Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet
16.12.2025 10:00:25 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Kvinder og mænd, der er truet af fysisk eller psykisk vold, skal fremover kunne opsige jobbet og flytte i sikkerhed på et krisecenter uden at miste retten til dagpenge. Ændringen forventes at træde i kraft i februar 2026.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:
- Voldsramte mennesker skal ikke straffes med karantæne i dagpengesystemet, hvis de er nødt til at sige deres arbejde op og opsøge et krisecenter. Der er rigeligt med usikkerhed forbundet med deres livssituation. Derfor skal de fremover være sikret, at de kan få dagpenge med det samme, hvis de er nødsaget til at opsige deres arbejde.
Ministeren har fået opbakning fra forligskredsen bag Aftale om et tryggere dagpengesystem til at indføre en ny bestemmelse, som sikrer netop det. Det betyder, at personer, der er nødt til at sige et job op af forskellige udefrakommende årsager, der har krævet en fraflytning af sin hidtidige bolig, ikke får karantæne i dagpengesystemet. Flytningen skal skyldes forhold såsom fysisk eller psykisk vold, trusler om vold, negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, stalking og anden form for chikane.
Som det er i dag, betragtes flytning til et krisecenter ikke som gyldig grund til at sige sit jobbet op eller ikke at kunne deltage i et aktiveringstilbud som forsikret ledig. Derfor får disse personer karantæne i tre uger, før de igen har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der er dog tale om relativt få personer, der hidtil har været ramt af karantænen.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
Fem projekter skal gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Frivillig Kolding, Sex & Samfund, Fonden for Socialt Ansvar, Dansk Stalking Center og Sønderborg Kommune får i alt 10,2 mio. kr. til at igangsætte initiativer, der skal øge trygheden på vej hjem fra nattelivet gennem lokale løsninger.
Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort25.6.2026 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der stillet krav om id-kort på større byggepladser i Danmark for at sikre ordnede forhold, bekæmpe social dumping og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.
Ligestillingsminister indskærper regler for kønsopdelt svømning over for alle kommuner24.6.2026 10:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreninger må ikke tilbyde kønsopdelt svømning, hvor det modsatte køn ikke har adgang til fx svømmehallen. Det indskærper beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen nu over for kommunerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum