 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd26.8.2026 16:01:40 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråds 2. næstforkvinde har valgt ikke at genopstille ved det kommende næstforpersonsvalg
3 procent flere optaget på sygeplejerskeuddannelsen: Pilen peger den rigtige vej27.7.2026 18:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd glæder sig over fremgangen og understreger samtidig, at der skal gøres mere for at sikre fødekæden til sundhedsvæsenet.
5 procent flere vil være sygeplejersker: Interessen for sygeplejefaget stiger igen5.7.2026 17:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd glæder sig over stigningen og efterlyser samtidig flere investeringer i sygeplejerskeuddannelsen og en overordnet plan for, hvordan vi sikrer de kompetencer, sundhedsvæsenet har brug for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum